Translate this blog

Viser opslag med etiketten Romantikken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Romantikken. Vis alle opslag

11/06/2016

Nostalgi & guldalder

Et essay om at dvæle ved fortiden

Har i dag set 4 ud af 6 afsnit af Jane Austens "Pride and Prejudice", med Colin Firth, som den flotte, attraktive og charmerende Mr. Darcy. Som elleveårig begyndte jeg at læse hendes bøger, der omhandler status, dannelse og ægteskab. Man drømmer sig væk til attenhundredetallets England. Man bliver vidne til nogle af litteraturhistoriens største dramaer. Men man undrer sig også lidt over deres tilværelse - det gør jeg ihverfald. Det virker som om, at de bare lever og lader dagene passere forbi. Al kommunikation foregår enten verbalt eller via brevudveksling; man kan ikke bare ringe. Det er dét der skaber ro i det smukke landlige billede om, at alting var bedre i de gode gamle dage. 

Drømmen om fortiden gennem film
Dette er også tilfældet lige nu. Nutiden virker uoverskuelig og fremtiden kender vi ikke, så man dykker ned i fortiden, hvor alting, efter sigende, var bedre. Man ser det samme scenarie i Woody Allens "Midnight in Paris", hvor en forfatter, ved navn Gil, hver aften bliver bragt tilbage til de brølende 20'ere i Paris. Her møder han bl.a. F. Scott Fitzgerald, Hemingway og Picasso. Han bliver bekræftet i, at 20'erne var en bedre tid, indtil han indser at påstanden viser sig at være falsk. Han bliver forelsket i Adriana, der lever i 20'erne og hun har samme opfattelse af livet, som ham; at alting var bedre i gamle dage. De bliver begge bragt tilbage til 1890'ernes Belle Epoque, som hun mener er Paris' guldalder. De kommer til Moulin Rouge, hvor de stifter bekendtskab med malerne Paul Gauguin og Edgar Degas. Gil og Adriana spørger kunsterne om, hvilken tidsalder de beundrer, hvortil de svarer renæssancen. Her går det op for Gil, at alle har deres periode i historien, som de længdes efter og det kommer af den nostalgi, som man føler for perioden. Gil indser at det er bedst at leve i nutiden.

Oprindelsen af  metaforen"nostalgi"
Hele den idé og længsel efter fortiden kan beskrives med ét enkelt ord: nostalgi. Ordet kommer af det græske νόστος (nóstos), at komme hjem og λγος (álgos), smerte. Ordet blev anvendt i 1700-tallet af medicinstunderende, om ens længsel efter det hjemlige og velkendte; altså hjemve.  Begrebet har senere haft stor betydning for romantismen. Nostalgi beskriver en interesse for en bestemt periode i fortiden. Herunder historiske begivenheder, samfundet og "de gode gamle dage". Ordet dækker for det meste over en periode fra deres egen fortid, men kan også anvendes om ens længsel efter en historisk periode, som man ikke var en del af. 

I "Midnight in Paris" indser Gil, at selvom han har denne "nostalgi" for de brølende 20'ere, så var alting ikke bedre dengang. Selve betydningen af nostalgi kan gøre blind, da man benægter de dårlige ting og fremhæver periodens bedste ting fra tilværelsen. Man ser det bl.a. i studier om Apartheid i Sydafrika, hvor man benægter de dårlige ting. Samme ting sker for personer, der overlevede 2. Verdenskrig, hvor man har denne Holocaustbenægtelse, og kun ser på de gode ting ved Naziregimet; man fortrænger det onde.

Guldalderen kommer til udtryk
Udfra nostalgibegrebet kommer udtrykket Golden Age, eller bare guldalder på dansk. I antikken blev det beskrevet, som at være en tid præget af lykke og harmoni. Man har sidenhen i litteraturen benyttet begrebet til, at beskrive forskellige kulturelle storhedstider. Danmarks guldalder antages i litteraturen, for at være i 1800-tallet, hvor romantismen blomstrer og Adam Oehlensläger fører pennen og skriver om det smukke ved fædrelandet. Guldalderen ender brat, når Georg Brandes begynder at skriver om, hvordan verden virkelig ser ud i det moderne gennembrud. Victoriatiden bliver oftest set, som guldalderen i Storbritanien. Det er i denne periode, hvor forfatteren Jane Austen fra Bath skriver om samfundet gennem hendes romaner om bl.a. Mr. Darcy. Begrebet "guldalder" er en slags metafor for "de gode gamle dage"

Nutiden er måske ikke så værst, selvom man længdes efter fortiden                         
Måske er længslen efter en tidligere periode, fordi man ikke er fuld tilfredsstillet i sin egen tid, forkert. Det er op til en selv, da betegnelsen kan være meget individuel efter, hvem man spørger. Men det er alligevel interessant at tænke på, at om et par årtier vil nogle mennesker se tilbage på vores tid og tænke at 2010'erne var “guldalderen”, for deres vedkommende. Men man må huske på, at selvom middelalderen var fuld af kulturel opblomstring, så var mange undertrykt af den magtfulde katolske kirke og man blev var styret af et urokkeligt heieraki. Selvom man i renæssancen levede i pomp og pragt, fandtes der uhelbredelige sygdomme, som vi i dag kan kurere. I 1700-tallet lever de mest fantastiske filosoffer, der spredte deres tanker om, at mennesket skal leve efter deres fornuft og ikke efter tro og kirke. Desværre havde de ikke dengang pressefrihed og mange udgav deres værker anonymt eller under et pseudonym, da det var med livet som indsats, at ytre sig. I dag har alle i samfundet en stemme, der er værdig. I 1800-tallet var kvinden stadig undertrykt og det var slaveriets guldalder. Man har i flere århundrede lagt et filter over tidligere perioder og drømt sig tilbage til de gode gamle dage. Men hvad nu hvis man fjernede det filter og så fortiden på både godt og ondt? Så ville det måske ikke være så slemt at leve i nutiden, selvom man længdes efter fortiden.
Hvad nu hvis man fjernede det filter og så fortiden på både godt og ondt? Så ville det måske ikke være så slemt at leve i nutiden, selvom man længdes efter fortiden.  Fotografi: Colin Firth portrætterer Mr. Darcy i serien "Pride and prejudice", produceret af BBC i 1995

4/10/2013

Hurtige noter: Romantikken 1800-1870

1800-1870

  • Opstod fra en reaktion mod oplysningstiden (fornuft)
  • Universal romantikken (1800-1807)
    • Hoved punkter: Mellem natur, mennesket og det guddommelige
    • Mennesket = subjekt; noget enestående, det højeste åndelige stadie
    • monismen og dualismen
      • Pocahontas
  • National romantikken (1807-1830)
    • Konkurrence om nationalsangen
    • På baggrund af nationale nederlag:
      • Slaget på reden 1801
      • Napoleonskrigene 1807
      • Statsbankerot 1813
      • Afståelsen af Norge 1814
  • Den borgerlige romantik (biedermeier) (1820-1870)
    • Candyfloss der bliver trukket ned over tilværelsen

  • dyrke det harmoniske og det moralske, og ved at fortrænge det ubehagelige og det umoralske
  • Præget af panteisme; Gud er i alt, handler om at blive ét med alt og Gud (organisme tanken)
  • Kunstnere præger tiden
Skolen
  • 1814: indførelse af skoleloven ( børn mellem 7 år og konfirmations alderen skal gå i skole )
    • I byerne er skole adskilt mellem køn (pige og drenge skoler)
    • Udgangspunkt: nyttige borgere i staten
  • I byerne går de i skole hverdag hvorimod på landet hver anden, da de har et arbejde at passe
  • Nye skole uden afstraffelse (Adam)
    • Moderne fremmedsprog (fransk/tysk) i stedet for latin og græsk
    • Piger blev undervist i syning og madlavning; udgangspunkt i hvad de har brug for at lærer og ikke tom "udenadslære"
  • Rytterskoler
    • For fattige hvor de lærer kristendomskundskab og læsning
    • Ved betaling; regning og skrivning

Religion
  • I 1736 indføres konfirmationen; uden den kunne man ikke blive gift (obligatorisk)

Personer
  • Adam  Oehlenschläger (Født: . 1779 )
    • Debut i 1803 med "Digte"
      • Guldhornene
    • Skrev nationalsangen "Der er et yndigt land"

  • Filosof Platon (Født: ca. 428/427 Død: .ca.348/347)
    • Mener at der findes en anden verden end virkeligheden
    • Nyplatonisme
      • Hulelignelsen

  • H. C. Ørsted (Født: 1777 Død: 1851)
    • Opdagede elektromagnetismen i 1820
      • Udvikling af telegraf, telefon og øvrig elektronik
    • Hovedværk "Ånden i naturen" fra 1850
  • Jane Austen
  • Napoleon Bonaparte (Født: 1769  Død: 1821)
    • Kejser af Frankrig
    • Genoprette antikken/Romerriget

  •  H.C. Andersen (1805)
 Olie på lærred: Martinus Rørbye, Udsigt fra kunstnerens vindue, ca. 1825, 38 x 29,8 cm, KMS7452, SMK