Maos lange March

Efter at være sluppet igennem regeringshærens linier begyndte de kinesiske kommunister i 1934–1935 "Den lange March" fra Guichou til Yenan, hvor de omgrupperede deres styrker.

Da general Chiang Kaishek i 1927 havde gennemført sit statskup ved hjælp af Guomindangs højrefløj, rettede han skytset mod Kinas kommunistiske Parti, der blev styret af Josef Stalins og Koministernes partier. Chiang Kaisheks styrker for frem med mord og terror og likviderede størstedelen af kommunisterne, så partiet på det nærmeste blev udslættet.

I maj 1933 blev skaberen af rigsværnet i Tyskland, den tyske general Hans von Seekt, nærmeste militærrådgiver for Chiang Kai-shek, og iden følgende tid udarbejde han en helt ny strategi for nationalregeringen. En vedholdende fremrykning blev sikret af utallige "blokhuse", hvis mandskab kontrollerede alle veje af betydning. Med 14.000 af disse "blokhuse" og 2400 km nye veje indsnævrede Guomindang-tropperne efterhånden de kommunistiske dominerede områder, så de i efteråret 1934 kun omfattede nogle få hundrede kvadratkilometer. Nu var det kun et spørgsmål om tid, før Den Røde Hære ville blive splittet.

I denne faretruende situation lykkdes det den 21. maj 1934 de kommunistiske styrker at bryde gennem Guomindangs linier, og 90.000 mand begyndte Den lange March. På et udvidet møde i kommunistpartiet Politibureau fra 6. til 8. januar 1935 i Zunyi i den fattige provins Guizhou lykkedes det Mao Zedong at opbygge en ny ledelse med Zhou Enlai som militær øverstbefalende, mens han selv indtrådte som medlem af politbureauets stående komité. Nu var styrkerne blevet omorganiseret, og under store tab førte Mao dem mod de nordlige provinser. Kun 9000 overlevede den 10.000 km lange march til Shensi, hvor de den 20. oktober kunne slutte sig til de lokale guerillastyrker. Her erklærede de Baoan, det senere Yenanm for rød hovedstad og støttepunkt.

Men selv de mest aktive og optimistiske blandt de overlevende turde ikke tro på de fremtidsvisioner, som Mao oprullede i en tale den 27. december 1935: "Den lange March har også været en såmaskine, der i 11 provinser har lagt sine utallige frø, som vil spire, grønnes, blomstre og til sidst bære frugt." Men tvivlen blev gjort til skamme. Ganske vist var Yenan med dens 1,5 mio. indbyggere endnu i 1937 det eneste område kommunisterne havde befriet, men allerede i foråret 1945 beherskede de 19 regioner med tilsammen 95 mio. mennesker.  Fire år senere sejrede Maos styrker i borgerkrigen.

Den 1. oktober 1949 blev Den kinesiske Folkerepublik proklameret ved Den Himmelske Fredsport i Beijing (Peking) med Mao Zedong som statschef. Zhou Enlai blev udenrigsminister. Chiang Kai-shek fortrak til øen Taiwan (Formosa), som blev opbygget som en vestligt orienteret stat.

Krigen i Korea

Den 25 juni, 1950, begyndte det. Korea krigen. Krigen var den største konflikt under den Kolde Krig. Korea har ikke altid været et selvstændigt land. I 1910 blev landet indlemmet i det japanske imperium frem til Anden Verdenskrigs afslutning. Efter krigen erklærede Sovjetunionen krig mod Japan og de invaderede dele af Nordkorea. USA besatte den sydlige del og foreslog Sovjetunionen en splittelse på den 38. breddegrad. Japan havde derfor ikke noget at gøre i Japan.

I modsætningen til Anden Verdenskrig og Vietnamkrigen, fik Koreakrigen ikke meget mediedækning i USA. Den mest populære repræsentant af krigen var M*A*S*H, der var en tv-serie, som udspillede sig på et hospital i Sydkorea. Tv-serien kørte fra 1972 til 1983 og den sidste episode blev den mest sete i historien. 

Den koreanske krig var meget kort, men blodig. Næsten 5 millioner mennesker mistede livet. heraf 2 millioner af ofrene var civile, 40.000 amerikanske soldater mistede livet og 100.000 blev såret. 

I 2009 trak Nordkorea sig ud af Våbenstilstandstraktaten. Der var krigstilstand mellem Nord- og Sydkorea. Nordkorea blev støttet af Kina og Rusland. Sydkorea fik støtte fra USA, Storbritanien og andre FN-lande.

Tang Dynastiet

Kina, en global supermagt med blikket rettet mod fremtiden. Det er blevet modtaget som en nyopdaget planet. Men det er ikke første gang. I 600-tallet var Tang Dynastiet i Kina verdens stærkeste magt, og sådan forblev det i tusind år. Det, der er sket nu, er sket før. Xi’an var Tangtidens hovedstad. For 1300 år siden var det verdens mest storslåede by. Det, der gjorde den storslået, var ikke kun økonomisk magt og dens selvforståelse, men derimod dens åbenhed over for andre kulturer. På torvet i Xi’an troner en af civilisationens store helte: Buddhistmunken Xuanzang, som bragte Indiens visdom til Kina. Det var en tid, som kineserne den dag i dag betragter som en guldalder.

Man siger ofte, at Kina historisk set har været et lukket samfund. Et indadvendt samfund, som vendte verden ryggen. Sådan har det til tider set ud. Men Kina har aldrig været et isoleret samfund. Det er blevet styrket af kontakten med omverden og under Tang Dynastiet var der mange internationale forbindelser. Horder af fremmede folk strømmede ind i Kina, med nye varer, mad, idéer og sågar nye religioner. Den store udveksling skete via Silkevejen. I dag kalder vi det Silkevejen, men det var flere landruter, der forbandt Kina med Middelhavsområdet og Indien. Silkevejen forvandlede Kina til en global civilisation. Dengang som nu fandtes mange kulturer og folkeslag langs ruten. Forskellige religioner og forskellige verdensanskuelser. I oldtiden så man arabere, persere, indere og han-kinesere, i udkanten af Tang Dynastiets Kina.

Den græske historiker Polybius skriver noget interessant. Han skriver omkring 100 f.kr.: “I fordums tid gik Europas og Asiens historie hver sin vej. Men nu er Europas historie blevet flettet sammen med Asiens og Asiens historie flettes ind i Europas.” Her begynder den fælles historie i Tang Dynastiet. Men historien har vist, at når to civilisationer mødes, foregår det ikke altid fredeligt og er ikke altid berigende. Det kræver tålmodighed og ydmyghed at åbne sig for en anden kultur. Man må glemme sine fordomme. I det syvende århundrede havde kineserne selvtillid nok til at gøre det. De lod sig forandre af mødet med det fremmede.

Teaser - Kina bag muren

Kina er verdens ældste nation. I årtusinder har landets herskere ment, at deres opgave var, at holde menneskets samfund i balance med universets evige orden. Kejseren, der opnåede denne harmoni, ville få Himlens mandat, velsignet af forfædrene. Men sidst i 1800-tallet rystede mødet Vesten Kina i sin grundvold. I vinteren 1899 ankom kejseren til Himlens Alter i Beijing, for at bede om forfædrenes støtte i Kinas skæbnestund, hvor oprørere og fremmede hære fik imperiet til at smuldre. Det var sidste gang, ritualet blev gennemført. Lige før daggry ved vintersolhverv, kastede kejseren sig i støvet for universets kræfter. Han udførte ritualer, som menes at gå 5000 år tilbage til Den Gule Kejser; Kinas mystiske grundlægger. Han aflagde rapport til forfædrene om imperiets tilstand. Men den vinter i 1899 stod Kina på randen af katastrofe. Året efter, i 1900, blev Kina ramt af oprør, oversvømmelse og sult. Fremmede hære angreb. Det nye århundrede bragte imperiets fald, en kortvarig republik, den kommunistiske revolution, og den fuldkommen vanvittige Kulturrevolution. Men det kinesiske folk har overvundet 1900-tallets tragedier. I dag skriver Kina atter sin egen historie under et nyt mandat. Det var klodens største civilisation, og nu rejser Kina sig igen. Vi bør se på de begivenheder, der har præget Kinas historie og de idealer, der ligger bag en særpræget og strålende kultur.