Demokrati. De Olympiske Lege. Grundpiller i moderne samfund, men de har flere tusind år gamle rødder. Helt tilbage til oldtidens Grækenland. Romerne har givet os moderne retspraksis og en sostifikeret infrastruktur. Vikingerne grundlagde store handelsnetværk og opdagede Amerika længe før Columbus. De har alle været medvirkende til at skabe en ny verden. Grækerne, romerne og vikingerne er det moderne Europas grundlæggere.
Grækenland. En middelhavsverden af tempelruiner, hvide marmorskulpturer af drilske guder og små landsbyer, der klynger sig til forrevne klippekyster. Havet er fyldt med små øer, hvor mange er dem er golde og ubeboede. Store olivenlunde strækker sig på tværs af fastlandet og bjergene er dækket af egetræsskove. Grækernes historie begyndte for næsten 3000 år siden, med en samlig bystater spredt ud over det østlige middelhav. De mange kongeriger var i strid med hinanden.
Grækenland. En middelhavsverden af tempelruiner, hvide marmorskulpturer af drilske guder og små landsbyer, der klynger sig til forrevne klippekyster. Havet er fyldt med små øer, hvor mange er dem er golde og ubeboede. Store olivenlunde strækker sig på tværs af fastlandet og bjergene er dækket af egetræsskove. Grækernes historie begyndte for næsten 3000 år siden, med en samlig bystater spredt ud over det østlige middelhav. De mange kongeriger var i strid med hinanden.
De eneste fællestræk er deres sprog og deres guder, som hersker fra toppen af det snedækkede Olympen. Herfra blander de sig i menneskenes liv, når det passer dem. Det er kun de tolv vigtigste guder, der bor som en familie på Olympen. Grækerne opfattede dem, som nutidens topmodeller: Høje og slanke med fine, symmetriske træk og perfekte kropsmål. Men der gemmer sig yderst menneskelige træk bag den guddommelige facade - intriger, misundelse og svig. De græske guder var helt anderledes i forhold til, hvordan vi i dag vi opfatter guder. De var hverken almægtige, alvidende eller allestedsværende. Som kristne, muslimer eller jøder falder det os dog mest for brystet, at guderne ikke er moralsk ufejlbarlige. Men sådan var det ikke med de græske guder. De sloges, var utro, stjal og bedrog hinanden. Men på trods af dette så man dem som retfærdige herskere og de blev tilbedt i mindst 1000 år. De var æret, men også frygtet, især når de legede med skæbnen. Den mest farverige af alle guder er guden Zeus, deres allesammens mægtige fader. Hans magt er fuldkommen, og hans mange affærer er legendariske. Hans søster, Demeter, er jomfru og moder på samme tid og bærer ansvaret for høst og frugtbarhed. Hendes bror Poseidon er den pirrelige havgud, der holder af at sænke skibe. Athene er tænksom og repræsenterer visdom og krig. Skønne Afrodite står for kærlighed. Hun er gift, men sjælden trofast. Dionysos holder af overdådige måltider og vilde fester. Og endelig Apollo. Han har ansvaret for mange ting, ikke mindst oraklet i Delfi. 
I oldtidens Grækenland spørger man guderne til råds om alt. Man er nødt til at rejse til et helligt sted - og allerhelst til verdens centrum: Delfi. Her huser et imponerende tempel datidens mest indflydelsesrige orakel. Tusinder begiver sig ud på den hårde færd med værdifulde gaver. Uden offergaver får man ikke nogen guddommelig profeti. Utallige mennesker foretager rejsen, i håb om at lykken vil tilsmile dem. Selv berømte konger som Krøsus og Alexander den Store troede på profetier. Gevinst eller tab, krig eller fred, sejr eller nederlag? Det afhænger udelukkende af oraklet. Profetierne leveres af en præstinde, som er udvalgt for sin evner til at skue ud i fremtiden. Man taler ikke direkte med hende. Spørgsmålet stilles til præsterne, der bringer det videre til “Pythia”. Ceremonien finder sted bag lukkede døre. Derfor ved ingen rigtig, hvad der foregår i templets inderste. Sagnet siger, at Pythia falder i dyb trance under ritualet. Kun i den tilstand kan hun modtage gudernes svar. Når præstinden endelig taler, virker hun forvirret - næsten som om hun var beruset. Man ved ikke, hvordan kvinderne faldt i trance. De kan have indåndet metan og kulilte, som sivede op af jorden i store mængder. Det kan føre til iltmangel i hjernen. Der findens en teori om, at Pythia indåndede gasser, der steg op fra templets indre. Hun kunne også have tygget på giftige laurbærblade, eller drukket vand fra templets indre kilde, som kan have indeholdt gasarter. Man ved at Pythia faldt i en guddommelig trance, og mumlede nogle utydelige ord. Præsterne tydede hendes ord og udråbte dem som guddommelige profetier fra Apollo. Præsterne står altså bag de mystiske profetier. Det er magtfulde mænd med en blomstrende forretning i Delfi. Jo mere værdifulde gaverne var, desto bedre var profetierne. For at sikre sig succes fandt præsterne på et snedigt system. Præsternes magt byggede på viden. De sendte folk ud i hele verden, for at samle oplysninger om, hvad der skete i antikkens verden. Når folk kom og stillede et spørgsmål, vidste præsterne nøjagtig, hvad de skulle svare. Folk sendte også penge til Delfi, som præsterne fik ansvaret for og gemte dem i et skatkammer. Præsterne forvaltede de penge, der flød ind i Delfi, ligesom en moderne bank. Præsterne lånte penge ud, og derigennem fik de enorm magt. Præsterne styrede Grækenlands økonomi. Paradoksalt nok stod Delfis to vigtigste læresætninger skrevet over templets indgang: “Kend dig selv” og “Intet overflod”. Det var vigtigt at holde sig god med de uberegnelige guder. Alle bystaterne stolede på Apollo. Selv de magtfulde Athen sender offergaver til Delfi. Fjerne græske kolonier havde deres egne orakler og skatkamre. Disse græske templer og skatkamre har i århundrederne siden fascineret malere, arkitekter, forfattere og utallige moderne turister.
Dengang var den gamle tro stadig udbredt, men tænkere begynder gradvist at finde andre forklaringer. De ønsker at forstå verden gennem tankevirksomhed. De begynder at nærstudere naturen. Disse nye videnskabsmænd finder mønstre i biernes parringsadfærd og bygger instrumenter, der kan måle jordens omkreds. De opfinder endda et vandur. Formålet med vanduret var at begrænse politikernes taletid. De bygger maskiner - blandt andet en maskine til at udvælge embedsmænd. De lærde er ikke længere tilfredse med historier om lunefulde guder. De vil forstå årsag og virkning og udvikle videnskabelige love. De kalder sig “filosoffer” og “tilhængere af kundskab” og bliver set som grundlæggere af den moderne videnskab. Fra det sjette århundrede f.kr. spreder tørsten efter viden sig som en steppebrand. Filosofiske skoler blev de nye templer og dannede grundlaget for nutidens læreanstalter. I det sekstende århundrede viderefører Rom oldtidens idéer. Pave Julius 2. tilegner endda de store filosoffer en fresko, der viser dem “skolen i Athen”. En af dem er Sokrates, der stiller folk i Athen ubehagelige spørgsmål og konkluderer: “Jeg ved, at jeg ingenting ved.” Platon grundlægger verdens første filosofiske retning. Han søger sandheden, ligesom hans elev Aristoteles, der skaber historie ved at opfinde logik.
En helt anden mand, Archimedes bliver set som enestående. Selv i oldtiden var han berømt for sin opfindsomhed. Af den grund fik han en helt særlig opgave. Archimedes
skulle finde ud af, om kongens krone var af rent guld eller om der er blandet billigere metaller i den. Det er en svær udfordring, for den dyrebare krone må ikke tage skade. Sagnet fortæller, at Archimedes fik en idé, mens han tog et bad. Han stiger ned i et kar fyldt til randen, og noget af vandet ryger ud. Det går op for den lærde mand, at mængden af vand svarer til rumfanget af hans egen krop. Han konluderer, at en genstands rumfang og massefylde kan beregnes ved, at måle det overskydende vand. Archimedes spekulerer på, om kronens indhold også kan beregnes på den måde. Han observerer, at en genstand med lavere massefylde end vand, fortrænger mere end en, der vejer det samme, men har højere massefylde. Det siges, at Archimedes var så begejstret, at han han råbte: “Heureka! Jeg har fundet det!” og løb nøgen ud på gaden. Archimedes tager kronen og en guldklump af samme vægt. Hvis kronen er af rent guld, bør begge genstande fortrænge samme mængde vand. Men kronen fortrænger mere. Den er blandet med et andet materiale. Archimedes løser mange andre gåder. Han bliver stadig opfattet som en af verdens klogeste og Archimedes’’ lov er aldrig blevet overgået. Men hans samtidige er også godt med. Grækerne laver de første verdenskort med længde- og breddegrader. De opdager, at jorden er rund, og Ptolemaios regner ud, hvordan planeter og andre himmellegemer kredser om jorden. Andre vigtige opfindelser er den første dampmaskine og en vandpumpe. Grækerne udvikler nye våben, såsom katapulter og beskyttende harnisk til deres soldater. Archimedes formulerer løftestangsprincippet og grundlaget for moderne mekanik. Geometri og algebra stammer også fra oldtidens græske lærde.
Meget som vi i dag tager for givet, opstod via antikkens store tænkers observationer, udregninger og konklusioner. Uden dem ville kirker måske ikke have haft kupler. Måske havde man aldrig fået indsigt i verdens opbygning og kernefysik. Måske var den industrielle revolution i 1800-tallet aldrig sket. Og drømmen om at kunne krydse havene ville måske være forblevet en drøm.
I det sjette århundrede f.kr. forandrede en ny lov i Athen alle grækernes liv for evigt. Cirka 80.000 athenere bliver vidner til en monumental politisk forandring. Bystaten er i krise. Folket gør oprør mod kongen og den herskende klasse, de vil have indflydelse på vigtige beslutninger. Her opstår folkeforsamlingen. Alle borgere i Athen kan deltage. Altså næsten alle - forsamlingen består udelukkende af mænd over 18 år. De fattige får løn for at deltage, så de også kan være med. Athens borgere mødes en gang om måneden for at diskutere politik. En folkeforsamling, der mødes med jævne mellemrum. Det er begyndelsen på et nyt system: demokrati. Det er enden på de enevældige herskere og det symboliseres ved to adelsmænds snigmord på en tyran. Det er helt anderledes i det mægtige Ægypten og i Mellemøsten. Her hersker regenterne stadig med nærmest guddommelig magt. Her er loven altid på despoternes side. Folket har ingen rettigheder, men forventes at ofre deres liv i kamp. Demokratiet opstår faktisk på grund af en krise. Først kæmper grækerne indbyrdes, og så skal de forsvare sig mod perserne. Der er brug for alle, både adelsmænd og bønder, i forsvaret mod fjenden. Bystaternes hære består af mange tusind soldater. Rige og fattige kæmper skulder ved skulder i geledderne, da deres selvstændighed er truet. Athen bygger også en ny flåde og har brug for tusinde af roere, som rekrutteres af samfundets fattigste. Sammen er grækerne stærke. De slår perserne i to afgørende slag. Men det får politiske konsekvenser. Til gengæld for at sætte livet på spil kræver soldaterne, især dem fra den jævne befolkning, flere rettigheder. Alle bidrager til sejr eller nederlag, uanset om de er bønder, daglejere, adelige eller jævne borgere. Alle vil have indflydelse. Der går cirka 200 år, før de får opfyldt deres krav. De athenske borgeres fælles oplevelser under kampene og forsøgene på at finde fælles løsninger under forberedelserne var medvirkende i høj grad til demokratiets indførelse. Borgere fra andre bystater havde de samme oplevelser, men i Athen opstod idéen om demokrati usædvanlig hurtigt. “Folkestyre” er det nye mantra, men det gælder kun for voksne, mandlige borgere. Kvinder, børn, slaver, udlændinges mening er irrelevant. De bliver udelukket fra det hele. De rige adelige har størst indflydelse på politik. Lavere embedsmænd kommer fra de anden og tredje klasse: købmænd, håndværkere og velstående bøndere. Den sidste klasse består af daglejere, men alle deltager i folkeforsamlingen. Professionelle talere havde en særlig rolle i folkeforsamlingen. De var retorikere, også kendt som demagoger, fordi de anførte folk. Ordet havde en positiv betydning, som først senere blev negativ. En demagog kunne nemlig også lede folk til at træffe en forkert beslutning, som var i hans egen interesse og imod folkets bedste. Det er den jævne borgers stemme, der tæller. Hvorvidt en lov vedtages, afhænger af et flertal og det ligger som regel hos de jævne folk. Særlige skatter til uventede udgifter bliver kun pålagt de rige. 
De gamle grækere efterlod sig flere stentavler end nogen tidligere kultur. Tusinder af dekreter mejslet i sten henviser til alle mulige beslutinger. For eksempel om byggeprojekter, og hvorvidt Athen skal gå i krig eller afholde festligheder. Folkeforsamlingens vigtigste beslutninger blev gemt. De blev opstillet i offentligheden, såsom Akropolis eller agoraen, markedet. Ordet “phoroi”, altså skatter, optræder ofte. Men de blev kun opkrævet, når der var behov for det. Når folkeforsamlingen vedtager en lov, træder den straks i kraft og alle kan læse om den på stentavlerne. Hvis man ikke kan læse, ka man få en af byens oplæsere til at læse op. Officielle embeder bliver tildelt tilfældigt ved lodtrækning. Der kræves ingen forudsætninger for at blive vagt på markedet, kommissær for epidemier eller dommer, men et godt ry er afgørende. Grækerne opfandt særlige maskiner til dette formål. Der står to ved indgangen til forsamlingsstedet. Hullerne på forsiden er inddelt i fem kolonner. Hver kolonne er forbundet med et bogstav og hvert bogstav repræsenterer en gruppe af kandidater. Kandidaternes navneskilte bliver indsat tilfældigt i deres egen gruppe. Sorte og hvide kugler bliver kastet ind i maskinen for at udvælge navne. Hvid betyder “valgt”, og sort betyder “ikke valgt”. Dette system var en hel central del af det athenske demokrati. Alle borgere skulle have de samme rettigheder. Alle skulle have samme muligheder for at få et officielt embede. Kun de aller øverste embeder, såsom hærchef, blev ikke tildelt tilfældigt. Maskinerne blev også udviklet for at forhindre korruption. Dommere blev for eksempel udvalgt dagen før retssagen. Den udvalgte skulle derefter straks begive sig hen i retten, så det var fuldkommen umuligt at påvirke eller bestikke en dommer.
De romerske herskere kan ikke lide den athenske model og de europæiske monarker modstår også med succes “folkets styre”. I det meste af Europa må befolkningerne kæmpe for deres rettigheder i flere århundrede. Til sidst vender demokratiet tilbage med Den Franske Revolution i 1789 - 2000 år efter at grækerne opfandt det. I det 20. århundrede får kvinder endelig stemmeret. I dag er folkets politiske magt et grundlæggende princip i vesten. Men i oldtidens grækenland skulle en politiker også være en god kriger. Unge mænd skal være i god fysisk form. I skolerne lærer de en smule retorik og grammatik, men det primære fag er sport. Uden tøj på. Ordet “gymnasium” betyder “sted at være nøgen”. Kravene er meget høje. Enhver, der udviser talent får støtte til at kunne deltage som atlet i store sportsbegivenheder. Det er vigtigt at have en veltrænet krop. De gamle grækere er de første, der fuldt ud dyrker kropsidealet. Deres skønhedsidealer er udhugget i sten, så alle kan se dem. For første gang i historien ser statuer virkelighedstro ud. Deres perfektion er stadig et symbol på fuldkommen skønhed. I renæssancen bliver idealerne taget op igen og nye kunstværker bliver skabt efter oldtidens forbillede. Men for disse kunstnere handler det ikke så meget om skønheden, men mere om en perfekt efterligning af menneskelig anatomi. Og igen mand i renæssancen ville selv have trænet så hårdt. Græsk skulpturkunst har kroppen som tema. Det kan forestille en gud eller en atlet. Det er ikke en gennemsnitlig krop. Ligesom i dag forsøger man at opnå en perfekt krop, der vises i al sin skønhed og atletiske form, med fremtrædende muskler og ribben og placeret i flotte positurer. Disse 2000 år gamle skønhedsidealer gælder stadig, selvom det i dag kun er få, der holder sig i så god form.
Det var noget andet for unge græske mænd. De holdt sig i form til kamp og til sportsstævner. Der afholdes omkring 300 sportsstævner hvert år. Deltagerne er ambitiøse. En sejr betyder penge og karrieremuligheder. De gamle discipliner har overlevet op til i dag. Diskos- og spydkast har været med fra starten. Begge dele kræver styrke og overlegen teknik. Grækernes største sportsbegivenhed finder sted i Olympia hvert fjerde år. Der bliver sendt besked ud i hele landet, når legene starter. Alle bystater bliver inviteret, selv dem, der ligger i strid. Under konkurrencen hersker der våbenhvile i den græske verden - den olympiske fred. Legene bliver afholdt til ære for Zeus og der kommer flere tusinder af tilskuere. Faciliteterne er bemærkelsesværdige. Der er sportshaller til atleterne - aller deres behov skal opfyldes. Og ligesom i dag er sportsfolkene superstjerner. Hvis de vinder. Vinderne får en laurbærkrans og evig berømmelse. Men i det femte århundrede e.kr. slutter de fredelige konkurrencer brat. Den kristne kejser Theodosius forbyder hedenske kulter, blandt andet de Olympiske lege. Mødestedet forsvinder, først under en ny by og senere under flere meter murbrokker. Arkæologer genopdager ruinerne i 1800-tallet. Olympia bliver igen berømt og i 1896 bliver de første moderne Olympiske Lege afholdt i Athen. Snart får kvinder også lov til at deltage. Senere får andre racer også adgang. I det 21. århundrede er de Olympiske Lege en stor begivenhed. De er et evigt symbol på fredelig kommunikation mellem folkeslag.
Teater er lige så vigtigt, selvom det ikke er lige så populært i dag. I oldtidens Grækenland havde hver lille by sit eget teater, som indbyggerne var meget stolte af. Teatret har sine rødder i religiøse
ritualer. Rituelle danse til ære for Dionysos spillede en central rolle. Disse såkaldte satyriske danse udviklede sig til drama med rollespil. Det særlige ved Epidauros er, at syge mennesker blev sendt i teateret af terapeutiske grunde. Forestillinger følger faste regler, og hvert stykke opføres kun én gang. Der er aldrig mere end tre på scenen og de er alle mænd. De bærer masker for at kunne spille unge, gamle og endda kvinder. Det er vigtigt at bruge store bevægelser og tale højt og tydeligt. Der er også et kor, der driver stykket fremad og forklarer baggrunden. Eposserne er tragiske heltedigte. De er skrevet på vers og er ret lange, som Homers episke fortællinger. Heltene prøver at undslippe skæbnen, men de dør næsten altid til sidst. Komedien er lidt lettere. Det er et sjovt stykke, ofte lidt groft, og med en garanteret lykkelig slutning. Aristoteles sagde, at teater renser sjælen. Historierne stammer fra myter. De handler om konflikter, som ikke kun guder, men også mennesker kan løse. Budskabet om, at der kan findes en løsning på enhver konflikt, gør det nemmere at hele sårene. Hvis altså publikum kunne høre forfatterens budskab. Græske teatre havde plads til op til 14.000 mennesker. I Epidauros kan hvert eneste ord høres helt op på de bagerste rækker, man ved ikke hvorfor og det forbliver deres hemmelighed. Teatret har overlevet århundrede som “en lise for sjælen” og “en spejling af menneskets kamp” og har fundet nye udtryksformer. Ikke kun på scenen, men også i biografen kan man se glade eller triste historier hver aften. Da levende billeder kommer til, bliver film mere populære. Selskaberne producerer blockbustere og når et publikum på flere millioner. I århundredernes løb erobrer nye helte lærredet og scenen, men historierne følger et gammelt mønster. Der er komedier og tragedier. Græsk kultur breder sig udover hele oldtidens verden.
Det skyldes Alexander den Store, konge af Makedonien. I det fjerde århundrede f.kr. tager den unge konge ud for at erobre verden. Han tvinger de græske bystater til at forene sig under sit herredømme og skaber et imperium. Han indfører det græske sprog og græsk uddannelse i de erobrede områder. En ny æra begynder: Hellenismens. Erobreren udbreder sin kulturarv fra sin hjemby, Pella og hele vejen til Indien. Men Athens storhedstid er allerede forbi. Efter Alexanders død falder hans rige fra hinanden og et nyt magtcentrum opstår: Rom. Romerne er eksperter i at underlægge sig landområder om mennesker. De er velorganiserede, i modsætning til de konstant stridende grækere. Deres hærførere løber uden problemer de små bystater over ende. I modsætning til de ambitiøse romere forbliver grækerne for forskellige og slittede til at modstå Rom. Romerne er meget dygtige til at tage ved lære og de overtager bevidst den græske arv. De spreder græsk kultur ud i endnu større dele af Europa. Romerne forstår nemlig grækernes unikke bidrag om det så er inden for litteratur, teater eller uddannelse. Det betød, at mange græske bedrifter blev videreført af romerne. For eksempel havde en stor del romernes retssystem græske rødder. Romerne bevarede den græske arv for eftertiden. 
