På få gymnasier er en synopsis blevet et krav til DHO. Synopsen opsummerer de vigtigste ting fra selv opgaven, som du har skrevet. Synopsen skrives efter du har skrevet din DHO.
Længere nede i synopsen er der bilag og en litteraturliste, som er meget vigtig for din DHO. I din litteraturliste skal du skrive hvad du har læst, hvor du har det fra, hvem der har skrevet det og hvornår det er skrevet. Hvis det er fra en internetside skal du skrive dato og tid på, hvornår du besøgte siden, da nettet hele tiden forandre sig. Når du henviser via fodnoter i din DHO, skal der stå det samme, som i den litteraturliste. Hvis du henviser til et bilag kan f.eks skrive i fodnoten : "Bilag 1) Arcel, Nikolaj: “En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment, 2012".
Her er et eksempel fra min DHO:
SYNOPSIS:
Navn: Regitze Viborg Hansen Klasse:
1c
|
fag 1:
Historie niveau:
A Vejleder: CS Dato:
19 maj 2015
fag 2:
Dansk niveau:
A Vejleder: SAC
|
1. Titel
|
Strømningerne i oplysningstiden
|
2. Indledning
|
I min DHO har jeg valgt at
beskæftige mig med strømningerne i oplysningstiden og disse nye tanker, som
oplysningsmanden Struensee stod for. Oplysningstiden var en revolutionerende periode, som
strakte sig fra 1700- til 1800 tallet. Perioden vendte op og ned på de
sociale lag og er derfor et godt eksempel på hvor meget det danske samfund
har forandret sig.
|
3. Problemformulering
|
- Hvordan kan det være at Struensee havde
så stor betydning og indflydelse i oplysningstiden?
|
4. Problemstillinger
|
- Har Struensee stadig stor betydning i det
danske samfund og hvilke tanker var Struensee inspireret af?
- Hvorfor kan filmen ”En kongelig affære” give
et historiskkorrekt billede af oplysningstankerne?
|
5. Metode
|
Som udgangspunktet
i min DHO er jeg gået i dybden med 3 materialer. En scene fra
filmen: “En kongelig affære”, “Struensees program ifølge ham selv” og “Johann
Friedrich Struensee: Pressefrihed”.
Disse kilder er med til at skabe et overblik, samt et indblik i, hvad
der skete dengang og hvor stor en ændring, der sker i Danmark i 1770’erne. I min behandling af de 3 kilder har jeg brugt forskellige
metoder. Jeg har mest været ovre i den historiske del, hvor jeg har brugt
kildekritik. Kildekritik er en nem metode til at få et kritisk overblik over
sin kilde, samt en grundlæggende præsentation af hvad man har at gøre med.
I de to
tekster jeg har valgt at analysere har jeg anvendt den retoriske analyse og
undersøgt appelformer, argumentation og virkemidler, som går ind under det
danskfaglige. Jeg kommer også ind under det historiske, da jeg fortolker mine
kilder med det historiske som omdrejningspunkt. I min analyse og fortolkning af
scenen fra ”En kongelig affære” har jeg, udover kildekritik, brugt mediefag,
som et helt tredje fag. I min mediefags-metode går ind og undersøger temaet,
som er oplysningstiden samt undersøgt hvordan filmen kommer i kontakt med den
historiske periode. Under det har jeg set på de generelle dramaturgiske
virkemidler. Jeg har valgt sekvens 31, hvor jeg anvender næranalyse og ser på
de filmiskevirkemidler og i det
hele taget, hvordan perioden og oplysningstankerne er blevet formidlet.
Helt
basalt for hele min DHO har jeg brugt min egen historiske viden ved siden af
kildekrikken. Denne metode er meget vigtig, da jeg har set ”sagen” fra
forskellige synsvinkler og forskellige sociale samfundsgrupper. Dog har jeg
også sammenlignet Danmark med resten af Europa, da dette er altafgørende for
hvordan Danmark blev set og så resten af Europa.
|
6. Konklusioner på arbejdet med de enkelte
problemstillinger (delkonklusioner)
|
Strømningerne i oplysningstiden var disse
nye tanker, som omhandlede lighed og frihed. Perioden blev sluttet af med at
oplysningstanken blev anerkendt ved, at indfører menneskerettighederne.
Menneskerettighederne er grundlaget for hvad hele idéen med tankerne var. Struensee stod for oplysningstankerne.
Han mente at alle havde ret til uddannelse og at ingen skulle leve et usselt
liv. Stavnsbåndet og totur er det modsatte af oplysningstanken og derfor
afskaffe Struensee toturen. Dog afskaffede han ikke stavnsbåndet, men det var
hans styre der dannede et grundlag for det fremtidige Danmark.
Nikolaj Arcels ”En kongelig affære” formidler
oplysingstakerne idet, at i de fleste dialoger bliver disse tanker og idéer
kritiseret, diskuteret og rost til skyerne. Dog skal man understege at det historiske
drama ikke kan bruges, som en historieformidlingskilde. Historiske film vil
aldrig blive helt præcise og oprigtige.
På baggrund af at replikkerne er for moderne, underlægningsmusikken er
nykomponeret, deres brug af paryk er forkert i forhold til perioden og
Struensees død er helt forkert sat op og man ser ikke, at han kommer på ”hjul
og stejle”.
|
7. Konklusion
|
Strømningerne i oplysningstiden er de nye tanker som bl.a.
Struensee stod for; Alle mennesker har ret til frihed og det enkelte menneske
skal ikke lade sig styre af hverken adelen eller kirken. Struensee fik
endvidere afskaffet censuren ved at indføre pressefrihed.
Struensees tanker bliver filmatiseret i filmen “En kongelig
affære”. Ved hjælp af dens dramaturgi og ved brugen af de historiske effekter
danner filmen et portræt af Struensee. I filmen skelner de dog kun de gode
ting ved Struensee. I modsætningen til filmen, viser de originale
førstehåndskilder, som jeg har analyseret i denne opgave, også den mørke side
af Struensee. I min DHO har jeg forsøgt at skelne mellem det gode og det onde
ved Struensee. Jeg mener, at Struensee var en god mand, da han støttede de
svageste i samfundet.
|
8. Litteraturliste
|
Litterære kilder
-
Dehn, Erik m.fl.“Gyldendals små opslagsbøger HISTORIE”, s. 164, Johann
Friedrich Struensee
-
Grubb, Ulrik, m.fl.:”En bedre Verden (historie på tværs)”, Gyldendal,
2013
-
Struensee,“Om pressefrihed”, i
Holger Hansen (red.) kabinetsstyrelsen i Danmark 1758-1772, bind 1, København
1916, s.46-7. Oversat fra tysk af Mikkel Thorup.
-
Thiedecke, Johnny:“For folket : oplysning, magt og vanvid i Struensee-tidens
Danmark”. Pantheon, 2004.
Malerier
-
Juel, Jens: Forsidebillede; oliemaleri af
Struensee, 1771, Frederiksborg Museum
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/1e/Struensee_by_Juel.jpg
Internetkilder og artikler (Alle websider var
tilgængelige 10/5 2015 kl 18:47)
-
Estrup, Hector og Høilund, Peter (2014) :“Naturret” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/naturret
-
-
Feldbæk, Ole (2009) :“kabinetsstyre” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Centraladministrationen/kabinetsstyre
-
Hartling, Ole J. (2006) :“Verdens ondskab er stadige en gåde”
religion.dk/ondskab-tværreligiøst-set/verdens-ondskab-er-stadig-en-gåde
-
Justitsministeriet, (2004) “Lov om politiets virksomhed” retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1836
-
Jørgensen, Harald (2014): “Censur” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/censur
-
Jørgensen, Jens
Ulf og L., Mads (2014) :“Inkvisitionskommissionen” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Inkvisitionskommissionen
-
Kjær, Birgitte (2012) :“Guide: Gå en tur i Struensees København” politiken.dk/ibyen/guider/ECE1577669/guide-gaa-en-tur-i-struensees-koebenhavn/
-
Løgstrup, Birgit og Bøgh, Anders (2012) :”Hoveri” danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoveri/
-
Nationalmuseet: “Oplysningstiden -Fyrste og folk”
natmus.dk/historisk-viden/danmark/enevaelde-1660-1848/samfundet-under-enevaelden/oplysningstiden/
-
Olesen, Jakob (2012) :”Farvesymbolik” farvesymbolik.dk
-
Pape,
Lise Brix og Michelsen, Liselotte
(2013) :“High key og low key belysning” filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/high-key-og-low-key-belysning
-
Pape, Lise Brix og Michelsen,
Liselotte (2013) :“Objektiv og subjeltiv synsvinkel” filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/objektiv-og-subjektiv-synsvinkel
-
Paulsen, Per Benny :“Den danske bonde og friheden - Bondestandens fortid.”
perbenny.dk/bonden.html
-
Pedersen, John (2014): “Candide” denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fælleseuropæiske_skikkelser/Candide
-
Ukendt, “Struensee 1770-72”, danmarkskonger.dk/konge46a.htm
-
Ukendt, Den Danske Ordbog (2015):“Dekret”
ordnet.dk/ddo/ordbog?query=dekret
-
Ukendt, Illustret Videnskab Historie (2013) “En kongelig affære - ikke helt
korrekt” historienet.dk/film/en-kongelig-affaere-ikke-helt-korrekt
Film
-
Arcel, Nikolaj: “En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment,
2012
Andet
-
Welling, Rasmus H. K. (2013) :“EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK” filmcentralen.dk/files/filmcentralen.dk/teaching_material/attachments/En%20kongelig%20affære-Elevark.pdf
-
Noter
fra historieundervisningen om oplysningstiden( 25 februar, 2015 )
Supplerende litteratur og film
-
Arcel, Nikolaj, Zentropa Entertainment, (2012) Ekstramateriale til ”En kongelig affære”:
”Bag om En
kongelig affære”
-
Helleberg, Maria: “Kærlighedsbarnet”, Samleren, 2002.
|
10. Bilag
|
Bilag 1) Arcel, Nikolaj:
“En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment, 2012
        |
