Nylon og andre kunststoffers sejrsgang

Da det i 1935 lykkedes den amerikanske kemiker Wallace H. Carothers at fremstille de første 100 procent syntetiske fibre, skal han have udbrudt: ”Now, you lousy old Nipponese!”. De første bogstaver i hvert ord danner navnet 'nylon'.

Fotografi: Picture Post - 4758 - Nylon For Lingerie - pub. 1949

April 30, 1949.

Hvad enten historien er sand eller ikke, så siger den dels noget om tidens begejstring for det nye stof, dels noget om amerikanernes holdning til japanere (hans udbrud betyder: ”Nu skal i bare se her, elendige japsere”). Det så på én gang ud, som om de fjernøstlige silkelarvers monopol var brudt. Hvad angår strækstyrke, vaskbarhed, elasticitet og vandtæthed viste nylon sig langt at overgå ikke alene naturstoffer som silke, uld og bomuld, men også allerede kendte kunststoffer af naturligt forekommende råstoffer som for eksempel celluld. Og så knitrede nylon ikke. Den første helsyntetiske fiber kunne desuden masseproduceres, og dets anvendelighed syntes uden grænser.

Udviklingen hos Du Pont de Nemour & Co.

Opfindelsen af nylon forløb ellers ganske udramatisk. Den var resultatet af en grundforskning uden direkte praktisk formål. I 1929 arbejde Wallace H. Carothers i firmaet Du Pont de Nemour & Co.’s laboratorium i Wilmington med fremstilling af polymere strukturer, det vil sige lange sammenhængende kæder af simple molekyler. Han ville undersøge deres egenskaber i forhold til de byggesten, som de var opbygget af. At Carothers’ eksperimenter skulle få praktisk betydning, viste sig først tre år senere, da det lykkedes ham ved smeltning af et særligt højpolymert kondensat at fremstille en fiber, der efter størkningen kunne formes plastisk og viste sig at have omtrent samme egenskaber som natursilke. Fiberen var dog indtil videre uanvendelig som erstatning for silke, fordi dens smeltepunkt lå for lavt – det vil sige under 100°C. Først i 1934 lykkedes det Carothers at fremstille et polyamid, et kunststof, der først smelter ved 210°C.

Nylon sættes i produktion

Nu var spørgsmålet så, hvilke lettilgængelige grundstoffer man med størst fordel kunne anvende ved videreudviklingen af det nye kunststof. Du Pont besluttede sig for et polyamid af hexamethylendiamin og adipinsyre, der udvindes af stenkul og olie og derfor ville være både billigt og til rådighed i ubegrænsede mængder. I 1935 fremstillede Carothers de såkaldte nylon 6,6 med et smeltepunkt på nær 250°C, og tre år senere satte Du Pont stoffet i storproduktion. I maj 1940 kom de første nylonstrømper på markedet. Nylons relativ ringe hårdhed og styrke kan forøges væsentligt ved hjælp af en forstærkning med glasfibre, og samtidig øges dets temperaturbestandighed til omkring 150°C.

'New look' 

Lige efter 2. Verdenskrig udgjorde nylon næsten halvdelen af hele verdensfabrikationen af kunstfiberstoffer, men siden erobrede andre syntetiske stoffer som for eksempel polyester (Trevira) og akryl (Dralon) store dele af markedet. Wallace H. Carothers nåede ikke selv at opleve sit kunstfiberstofs sejrsgang. Den 29. april 1937 begik han selvmord.

1. Verdenskrig: Celluldstoffer

De Allieredes blokade af Tyskland under 1. Verdenskrig gør bomuld til en mangelvare og fører til udviklingen af den cellulosebaserede celluld, også kaldet kunstsilke og rayon. Stoffet kommer på markedet som meget tynde tråde (filamenter) og som stabelfibre i uld- og bomuldstyper. Efter 2. Verdenskrig videreudvikles industrifibrene i mange lande både som regenererede celluloser og som syntetiske fibre, først nylon.

1950’erne: Nyltest-skjorten

Nyltest er det mest anvendte kunststof til damestrømper og manchetskjorter i 1950’erne og 1960’erne, hvorefter nye moder og modestoffer trænger det ud af markedet. Man Nyltest-skjorten er praktisk og let at have med at gøre, og den forbliver populær i alle aldersklasser.

1970’erne: Pullovere af akryl

Efter 1950 anvendes polyacrylnitril under navne som Dralon, Dolan og Orlan til tæpper, overtøj, møbelbetræk og dekorationsstoffer. Kunststoffet er stærkere end uld og bomuld og kan ånde selv i fugtig tilstand. Blandet med naturstoffer erobrer akryl efterhånden store markedsandele.

1970’erne: Oilskinsjakken

Den gule oilskinsjakke bliver den store mode. Den er fuldkommen vandtæt og bliver et populært arbejdstøj på boreplatformene i Nordsøen. Stoffet består af bomuld, der overfladebehandles med silikone eller polyuretan, og det tillader kroppen at ånde, samtidig med at det holder al fugt ude. Men dets stivhed går ud over bevægeligheden.

1990’erne: Jakker i mikrofibre

I modsætning til de almindelige, syntetisk fremstillede fleecejakker består mikrofiberjakken af et væv af fine fibre, der er opkradset på begge sider, og derfor føles jakken særlig blød. Stoffet, der blandt andet forekommer under navnet Gore-tex, er vandafvisende takket være en særlig membran af kunststof.

Litteraturliste: 

1. "Wallace Hume Carothers". Chemical Heritage Foundation. Set 3. okt. 2017.
2. McIntyre, J. E. (2005). Synthetic fibres : nylon, polyester, acrylic, polyolefin (1st ed.). Cambridge: Woodhead. p. 10. ISBN 9780849325922. 
3. Travis, Anthony S. (1998). Determinants in the evolution of the European chemical industry : 1900-1939 : new technologies, political frameworks, markets and companies. Dordrecht: Kluwer Acad. Publ. p. 115.
4. Wolfe, Audra J. (2008). "Nylon: A Revolution in Textiles". Chemical Heritage Magazine. 26 (3). 
5. Kativa, Hillary (2016). "Synthetic Threads". Distillations. 2 (3): 16–21. Set 3. okt. 2017.
6. Jump up ^ Blakinger, Keri (April 30, 2016). "A look back at some of the coolest attractions at the 1939 World’s Fair". New York Daily News. Set 3. okt. 2017.
7. Sundberg, Richard J. (2017). The Chemical Century: Molecular Manipulation and Its Impact on the 20th Century. Apple Academic Press, Incorporated. ISBN 9781771883665.
8. Olds, Lauren (2001). "World War II and Fashion: The Birth of the New Look". Constructing the Past. 2 (1): Article 6. Set 3. okt. 2017.
9.  Krier, Beth Ann (27 October 1988). "How Nylon Changed the World : 50 Years Ago Today, It Reshaped the Way We Live--and Think". LA Times.
10. Handley, Susannah (1999). Nylon: The Story of a Fashion Revolution. Baltimore, MD: Johns Hopkins University Press. p. 68. ISBN 978-0756771720. Set 3. okt. 2017.
11. Wilson, Sheena; Carlson, Adam; Szeman, Imre (2017). Petrocultures: Oil, Politics, Culture. Montreal, Quebec: McGill-Queen's University Press. p. 246. Set 3. okt. 2017.
12. Jump up ^ "Synthetic fiber US 2130948 A". Patents. Set 3. okt. 2017.
13.  "Preparation of xylylenediamines US 2970170 A". Patents. Set 3. okt. 2017.
14. Valerie Menzer's Nylon 66 Webpage. Arizona University
15. Campbell, Ian M. (2000). Introduction to synthetic polymers. Oxford: Oxford Univ. Press.
16. "NYLON 6,6 (Nylon 6)" (PDF). Serrata. Set 3. okt. 2017.

Modetrends i 1960'erne

"Beatles håret"

Den britiske musikgruppe The Beatles sendte chockbølger gennem den ældre generation, med deres frisurer, der går ud over ørene og nakken. Idéen til den store hårpragt kom fra Astrid Kirchhoff, der var en fotograf fra Hamburg. Musikernes frisurer blev ihærdigt taget i brug af deres store fanskare. Begejstringen for at lade sit hår vokse blev større eftersom de fleste voksne omtalte frisurerne som værende direkte frastødende og ikke særlig maskulin. Samtidig opstod der et andet modefænomen inde for frisurer i starten af 60'erne: hårlakken. Pigerne fik nu mulighed for at toupere deres hår i store frisurer, med hjælp fra hårlakken. 

---

"Monokinien"

Dette var en viderefortolking af en badedragt i dele. Monokininen var blot underdelen af en bikini.  Den dækkede de nedre regioner og havde to stropper, der gik fra hofterne, langs de bare bryster og om på ryggen, hvor den var bundet. Den østrigsk-fødte modeguru, Rudi Gernreich, fik sine modeller til at gå modeshows i monokinien i USA. Dette skabte stor mediedækning i pressen. Gernreichs visioner for monokinien var blot en idé om, hvad man ville gå med i fremtiden. Den var derfor ikke forventet at blive den næste dille. Men mange modige begyndte at gå med monokinien på stranden og i USA bliver man anholdt, hvis man er iført "dragten". 

---

"Kædekjolen"

Pariseren Paco Rabanne fra Spanien var i 60'erne smykkedesigner og vakte stor opsigt med sine vovede kjoler, lavet af små stykker metal. Han fik øgenavnet "modeblikkenslageren", da han havde en særlig ting for metal, plastik og råmaterialer.

---

"Hippiemoden"

I butikken "Biba" i London blev prægtige fjerboaer, filthatte så store som bildæk, fodlange kjole og folkloristisk tilbehør langet over disken. Det var modeskaberen Barbara Hulanicki, der stod bag modefænomenet med plys og kitsch. Denne stil står i kontrast til rumfartsmoden af André Courrèges fra paris. Courrèges fik bl.a. lange bukser til kvinder på mode. Det var først i slutningen af årtiet, at pariser-haute couturen tog inspirationen til sig fra hippierne. 

---

"Miniskørtet"

Sidst - og mindst, blev miniskørtet udbredt, som en komet. I midten af 60'erne blev de korte og provokerende skørter et synonym med ungdomsoprørene i 60'erne. De unge protestede mod de traditionelle normer og mode var nu ikke kun for eliten. Nu var det den nye generation, der skulle sætte dagsordenen.