Et essay om at
dvæle ved fortiden
Har i dag set 4
ud af 6 afsnit af Jane Austens "Pride and Prejudice", med Colin
Firth, som den flotte, attraktive og charmerende Mr. Darcy. Som elleveårig
begyndte jeg at læse hendes bøger, der omhandler status, dannelse og ægteskab.
Man drømmer sig væk til attenhundredetallets England. Man bliver vidne til
nogle af litteraturhistoriens største dramaer. Men man undrer sig også lidt
over deres tilværelse - det gør jeg ihverfald. Det virker som om, at de bare
lever og lader dagene passere forbi. Al kommunikation foregår enten verbalt
eller via brevudveksling; man kan ikke bare ringe. Det er dét der skaber ro i
det smukke landlige billede om, at alting var bedre i de gode gamle dage.
Drømmen om fortiden
gennem film
Dette er også
tilfældet lige nu. Nutiden virker uoverskuelig og fremtiden kender vi ikke, så
man dykker ned i fortiden, hvor alting, efter sigende, var bedre. Man ser det
samme scenarie i Woody Allens "Midnight in Paris", hvor en
forfatter, ved navn Gil, hver aften bliver bragt tilbage til de brølende
20'ere i Paris. Her møder han bl.a. F. Scott Fitzgerald, Hemingway og
Picasso. Han bliver bekræftet i, at 20'erne var en bedre tid, indtil han indser
at påstanden viser sig at være falsk. Han bliver forelsket i Adriana, der lever
i 20'erne og hun har samme opfattelse af livet, som ham; at alting var bedre i
gamle dage. De bliver begge bragt tilbage til 1890'ernes Belle Epoque,
som hun mener er Paris' guldalder. De kommer til Moulin Rouge, hvor de
stifter bekendtskab med malerne Paul Gauguin og Edgar Degas. Gil og Adriana spørger
kunsterne om, hvilken tidsalder de beundrer, hvortil de svarer renæssancen. Her
går det op for Gil, at alle har deres periode i historien, som de længdes efter
og det kommer af den nostalgi, som man føler for perioden. Gil indser at det er
bedst at leve i nutiden.
Oprindelsen af metaforen"nostalgi"
Hele den idé og
længsel efter fortiden kan beskrives med ét enkelt ord: nostalgi. Ordet
kommer af det græske νόστος (nóstos), at komme hjem og ἄλγος (álgos), smerte. Ordet blev anvendt i
1700-tallet af medicinstunderende, om ens længsel efter det hjemlige og
velkendte; altså hjemve. Begrebet har senere haft stor betydning for
romantismen. Nostalgi beskriver en interesse for en bestemt periode i fortiden.
Herunder historiske begivenheder, samfundet og "de gode gamle dage".
Ordet dækker for det meste over en periode fra deres egen fortid, men kan også
anvendes om ens længsel efter en historisk periode, som man ikke var en del af.
I "Midnight
in Paris" indser Gil, at selvom han har denne "nostalgi" for
de brølende 20'ere, så var alting ikke bedre dengang. Selve betydningen
af nostalgi kan gøre blind, da man benægter de dårlige ting og fremhæver
periodens bedste ting fra tilværelsen. Man ser det bl.a. i studier om Apartheid
i Sydafrika, hvor man benægter de dårlige ting. Samme ting sker for personer,
der overlevede 2. Verdenskrig, hvor man har denne Holocaustbenægtelse, og kun
ser på de gode ting ved Naziregimet; man fortrænger det onde.
Guldalderen
kommer til udtryk
Udfra
nostalgibegrebet kommer udtrykket Golden Age, eller bare guldalder på
dansk. I antikken blev det beskrevet, som at være en tid præget af lykke og
harmoni. Man har sidenhen i litteraturen benyttet begrebet til, at beskrive
forskellige kulturelle storhedstider. Danmarks guldalder antages i
litteraturen, for at være i 1800-tallet, hvor romantismen blomstrer og Adam
Oehlensläger fører pennen og skriver om det smukke ved fædrelandet. Guldalderen
ender brat, når Georg Brandes begynder at skriver om, hvordan verden virkelig
ser ud i det moderne gennembrud. Victoriatiden bliver oftest set, som
guldalderen i Storbritanien. Det er i denne periode, hvor forfatteren Jane
Austen fra Bath skriver om samfundet gennem hendes romaner om bl.a. Mr.
Darcy. Begrebet "guldalder" er en slags metafor for "de
gode gamle dage".
Nutiden er måske
ikke så værst, selvom man længdes efter fortiden
Måske er længslen efter en tidligere periode, fordi man ikke er fuld tilfredsstillet i sin egen tid, forkert. Det er op til en selv, da betegnelsen kan være meget individuel efter, hvem man spørger. Men det er alligevel interessant at tænke på, at om et par årtier vil nogle mennesker se tilbage på vores tid og tænke at 2010'erne var “guldalderen”, for deres vedkommende. Men man må huske på, at selvom middelalderen var fuld af kulturel opblomstring, så var mange undertrykt af den magtfulde katolske kirke og man blev var styret af et urokkeligt heieraki. Selvom man i renæssancen levede i pomp og pragt, fandtes der uhelbredelige sygdomme, som vi i dag kan kurere. I 1700-tallet lever de mest fantastiske filosoffer, der spredte deres tanker om, at mennesket skal leve efter deres fornuft og ikke efter tro og kirke. Desværre havde de ikke dengang pressefrihed og mange udgav deres værker anonymt eller under et pseudonym, da det var med livet som indsats, at ytre sig. I dag har alle i samfundet en stemme, der er værdig. I 1800-tallet var kvinden stadig undertrykt og det var slaveriets guldalder. Man har i flere århundrede lagt et filter over tidligere perioder og drømt sig tilbage til de gode gamle dage. Men hvad nu hvis man fjernede det filter og så fortiden på både godt og ondt? Så ville det måske ikke være så slemt at leve i nutiden, selvom man længdes efter fortiden.
Måske er længslen efter en tidligere periode, fordi man ikke er fuld tilfredsstillet i sin egen tid, forkert. Det er op til en selv, da betegnelsen kan være meget individuel efter, hvem man spørger. Men det er alligevel interessant at tænke på, at om et par årtier vil nogle mennesker se tilbage på vores tid og tænke at 2010'erne var “guldalderen”, for deres vedkommende. Men man må huske på, at selvom middelalderen var fuld af kulturel opblomstring, så var mange undertrykt af den magtfulde katolske kirke og man blev var styret af et urokkeligt heieraki. Selvom man i renæssancen levede i pomp og pragt, fandtes der uhelbredelige sygdomme, som vi i dag kan kurere. I 1700-tallet lever de mest fantastiske filosoffer, der spredte deres tanker om, at mennesket skal leve efter deres fornuft og ikke efter tro og kirke. Desværre havde de ikke dengang pressefrihed og mange udgav deres værker anonymt eller under et pseudonym, da det var med livet som indsats, at ytre sig. I dag har alle i samfundet en stemme, der er værdig. I 1800-tallet var kvinden stadig undertrykt og det var slaveriets guldalder. Man har i flere århundrede lagt et filter over tidligere perioder og drømt sig tilbage til de gode gamle dage. Men hvad nu hvis man fjernede det filter og så fortiden på både godt og ondt? Så ville det måske ikke være så slemt at leve i nutiden, selvom man længdes efter fortiden.
Hvad nu hvis man fjernede det filter og så fortiden på både godt og ondt? Så ville det måske ikke være så slemt at leve i nutiden, selvom man længdes efter fortiden. Fotografi: Colin Firth portrætterer Mr. Darcy i serien "Pride and prejudice", produceret af BBC i 1995
