DHO: Synopsis og kildeliste

På få gymnasier er en synopsis blevet et krav til DHO. Synopsen opsummerer de vigtigste ting fra selv opgaven, som du har skrevet. Synopsen skrives efter du har skrevet din DHO.

Længere nede i synopsen er der bilag og en litteraturliste, som er meget vigtig for din DHO. I din litteraturliste skal du skrive hvad du har læst, hvor du har det fra, hvem der har skrevet det og hvornår det er skrevet. Hvis det er fra en internetside skal du skrive dato og tid på, hvornår du besøgte siden, da nettet hele tiden forandre sig. Når du henviser via fodnoter i din DHO, skal der stå det samme, som i den litteraturliste. Hvis du henviser til et bilag kan f.eks skrive i fodnoten : "Bilag 1) Arcel, Nikolaj: “En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment, 2012". 

Her er et eksempel fra min DHO:

SYNOPSIS: 

 Udfra en AT skabelon

Navn: Regitze Viborg Hansen              Klasse: 1c

fag 1: Historie         niveau: A                   Vejleder: CS                                   Dato: 19 maj   2015 fag 2: Dansk           niveau: A                   Vejleder: SAC

1. Titel

Strømningerne i oplysningstiden

2. Indledning

I min DHO har jeg valgt at beskæftige mig med strømningerne i oplysningstiden og disse nye tanker, som oplysningsmanden Struensee stod for.  Oplysningstiden var en revolutionerende periode, som strakte sig fra 1700- til 1800 tallet. Perioden vendte op og ned på de sociale lag og er derfor et godt eksempel på hvor meget det danske samfund har forandret sig.

3. Problemformulering

- Hvordan kan det være at Struensee havde så stor betydning og indflydelse i oplysningstiden?

4. Problemstillinger

- Har Struensee stadig stor betydning i det danske samfund og hvilke tanker var Struensee inspireret af? - Hvorfor kan filmen ”En kongelig affære” give et historiskkorrekt billede af oplysningstankerne?

5. Metode

Som udgangspunktet i min DHO er jeg gået i dybden med 3 materialer. En scene fra filmen: “En kongelig affære”, “Struensees program ifølge ham selv” og “Johann Friedrich Struensee: Pressefrihed”.  Disse kilder er med til at skabe et overblik, samt et indblik i, hvad der skete dengang og hvor stor en ændring, der sker i Danmark  i 1770’erne. I min behandling af de 3 kilder har jeg brugt forskellige metoder. Jeg har mest været ovre i den historiske del, hvor jeg har brugt kildekritik. Kildekritik er en nem metode til at få et kritisk overblik over sin kilde, samt en grundlæggende præsentation af hvad man har at gøre med. I de to tekster jeg har valgt at analysere har jeg anvendt den retoriske analyse og undersøgt appelformer, argumentation og virkemidler, som går ind under det danskfaglige. Jeg kommer også ind under det historiske, da jeg fortolker mine kilder med det historiske som omdrejningspunkt. I min analyse og fortolkning af scenen fra ”En kongelig affære” har jeg, udover kildekritik, brugt mediefag, som et helt tredje fag. I min mediefags-metode går ind og undersøger temaet, som er oplysningstiden samt undersøgt hvordan filmen kommer i kontakt med den historiske periode. Under det har jeg set på de generelle dramaturgiske virkemidler. Jeg har valgt sekvens 31, hvor jeg anvender næranalyse og ser på de filmiskevirkemidler og i  det hele taget, hvordan perioden og oplysningstankerne er blevet formidlet.  Helt basalt for hele min DHO har jeg brugt min egen historiske viden ved siden af kildekrikken. Denne metode er meget vigtig, da jeg har set ”sagen” fra forskellige synsvinkler og forskellige sociale samfundsgrupper. Dog har jeg også sammenlignet Danmark med resten af Europa, da dette er altafgørende for hvordan Danmark blev set og så resten af Europa.

6. Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger (delkonklusioner)

Strømningerne i oplysningstiden var disse nye tanker, som omhandlede lighed og frihed. Perioden blev sluttet af med at oplysningstanken blev anerkendt ved, at indfører menneskerettighederne. Menneskerettighederne er grundlaget for hvad hele idéen med tankerne var.  Struensee stod for oplysningstankerne. Han mente at alle havde ret til uddannelse og at ingen skulle leve et usselt liv. Stavnsbåndet og totur er det modsatte af oplysningstanken og derfor afskaffe Struensee toturen. Dog afskaffede han ikke stavnsbåndet, men det var hans styre der dannede et grundlag for det fremtidige Danmark. Nikolaj Arcels ”En kongelig affære” formidler oplysingstakerne idet, at i de fleste dialoger bliver disse tanker og idéer kritiseret, diskuteret og rost til skyerne. Dog skal man understege at det historiske drama ikke kan bruges, som en historieformidlingskilde. Historiske film vil aldrig blive helt præcise og oprigtige.  På baggrund af at replikkerne er for moderne, underlægningsmusikken er nykomponeret, deres brug af paryk er forkert i forhold til perioden og Struensees død er helt forkert sat op og man ser ikke, at han kommer på ”hjul og stejle”.

7. Konklusion

Strømningerne i oplysningstiden er de nye tanker som bl.a. Struensee stod for; Alle mennesker har ret til frihed og det enkelte menneske skal ikke lade sig styre af hverken adelen eller kirken. Struensee fik endvidere afskaffet censuren ved at indføre pressefrihed. Struensees tanker bliver filmatiseret i filmen “En kongelig affære”. Ved hjælp af dens dramaturgi og ved brugen af de historiske effekter danner filmen et portræt af Struensee. I filmen skelner de dog kun de gode ting ved Struensee. I modsætningen til filmen, viser de originale førstehåndskilder, som jeg har analyseret i denne opgave, også den mørke side af Struensee. I min DHO har jeg forsøgt at skelne mellem det gode og det onde ved Struensee. Jeg mener, at Struensee var en god mand, da han støttede de svageste i samfundet.

8. Litteraturliste

Litterære kilder -       Dehn, Erik m.fl.“Gyldendals små opslagsbøger HISTORIE”, s. 164, Johann Friedrich Struensee -       Grubb, Ulrik, m.fl.:”En bedre Verden (historie på tværs)”, Gyldendal, 2013 -       Struensee,“Om pressefrihed”, i Holger Hansen (red.) kabinetsstyrelsen i Danmark 1758-1772, bind 1, København 1916, s.46-7. Oversat fra tysk af Mikkel Thorup. -       Thiedecke, Johnny:“For folket : oplysning, magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark”. Pantheon, 2004. Malerier -        Juel, Jens: Forsidebillede; oliemaleri af Struensee, 1771,  Frederiksborg Museum http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/1e/Struensee_by_Juel.jpg Internetkilder og artikler (Alle websider var tilgængelige 10/5 2015 kl 18:47) -        Estrup, Hector og Høilund, Peter (2014) :“Naturret” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/naturret -         -       Feldbæk, Ole (2009) :“kabinetsstyre” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Centraladministrationen/kabinetsstyre -       Hartling, Ole J. (2006) :“Verdens ondskab er stadige en gåde”        religion.dk/ondskab-tværreligiøst-set/verdens-ondskab-er-stadig-en-gåde -       Justitsministeriet, (2004) “Lov om politiets virksomhed” retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1836 -       Jørgensen, Harald (2014): “Censur” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/censur -       Jørgensen, Jens Ulf og L., Mads (2014) :“Inkvisitionskommissionen” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Inkvisitionskommissionen -       Kjær, Birgitte (2012) :“Guide: Gå en tur i Struensees København” politiken.dk/ibyen/guider/ECE1577669/guide-gaa-en-tur-i-struensees-koebenhavn/ -       Løgstrup, Birgit og Bøgh, Anders (2012) :”Hoveri” danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoveri/ -       Nationalmuseet: “Oplysningstiden -Fyrste og folk” natmus.dk/historisk-viden/danmark/enevaelde-1660-1848/samfundet-under-enevaelden/oplysningstiden/ -       Olesen, Jakob (2012) :”Farvesymbolik” farvesymbolik.dk -        Pape, Lise Brix og Michelsen, Liselotte (2013) :“High key og low key belysning” filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/high-key-og-low-key-belysning -       Pape, Lise Brix og Michelsen, Liselotte (2013) :“Objektiv og subjeltiv synsvinkel” filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/objektiv-og-subjektiv-synsvinkel -       Paulsen, Per Benny :“Den danske bonde og friheden - Bondestandens fortid.” perbenny.dk/bonden.html -       Pedersen, John (2014): “Candide” denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fælleseuropæiske_skikkelser/Candide -       Ukendt, “Struensee 1770-72”, danmarkskonger.dk/konge46a.htm -       Ukendt, Den Danske Ordbog (2015):“Dekret” ordnet.dk/ddo/ordbog?query=dekret -       Ukendt, Illustret Videnskab Historie (2013) “En kongelig affære - ikke helt korrekt” historienet.dk/film/en-kongelig-affaere-ikke-helt-korrekt Film -       Arcel, Nikolaj: “En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment, 2012 Andet -       Welling, Rasmus H. K. (2013) :“EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK” filmcentralen.dk/files/filmcentralen.dk/teaching_material/attachments/En%20kongelig%20affære-Elevark.pdf -       Noter fra historieundervisningen om oplysningstiden( 25 februar, 2015 ) Supplerende litteratur  og film -       Arcel, Nikolaj, Zentropa Entertainment, (2012) Ekstramateriale til ”En kongelig affære”: ”Bag om En kongelig affære” -       Helleberg, Maria: “Kærlighedsbarnet”, Samleren, 2002.

10. Bilag

Bilag 1) Arcel, Nikolaj: “En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment, 2012

Hurtige noter: Det moderne gennembrud

- Den moderene gennembruds litteratur - 

Kvinderne og det moderene gennembrud

• Brandes lavede dagordnen; Forholdet mellem kønnene var til stor debat
• Han gav sin fulde støtte til kvinders kamp for frihed og lighed
• Emancipation; forholdet mellem to køn som skal leve sammen i et ægteskab, men vokser op med vidt forskellige syn på sig selv og verden

Forfattere: Jacobsen, bang og Pontoppidan

• Henrik Ibsen udgiver "Et Dukkehjem"
• En uskyldig pige som kommer ind i et løgnagtigt ægteskab

• I Norge og Sverige er der også tale om det samme mønster

Sædelighedsfejden

• I 1870 begynder kvinderne at rejse væk fra deres trygge rammer og tage til København for at gøre en litterær karriere.
• I 1880 opstår der et kunstnerisk miljø i København, hvor kvinderne for første gang spiller en rolle
• Dengang var det normalt at en forfatter var en mand
• Patriarkalske familie og religion; dvs. normen

• Dansk kvindesamfund blev grundlagt i 1883 af Grundtvigs barnebarn, Elisabeth Grundtvig
• Der var en morale om at kvinder skulle holde sig rene og jomfruelige; det var Brandes' synspunkt
• Handskemoralen
• Man ville også gerne have at dette også var gældende for mændene da samfundet gerne ville af med " de uægte børn" og kønssygedomme ( prostitueret )
• Dansk kvindesamfund ville ikke frigøres og derfor er det pineligt da Brandes skriver mod dette
• Brandes gik også selv til prosturede og havde et problem fyldt ægteskab
• Kvinderne sagde selv nej til sidst i debatten da fri seksualmoral i et samfund uden effektive præventionsmidler kan kvinderne få uønsket børn.

Sammenbrudslitteratur

• Amalie Skram (1846-1905)

Hendes debut roman handler om utroskab og psykisk ustabilitet og ender i en tragedie

Modtager kun kritik for sine værker

Hun ender med at blive indlagt på psykiatrisk hospital

• Adda Ravnkilde (1862-83)

Som ung læste hun Brandes' Stuat Mill-oversættelse

Læste til lærer på Zahles seminarium; En af de få steder kvinder kunne tage en uddannelse

Fik aldrig feedback fra Brandes

Efter 2 måneder i KBH begår hun selvmord

Brandes og Erik Skram sørgede for at udgive og redigere hendes romaner

• Victoria Bendictsson

Svensker der frigøre sig fra ægteskab

Forelsket i Brandes

Begår selvmord

Periodens tanker:

• De kvindelige forfattere er forud for deres tid
• Folk er ikke parat til at give disse kvinder de rammer der skal til
• De tragiske skæbner er det centrale træk ved perioden
• Den gamle verden er ideologisk brudt sammen
• "Når man opskriver individet som stærkt og selvstændigt, henviser man det samtidig med ensomhedens tunge besætninger"

Naturalismen

• Darwin
• "Gud er død"

Udkast til min DHO

Dette er mit udkast fra min DHO, som jeg lavede inden jeg begyndte på skrivningen. Jeg endte ud med at skrive om Struensee reformer, da det er meget interessant, hvordan hans tanker stadig bliver omdiskuteret i vores tid. Min DHO fik 10, da mine lærere i dansk og historie mente den var meget subjektiv. Man er vel aldrig selv enig i kritik af sin egen opgave, når man selv mener man har gjort et godt stykke arbejde. 

            Historien og historieformidling er altid subjektiv, da man gengiver det man selv synes er væsentligt. Oplysningstiden som et emne til DHO kan jeg helt klart anbefale, da der er meget at tage fat på og der er ikke særlig mange gymnasieelver der vælger Oplysningstiden, som ramme for deres DHO. I min klasse havde rigtig mange valgt sædelighedsfejden. Det er vigtigt at man i sin DHO vælger et unikt emne og finder gode kilder, da man mest bliver dømt på, hvordan man behandler sine kilder og forholder sig kritisk til emnet.

            Et godt råd til din DHO: vælg et emne du selv finder interessant - ikke et din lærere vælger for dig, men dig selv. I sidste ende er det dig selv, der skal skrive denne opgave. Dine lærere vil helt sikkert blive glade, hvis du selv tager initiativ til emnevalg og kildemateriale. 

Struensees reformer 1770-72

• De vigtigste begivenheder i forbindelse med Struensees korte periode ved magten

•  Hvordan det var muligt for Struensee at opnå frit slag ved magten.

• Hvilke tanker i tiden afspejlede reformerne og hvad blev Struensee inspireret af?
• Voltaire

• Hvad ændrede han, og hvilke konsekvenser fik hans politik?
• Befolkningens reaktion på Struensees styre og hvorfor Struensee blev bragt til fald.

• Hvad er Struensees betydning  nu?
• På hvilke punkter peger han frem mod senere tiders reformer af det danske samfund?

Trykkefrihed

Kilde

Tekster og breve

• Brev fra dronning Caroline Mathilde til George 3. af England, 10. december 1770
• Brev fra dronning Caroline Mathilde til George 3. af England, 26. februar 1771
• Forordning om indfødsret for embedsmænd 15. januar 1776
• Smædevers om Struensee-affæren: "Grev Struensees Bedrifter", 1772
• "Nu vender Lükken sig, Grev Struense" 1772

Bøger

• Amdisen, Asser:

Til nytte og fornøjelse. Johann Friedrich Struensee 1737-1772. Forlaget Akademisk 2004.

• Byrjalsen, Inger:

Struensee. Fra magtens tinde - til hjul og stejle. Forlaget Flachs 2002.

• ”For folket, oplysning, magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark”, Johnny Thiedecke, 2004

• Den strueenske proces, N. Lassen, 1891
• http://scans.library.utoronto.ca/pdf/7/31/denstruenseeskep00lass/denstruenseeskep00lass.pdf
• Skrifter/blade udgivet under reformerne

Film og billeder:

• "En kongleig affære"
• Scener der viser politk og udvikling af idéerne
• Scener hvor trykkfriheden bliver brugt imod Struensee

Ting fra nettet til nærmere undersøgelse:

• ."..og faktisk indførte Struensee i sin tid som gehejme-kabinetminister over 2.000 nye love, hvoraf mange var revolutionerende reformer som indførelsen af trykkefrihed, et forbud mod brug af tortur og en reform af fattighusene samt en række besparelser på statens budget."

http://historienet.dk/film/en-kongelig-affaere-ikke-helt-korrekt

• "Trykkefrihed: Fra 1661 skulle bøger m.m. godkendes af censuren, hvilket betød, at magthaverne kunne stoppe tekster, der var kritiske over for fx adel eller kirke. Mange oplysningsforfattere var forbudte. "
• http://filmcentralen.dk/files/filmcentralen.dk/teaching_material/attachments/En%20kongelig%20affære-Elevark.pdf

Hurtige noter: Den transatlantiske slavehandel

Paul erdmann Isert

Adum og Sebah Akim

• En "godhjertet præst" foreslog at man hentede slavere fra Afrika, da de infødte i Amerika var alt for svage til at arbejde for de hvide.

1. håndskilde

afs. dansk sømand Petrus M. Smidt.

mdt. folket

Tendensen

• i 1500-1800 blev ca. 12-15 mio. slavere sejlet fra Afrika til Amerika

Økonomisk

• Slaveriet var en velintegreret del af økonimen i Danmark og resten af Europa

De dankse kolonier

• Trankebar, Indien - 1620
• Guldkysten, Vestafrika - 1661
• Sct. Croix, Sct. Thomas og Sct. Jan aka "De Vestindiske Øer" - 1671

Indtægt og udgifter

• Hvidt sukker, rom og brændevind blev solgt til Afrika
• Slavere blev købt i Afrika og solgt i Dansk Vestindien
• I Dansk Vestindien blev slaverene slogt videre og derfa købte man bomuld og tobak
• Bomuld og tobak blev solgt i Danmark

Etik om slaveriet

• slavehandlen begyndte i 1500-tallet
• det var først i midten af 1700-tallet at man begyndte at sætte spørgesmålstegn ved
•  slavehandlen og slavernes kår / behandling
• grunden til dette var Oplysningstiden og disse nye tanker som blev sat i gang

I 1792 udstede finansminsteren, Ernst Schimmelmann, en forording om at slavehandlen skal mindskes.

• "Forordning om negerhandlen"
• han var Danmarks største slaveejer
• forbuddet trådte først i kraft i 1803
• Slaveri var stadig lovligt
• man brugte de ti år til at blive selforsynende med slavere i Dansk Vestindien

I 1807 blev det ulovligt i England

-samme år blev import af slavere ulovligt i USA

Frigivelse af slavere

• i 1848, i forbindelse med Grundloven, blev slaverne frigivet
• slaveoprør ved Frederiksted på St. Croix