- Hvilken form for kilde er det? Lov, dagbog, artikel eller noget andet? Hvordan har dette betydning for kildens indhold?
- Hvornår er den skrevet?
- Hvem har skrevet den (afsenderen)?
- Hvem er den skrevet til (modtageren)?
- Har det betydning for kildens indhold hvem der er afsender og modtager. Hvis ja, hvilken betydning?
- Er der en bestemt holdning til et/flere emner i kilden? Hvis ja, hvilke argumenter bruges der?
- Giv eksempler på problemstillinger som kilderne vil være gode til at belyse
Forskellige former for historiskekilder
Vigtige ting under en kildebehandling
Oftest kan man se kildens tendens vha. adjektiverne, der optræder i kilden
Levn: Tøj, kunst, malerier, skulpturer, bygninger, grave, jordiske rester
Beretninger: Vidner, professorer og lærere
Skriftligekilder: Statistik, bøger, sange og viser, radiooptaglelser eller filmklip
Film: Hvilket filmmedie er der tale om? : Dokumentar, stumfilm, Historisk film (spillefilm) etc.
Metode til kildekritik:
-Film/ filmbilleder er ægte?
-Troværdighed / intention på baggrund af udgiveren fx i Institutioner: museer, universitet, etc.
- Appelformer : ethos / fornuft, pathos / føelser, logos / fornuft
Historie på film
Historie,
der er formidlet på film skaber altid stor debat, da historikere har svært ved
at acceptere filmmediet, som en gyldig historieformidlingskilde. Det, som
oftest bliver kritiseret i genren er den historiske oprigtighed. F.eks.
anvendelsen af originale dokumenter, underlægningsmusikkens relevans og
skuespillernes evne til at fortolke detaljer om en historisk person, som man
ikke har adgang til i de historiske kilder.
Den
historiske film vil aldrig kunne blive så nøjagtig, som en skriftlig kilde. Det
er heller ikke det, som er udgangspunktet for de historiske drama film Den
historiske genres opgave er, at tilføje bevægelse, farve, lyd og drama til det
historiske forløb, så seere kan få det historiske sus ved at se en film, i
stedet for at læse en kedelig bog fra biblioteket.
