Christian IV

Han er en kæmpe der rager op. En mytologisk figur, hyldet i sange, bøger og teaterstykker. Danmarks mest berømte og berygtede konge: Christian den 4. Renæssancefyrsten, som hæmningsløst drikker af livet og betaler prisen for det. I de 60 år, han regerer, er riget enormt. København bliver en storby, hvor prægtige bygningsværker skyder op overalt; monumenter over en af Europas rigeste og mest magtfulde mænd. Selv sammenligner han sig med antikkens kejsere. Han har øje for alt, hvad der sker i hans rige. Nogle kalder det landsfaderlig omsorg, andre paranoia. I begyndelsen blomstrer videnskab, kunst og handel. Det samme gør storhedsvanvid og herskesyge, og det tager overhånd. Propaganda kan ikke forhindre, at danskerne med Christian ved roret er på vej ud over afgrunden. Da Christian den 4. dør i 1648, er kronens magt svækket, danmarkskortet skrumpet ind og vejen er banet for, at Sverige kan blive Nordens hersker.

Det er april 1577 på Frederiksborg Slot. På det tidspunkt kun en større herregård 30 km fra hovedstaden. Danmarks dronning ligger i barselssengen omgivet af fornemme adelsdamer, jordemødre og sin egen mor - men selvfølgelig ingen mænd. Alle ved fra Bibelen at fødende kvinder er urene. Den kun nittenårige dronning har allerede født to piger, men venter spændt på om resultatet bliver bedre denne gang. En tredje pige ville betyde utryghed om, hvem der skal have kronen, når Frederik den 2. dør, mens en søn vil skabe tryghed i riget. Der lyder et lettelsens suk over hele landet, da det annonceres, at en kongesøn er født. Gud har været nådig. Det står i stjernerne at Christian den 4. har heldet med sig. Han vil blive en stor mand med hang til at det gode i livet… i begyndelsen. Sådan tolker tidens største astrolog og videnskabsmand, Tycho Brahe, stjernernes stilling ved kongesønnens fødsel i 1577. I Brahes horoskop kan man læse, at dette barn af renæssancen kommer til at elske kunst, vin og kvinder. At han vil få mange børn, megen ære og rigdom, men også modgang, sygdomme og en voldsom død som 56-årig. At der er tale om en stor kommende konge, er hverken Tycho Brahe eller andre i tvivl om.

Christian er den udvalgte prins. Fra han er helt lille lærer han om alle de modige danske kongers storhed og sejre. Som sine forfædre er han ikke et helt almindeligt dødeligt menneske, men Guds repræsentant på jorden, og det forpligter. Christian er aldrig ét sted mere end et år ad gangen. Tronarvingen skal ikke udsættes for sygdom eller dårlig indflydelse og kong Frederik isolerer, bevidst, drengen. De adelige venner er blot statister i kongesønnens liv. På Frederiksborg Slot, Kronborg og Koldinghus står rum og skolestuer altid klar. På den måde kan man hurtigt flytte rundt på drengen. Han befinder sig meget sjældent i København, for her hærger pesten og andre grusomme epidemier - og folket er alt for tæt på.

Ritualer, ceremonier, pomp og pragt. Alt omkring Christian handler om at hæve ham over almindelige dødelige mennesker. Med tugt og disciplin bankes Bibelen ind i hovedet på ham. Luthers udgave af den, som er bygget på pligt, disciplin og skyld. Christian lærer europæiske sprog og latin, og igen og igen læser og skriver han de samme opbyggelige tekster. I et og alt handler det om, at gøre ham til en ordentlig kristen konge. “Fromhed styrker rigerne.”, et motto, der tidligt står i hans stilebøger. At han så ikke kunne dy sig for at tegne skibe og slåskampe, fortæller at tæsk og terperier ikke kan holde ham inde for dydens veje. I 1588 dør Frederik den 2. Christian er kun elleve år og ikke helt klar til at regere. Hans mor, dronningen, er sprunget ud som en stærk selvstændig kvinde, der ønske politisk indflydelse. Christian bliver gidsel i kampene mellem hende og de adelsmænd, der sidder i rigsrådet. Med den 54-årige Frederiks død bliver rigsrådet et endnu større magtorgan. Reelt leder det landet, indtil Christian bliver myndig. Renhedens lilje pryder en af Christians barnedragter, men fra spæd er han blevet hærdet, tugtet og tæsket så meget at intet kan vælte ham - indtil videre.

Renæssancen

Renæssancen var historiens nysgerrige baby. Perioden strækker sig fra ca. 1450 til 1600. I denne tid begyndte at drage ud i verden på opdagelser og fik dermed en anden forståelse for den verden man levede i. Perioden dækker over 1450 til ca. 1600 tallet. Ordet Renæssance kommer fra fransk og betyder genfødsel, da man blev inspireret af kunst, kultur og tanker fra antikken. Altså man genopdagede det gamle grækenland og romerriget. Folk der studerede og levede under antikkens tanker under renæssancen blev kaldt: ”humanister”, de studerede det menneskeskabte: filosofi, historie, litteratur og kunst. Det blev nemmere at dele tanker og viden i slutningen af 1400 tallet. Bogtrykkerkunstens opfindelse var revolutionerende og gjorde at de nye tanker kunne sprede sig hurtigt til det meste af Europa. Det var dét som ”kickstartede” renæssancen. Mennesket gik fra kollektiv- til individuel-tænkning. Disse nye tanker blev grundlaget for renæssancen, som senere oppe i historien, kom til at danne rammerne om Oplysningstiden. Dette er dog først i 1700-tallet.

I perioden begyndte man at handle med hinanden. Dette skabte stor kapital vækst. De mest dominerende byer var Firenze og Venedig, det var der renæssancen startede.

Men dette eksporteventyr endte brat. Efter bare 200 års vækst og harmoni bliver det blomstrende Europa ramt af en økonomisk krise fra midten af 1600 til midten af 1700 tallet. Årsagerne var bl.a. krige, plyndringer og udslettende epidemier som pest.

Nede i Sydeuropa var alt blomstrende og nytænkende. Men oppe i det kolde nord lå middelalderen stadig som et tungt lag. Renæssancen kom først til Norden i begyndelsen af 1600-tallet. Hjemme Danmark er vi i konstant krig mod Sverige. Der er bl.a. andet 30 årskrigen, der varede ca. 30 år. Krigen var mod Sverige og vi tabte. På tronen sad kong Christian IV; den mest berømte konge under renæssancen. Han bragte renæssancen til Danmark. Han var den allersidste konge der underskrev en håndfæsting, hans efterkommere regerede Danamark ved enevældig styre, enevælden blev indført i 1660. Christian IV var med til at føre arkitekturen til Danmark, som kunne trække tråde tilbage til det blomstrende Europa.

I Danmark er vi så småt begyndt at blive nytænkende. Vi har nogle af de bedste videnskabsmænd her i landet på det tidspunkt. Vi får Tyge Brahe, som udforskede stjernerne og opdagede stjernen; Stella Nova. Tyge Brahe er stadig meget religiøs og vil ikke helt slipper normerne. Han allierede sig med kongefamilien og når Christian IV, og andre konger, skulle i krig, spurgte de Brahe til råds. Et andet sted i Danmark har vi Nicolaj Kopernikus. Kopernikus er modstander af normerne og prøver at overbevise kirke og borgere om, at vi ikke er i universets centrum. På denne tid var det helt uhørt, så Kopernikus kom i fængsel.

Opdagelsesrejserne blev til, på baggrund af de nye tanker. Spanien og Portugal kæmpede om at finde søvejen til Indien og de andre krydderi-øer. Kapløbet starter for alvor i 1492, hvor Columbus, opdager Amerika, også kendt som ”den nye verden”. Det var et kæmpe kulturchok for europæerne. Ingen havde før kendt til dette nye sted, udover vikingerne der beskrev at de havde fundet ”Vinland”. Ingen i Europa havde set en sort i deres liv. De beskrev de indfødte, som at være barbarer fordi at der var disse store kulturforskelle. Opdagelserne førte til de første kolonier. De mest dominerende kolonimagter var England og Holland. Kolonierne lå i Indien, de vestindiske øer og Afrika. I Danmark havde vi også kolonier; de vestindiske øer.

I renæssancen begynder man så småt at stille spørgsmålstegn til kirken. Den moderne naturvidenskab var en modvægt til religion. Selv humanisterne var dybt religiøse, som alle andre. Især i Nordeuropa var folk griske overfor kirkens måde at føre religion på. Martin Luther er et godt eksempel på modstanden fra Nordeuropa. I 1517 gik Luther imod Paven ved at sætte 95 kritiske teser op på en domkirke.  Teserne var blade, der kritiserede Bibelen. Resultatet var at Luther blev bandlyst og de tyske fyrster gik imod Paven og fratog kirke rigdom. Han var træt af den måde kirken førte deres politik og magtmisbrug frem i verden. På den tid ejede kirken 30% af den tyske jord, alle gudstjenester var på latin, hvilket ingen borgere kunne læse eller forstå. Kirken skrabede alle rigdomme til sig og folk betalte aflad for at få syndsforladelse, så de kunne få en plads i Paradis. Kirken havde haft deres storhedstid i Middelalderen, hvor lægekunsten blev sat på pause, da paven mente at menneskekroppen var "Guds værk". Vores tro gjorde at var det ulovligt, at undersøge menneskekroppens indre Martin Luther fik nok! Luther blev munk af guds vilje og da han fandt ud af hvor grotesk den katolske kirke var, begyndte han at sige dem imod. Han oversatte den latinske bibel til tysk, så borgere og  bønderne kunne forstå det og vende sig mod katolikkerne. Protestantismen var nu begyndt. Den dansk-norske og svenske konge sluttede sig til Protestantismen.

Den Vitruvianske Mand - tegning lavet af en af renæssancens største genier, Leonardo da Vinci ca. 1490

Introduktion til Oplysningstiden

Oplysningstidens grundlæggende tanker          

Oplysningstiden er en periode der strækker sig fra 1690-1789. Perioden er kendetegnet ved, at menneskets syn bliver udvidet omkring viden og verden. Dette resulterer i, at man begynder at sætte spørgsmålstegn ved autoriteterne, kongemagten og kirken. Perioden bygger på menneskets fornuft. Der er ingen andre, som skal bestemme. Mennesket skal selv skelne mellem, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, med sin fornuft. Denne fornuft kan lutres mellem oplysning og mellem viden og uddannelse. Oplysningstiden emmer af vigtige filosoffer, bl.a. John Locke, (1632-1704) som har udarbejdet den uskrevne naturret. Naturretten er ikke skrevet ned nogen steder, men dens budskab går ud på at alle er lige og alle har ret til uddannelse.

Religion

Der er en helt afgørende tanke ved Oplysningstiden, som kaldes rationalisme. Tanken er, at man skal bruge sin fornuft i de religiøse spørgsmål. Dette betyder dog ikke at man afskaffer troen og Gud. Nej, Gud han findes såmænd fordi fornuften kunne ikke have skabt sig selv. Stadigvæk opbygger man denne oplysning og fornuftstanke med rationalisme. Men netop, når man bruger sin fornuft, så kan man tænke sig til et stort problem: Hvis vi skal forestille os en almægtig og kærlig Gud, hvordan kan vi det når der er så meget ondskab i verden? I Oplysningstiden er der en filosof, Leibniz (1646-1716), som løser dette problem ved at sige: “Ja, der er ondskab i verden,  men Gud har skabt den bedst mulige af alle tænkelige verdener”. Men den forklaring overbeviser ikke Voltaire (1694-1778). Han skriver en komedie ved navn “Candide”, som handler om en stakkels ung mand, der ser frygtelige ting i verden. Alligevel bliver han ved med, at holde fast i, at det er den bedste af alle tænkelige verdener. Voltaire har nemlig en anden forklaring eller et bud på dette, som kaldes for deisme. Deisme siger, at Gud skabte verden en gang for alle og  derefter har han trukket sig tilbage og har ladet verden passe sig selv og være alene til sin egen skæbne. Voltaire bliver fængslet og landsforvist, da han siger noget, som ikke helt behager kirken. Deisme går igen hos Ludvig Holberg, (1684-1754) hvor der igen er en tanke om, at gud har skabt verden, men så har han i øvrigt trukket sig tilbage.

Introduktion til Struensee

En anden oplysningsmand, som var meget inspireret af Voltaire, var Johann Friedrich Struensee (1737-1772). Struensee var helt optaget af det 18. århundredes tanker. Religiøst var han tilhænger af deisme, som tidligere nævnt, betyder, at Gud er til, men blander sig ikke ind i verdens gang. Struensee rejste fra Tyskland til Danmark og fungerede som livlæge for Christian VII (1749-1808) og var, på grund af kongens syge tankegang, den reelle leder af landet fra 1770-1772. I sin tid i Danmark, bliver Struensee dronning Caroline Mathildes (1751-1775) elsker og kongens kabinetsminister. Han var med til, at nedlægge geheimekonseillet og kom i kabinettet i 1771. Faktisk indførte Struensee i sin tid, som gehejmekabinetsminister over 2.000 nye love, hvoraf mange var revolutionerende reformer, som f.eks. indførelsen af pressefrihed, et forbud mod brug af tortur, samt en række besparelser på statens budget. Der blev også sat grænser for bøndernes hoveri, og de offentlige udgifter blev skåret ned. Men hurtigt fik han, ved sit rastløse og hensynsløse styre, rejst en voldsom modstand mod sig. Alle følte sig utrygge. Mange indflydelsesrige mænd var rasende over for Struensees politiske meninger. Han mente nemlig, at borgernes privatliv ikke vedkom staten, og han ophævede al straf for utroskab. Modstanden mod Struensees reformer voksede imidlertid i magtfulde kredse i Danmark. Forargelsen blev derfor ikke mindre, da Struensees kærlighedsforhold til dronningen, var kommet uden for Christiansborgs Slotsmure. I foråret 1772 blev han fjernet ved et kup, dømt for majestætsfornærmelse og henrettet ved offentlig halshugning. Efter henrettelsen blev Struensee parteret. Resterne af hans krop lagt på hjul og stejle. Det hele blev stillet til skue på Galgebakken, der i dag bliver kaldt Folkets Hus, Vega.

Censur

Folket er trætte af censuren og fra 1661 skulle blandt andet bøger godkendes af censuren, hvilket betød, at magthaverne kunne stoppe tekster, der var kritiske over for bl.a. adel eller kirke. Censur blev første gang taget i brug af den katolske kirke i 1486, efter bogtrykkerkunstens opfindelse. Mange oplysningsforfattere var forbudte. I 1770 bliver censuren kortvarigt ophævet af Struensee, som i virkeligheden bare var læge for Christian VII . Men da Christian VII var sindssyg  og ikke selv kunne lave love, så var det kortvarigt Struensee, der gjorde det. Men Struensee blev kort tid efter henrettet og censuren bliver igen indført. Censuren kommer vi dog først helt af med, da vi indfører grundloven i Danmark i 1849 og enevælden falder.

Oplysningstiden bliver visket ud

I oplysningstiden tager folket skridtet videre mod drømmen om en ny verden. Mennesket er frigjort fra kirkens og kongers indflydelse. De skal nu sammen bestemme på baggrund af fornuft og demokrati. I 1789 udbrød der revolution i Frankrig. I Danmark var der dog stort set ingen, der talte for en voldelig revolution. Man ville reformere enevælden, ikke afskaffe den. Oplysningstiden endte med et blodbad i Den Franske Revolution og udstedelsen af menneskerettighedserklæringen i 1789. Oplysningstiden bliver visket ud og romantikken tager over.

Middelalderen 476-1453

(Latin: medium aevum)

• Betegner europæisk historisk periode fra antikkens afslutning til renæssancen (genfødsel af antikkens tanker)
• Ca. 500 - 1500 tallet (mere præcist: 476  romerriget-1453)
• Danmark omkring år 1050 = 1050 vikingetidens ophør
• "Den mørke middelalder" / mellem periode
• Kongemagtens ovegang til kristendommen i stedet for Ase tro = middelalder

Feudalisme

1. Konge
2. Vasaller
3. Fæstebønder
4. (trælle)

Religion

• Romersk katolsk kirke var den officielle kirke i Danmark
• Katolsk kirke
• Konge, adel og kirke
• Ændrede sig ved reformationen i 1536,  hvor kirken mistede deres politikske indflydelse 

Korstogene (1056-11-13 århundrede)

Pilgrimsvandringer i højmiddelalderen af pilgrimme målet var Jerusalem og Betlehem

• Paven Urban 2. :
• Betalt med aflad / de kom ikke i skærsilden
• Man ville sikre vejene
• Alle skulle være katolikker
• Befrielse af "Det hellige land" fra Islam / muslimsk herredømme, der siden 600 tallet havde været under muslimsk herredømme.

• Udvikling af medicin ift. islam og kristendommen
• Kristendommen forhindrede i at undersøge mennesket, da det var "Guds værk"

•  Betydning:
•  korstog for at omvende hedninger til kristen tro
• kulturelle møder mellem 2 religioner
• Arabiske bøger oversættes til latinnye institutioner som ridderordenerne, permanente diplomatiske relationer og et internationalt bankvæsen
• Førte til handel

Opdeling af middelalderen i perioder:	Den danske middelalder:
Tidlig middelalder (ca. 500 - 1000) Højmiddelalder (ca. 1000 - 1300) Senmiddelalder (ca. 1300 - 1500)	Vikingetid (ca. 800 - 1050) Tidlig middelalder (ca. 1050 - 1200) Højmiddelalder (1200 - 1400) Senmiddelalder (1400 - 1536)

Perioder

 Tidlig middelalder (500-1050) 

• Præget af store folkevandringer, blandningskulturer, etablingen af klostre 
• Danernerne går fra asetro til kristendommen

Højmiddelalder (1050 -1300)

• Fremskridtstid og en samlet katolsk kirke under paven.
• Der bygges flere tusidne tusinde kirker og godt hundrede klostre.
• De første landsskabslove bliver til og Danmark omdannes til en feudalt landbrugsland.

Senmiddelalderen (1300-1500)

• Præget af pest, hungersnød,bondeoprør,
• Magtkampe mellem kirke, adel og kongemagt.
• Fremskridt; naturvidenskabelig nytænkning.

Hurtige noter: Renæssancen 1450-1600

Videnskab

• Tyge Brahe
• Nikolaj Kopernikus

Barok

I Danmark 1650-1720

• Åbenlys iscenesættelse
• Kurver frem for lige linjer
• Pomt og pragt

Reformationen

• Den moderne naturvidenskab var en modvægt til religion
• Selv humanisterne var dybt religiøse, som alle andre
• Især i Nordeuropa var folk griske overfor kirkens måde at føre religion på
• I 1517 gik Luther imod Paven ved at sætte 95 kritiske teser op på en domkirke.
• Resultatet var at Luther blev bandlyst og de tyske fyrster gik imod Paven og fratog kirke rigdom
• På den tid ejede kirken 30% af den tyske jord
• Lægekunsten på pause
• "Guds værk", Mellemøsten udviklede sig hvor derimod pga. Vores tro, var det ulovligt at undersøge menneskekroppens indre
• Martin Luther
• Luther blev munk af guds vilje
• Han fandt ud af hvor grotesk den katolske kirke var, så derfor begyndte han at sigen dem imod, oversatte den latinske bibel til tysk, så borgere og  bønderne kunne forstå det og vende sig mod katolikkerne.
• Også den dansk-norske og svenske konge sluttede sig til Reformationen

(fra fransk: renaissance, genfødsel)

• Perioden dækker over ca. 1450- ca. 1600

• Betyder "genfødsel" da man blev inspireret af kunst, kultur og tanker fra antikken
• Folk der studerede og levede under antikkens tanker kaldes humanister, de studerede det menneskeskabte: filosofi, historie, litteratur og kunst
• Man genopdagede det gamle Grækenland og Romerriget

• Handel: kapitalisk vækst , Dominerende byer:
• Firenze, Venedig
• Efter 200 års vækst bliver Europa ramt af en økonomisk krise  fra midt 1600 til midt 1700
• Årsager: Krige, plyndringer og epidemier fx pest

• Bogtrykkerkunstens opfindelse var revolutionerende og gjorde at de nye tanker kunne sprede sig hurtigt til det meste af Europa.
• Fra kollektiv tænking til induviduel.

• 30 års krigen mod Sverige tabte vi (Chr. IV)
• Enevælden 1660
•  håndfæstningen blev ophævet

Opdagleserne

• Opdagelsesrejsende blev til på baggrund af de nye tanker, Spanien og Portogal kæmpede om at finde søvejen til Inden og de andre krydderiøer.
• 1492, Columbus, opdagelse af Amerika
• Kolonierne, England og Holland = slavere til Indien, de vestindiske øer og Afrika

Spanien og Portogal

1492 OG 1250