(Den Anden Persiske Golfkrig)
20 marts 2003 – 15 december 2011
Optakten til konflikten og den dansk deltagelse i krigen
Casus belli: USA havde hævdet at Irak lå inde med lagre bestående af masseødelæggende våben og at de var i gang med at udvikle et atomprogram. Derfor mente de at Irak støttede Al-Qaeda og var villige til at forsyne dem med våben. De havde også i tankerne at frigøre Irak fra et udemokratisk terrorregime, på baggrund af de folkemord som de havde udført vha. kemiske våben overfor det kurdiske mindretal i landet. I 2003 beslutter den danske regering at gå ind i Irak, da de ville beskytte verdensfreden. Det fremgår i begrundelsen at Irak ikke havde overholdt FN’s resolution 1441 om at samarbejde med FN’s våbeninspektør i landet. Venstrefløjen stemte imod, men Højrefløjen vandt med at simpelt flertal. Efterfølgende opstod der en debat om baggrunden for Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Derfor blev der i 2012 blev der nedsat en Irak-kommission, der skulle undersøge den danske deltagelse i krigen.
Invasionen af Irak
Den 20. marts 2003 startede et raketangreb med mål i Irak. Kurdiske tropper angreb regeringsstyrker fra nord, mens briterne angreb al-Faw-halvøen fra syd. Geopolitisk er dette territorium vigtigt, da den er rig på olie og ved at invadere dette område har man magten over havnen, hvor Iraks flådebase under Saddam Hussein lå. Efterfølgende forsvandt det irakiske regime og forsvar. Den 9. april blev Saddam Hussein statuen i centrum af Bagdad revet ned.
Besættelsen og amerikansk styre
Den iscenesatte nedrivning af statuen skulle symbolisere afslutningen på 30 års terrorregime, men også bruddet i landets magtposition. Besættelsesstyrkerne kunne ikke opretholde orden og de ville ikke bruge det tidligere politi i Irak. Derfor blev Irak til et anarki, hvor plyndigner, ødelæggelser og uroligheder var hverdag - herunder nationalmuseet og hospitaler var underlagt urolighederne. Det var først hen over sommeren at der kom modstand mod besættelsesmagten. Oprørerne kom bl.a. fra Saddam Husseins tidligere baath-parti, shiamuslimer og tilhængere af Al-Qaeda. USA oprettede en midlertidig kommission, CPA, der skulle administrere Irak. Den oprindelige plan var at overdrage magten til eksilirakere, men de viste sig at være upopulære. Meningen var at de skulle forfatte en ny grundlov. Senere dannede USA det Irakiske Regerende Råd, der bestod af irakere, som var nøje udvalgt af amerikanerne, men de kunne ikke udføre opgaven. Storayatollah Ali al-Sistani kritiserede amerikanernes forsøg på dannelsen af en overgangsregering, fordi den ikke var særlig demokratisk.
Forårsoprøret
Byen Fallujah var under baath-gruppers kontrol. Den 4. april 2004 udførte USA Operation Vigilant Resolve for at genvinde kontrollen over sunnitrekanten. Sunnitrekanten er et område i Irak med flest sunnimuslimske arabere. Alle sider i trekanten er 200 km lange og krydser Bagdad, Ramadi og Tikrit. Området har siden 70’erne støttet Saddam Husseins regering. Samme måned blev krigsforbrydelserne i Abu Ghraib afsløret, hvilket kun forværrede situationen. Igen i december angreb amerikanerne Fallujah. Dette resulterede i 500 sårede amerikanske soldater og 95 dræbt, 1200 oprørere og flere hundrede civile blev dræbt. Efter det første angreb var der stor uro i området, da det var et sikkert område for irakiske oprørere. I november 2004 angreb amerikanske og irakiske styrker Fallujah igen. 1,200 oprørere blev dræbt, samt 95 amr. soldater. Flere hundrede civile blev også dræbt og store dele af byen ødelagt.
Irakisk styre
FN’s sikkerhedsråd vedtog at inden 30. juni 2004 skulle en provisorisk irakisk regering være på plads, hvilket ville markere afslutningen på besættelsen. Det krævede også at et valg skulle være gennemført inden udgangen af 2005. I juni 2004 kom der en midlertidig regering, ledet af eksilirakeren Iyad Allawi. Den midlertidige regering skulle sørge for at denne en permanent irakisk regering, samt påbegynde retssagen mod Saddam Hussein. Den 30. januar 2005 blev der afholdt valgt en midlertidig nationalforsamling. Der blev valgt et flertal af shiitter og kurdere, da sunnimuslimer boykottede valget, fordi de frygtede terrorangreb ved stemmeurnerne. Den 3. maj indtrådte overgangsregering ledt af eksilirakeren Ibrahim al-Jaafari. Senere på året kom det første udkast til en ny grundlov. Med støtte fra kurderne var shia-alliancen i flertal. Deres ønske om at Ibrahim al-Jaafari skulle forsætte blev nedstemt at sunnimuslimerne og kurderne. Sunnimuslimerne var utilfredse, da de mente at Jaafari anvendte shiamilitser i den i forvejen korrupte hær. Kurderne var heller ikke enig i Jaafaris politik, da han ikke ville give dem Kirkuk, som var rig på olie. USA havde også stor mistro til ham, da det rygtes at han var en fundamentalistisk islamist. Ibrahim al-Jaafari gik af og blev erstattet med Nuri al-Maliki den 20. maj 2006.
Øget sekterisk vold
Efter valget var det tydeligt at situationen blev værre. Oprøret havde flyttet sig til etniske og religiøse grupper. Der hærgede død og vold i gaderne om natten, udført af dødspatruljerne. I februar 2006 blev den shiamuslimske moske Al-Askari ødelagt af sunnimuslimer og muligvis Al-Qaeda. George W. Bush offentliggjorde i januar 2005, at de ville sætte yderligere 21,500 amerikanske tropper ind i Irak. Han ville også bruge 1,2 mia. dollars til et projekt, hvor irakere skulle få jobs og nye bygninger. Hen imod konfliktens afslutning var der et flertal om både britisk og dansk tilbagetrækning. Den britiske premierminister Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen meddelte i 2007, at de ville mindske deres engagement i krigen. I udgangen af 2007 ville alle soldater være bortrejst.
Døde og sårede
Det er meget usikkert, hvor mange civile irakere der omkom. Hjemmesiden “Iraq Body Count” skriver at der officielt var dræbt 68.000–75.000 mennesker. Dog bedømte medicintidsskriftet “The Lancet” at tallet nærmere var mellem 400.000–900.000 civile dræbt. “The Lancet” bedømte tabstallet ud fra den forringede infrastruktur i Irak og dårligere sundhedsvæsen. Der faldt 4000 amerikanske soldater under kampene samt 7 danske soldater. 119 journalister og 150 nødhjælpsarbejdere blev dræbt.
Krigsforbrydelser
Fra alle parter i konflikten har der været utallige brud på menneskerettighederne. USA har fået prygl for mishandling af fangere i eksempelvis fængslet i Abu Ghraib, hvor de anvendte umenneskelig tortur mod krigsfangerne.
Finansielle udgifter
Man mener at USA sammenlagt har brugt ca. 1481 mia. kroner i krigen. Danmark har brugt ca. 2 mia. kroner. George Bush har under konflikten ikke offentliggjort, hvor meget kongressen har bevilliget til krigen, og for at dække omkostningerne har man anvendt nødbudgetter. Efter konflikten stod Irak med et dødstal op i mod 900.000 civile. 4,2 millioner fik status som flygtninge. Infrastrukturen i landet er ødelagt og de har mistet naturressourcer som olie. På baggrund af disse store tab er Irak et ikke-fungerende samfund.
Politiske konsekvenser af krigen
Selvom USA gennemgik hurtige militære sejre. Men da koalitionsstyrker ikke kunne opretholde fred i Irak efter invasionen. Dette har resulteret ud i hård kritik af manglen på strategi. Flere koalitionslande har allerede trukket deres styrker ud, mens mange amerikanere stadig har et krav om tilbagetrækning. Kritikere af krigen har påpeget at USA havde undervurderet problemet i Irak. Deres strategi tog ikke forbehold i uroen, som invaderingen skabte. Efter invasionen erkendte den daværende forsvarsminister Paul Wolfowitz, at USA ikke havde set det store oprør komme. Det amerikanske udenrigsministerium havde før invasionen udarbejdet projektet “Iraks fremtid” til 5 mio. dollars. Projektet omhandlede genopbyggelsen af Irak, men kritikere har anklaget Pentagon for at ignorere projektet, selvom det var deres opgave at få idéerne ført ud i verden. Oprøret i Irak skiftede karakter til en borgerkrig med et stort tab af civile og den politiske situation i landet er fortsat ustabil. Omverden og borgere i USA har krævet at USA skal trække deres tropper ud af Irak, da mange mener at USA’s deltagelse kun har gjort situationen værre. Man mener derfor at, hvis USA går helt ud af konflikten, vil Iraks naboer selv gå ind og løse problemerne. På baggrund af dette har mange sammenlignet den amerikanske deltagelse med Vietnamkrigen. I 2007 blev der lavet en undersøgelse, hvor et overvældende flertal af amerikanere vil have at USA trækker sig ud i løbet af 12 måneder. Samtidig mente 60% at USA er moralsk forpligtet overfor det irakiske folk.
Fotografi: Den 9. april blev Saddam Hussein statuen i centrum af Bagdad revet ned. Den iscenesatte nedrivning af statuen skulle symbolisere afslutningen på 30 års terrorregime, men også bruddet i landets magtposition. (Q. Sakamaki/Redux, The New Yorker)
Ordforklaring:
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Iyad Allawi: (*1945–) Shiamuslim, tidl. medlem af Baath-partiet. Levede 30 år i eksil
Ibrahim al-Jaafari: (*1947–) Shiamuslim, udd. læge og levede 23 år i eksil under Husseins styre
Nuri al-Maliki: (*1950–) Iraks premierminister i 2006–2014
Ali al-Sistani: (*1930–)
Paul Wolfowitz: (*1943–) amr. Viceforsvarsminister i perioden 2001–2005
Saddam Hussein: (*1937–2006) Iraks præsident: 1979–2003
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Fallujah: by i sunnitrekanten, 11 km vest for Bagdad
Al-Askari: Den Gyldne Moske i Samarra
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Al-Qaeda: Terrorgruppe oprettet i slutningen af 80’erne - arabisk oprindelse = grundlaget / basen
Storayatollah: islamisk religiøs og kulturel leder med stor indflydelse, også ofte politisk (shia)
CPA: Coalition Provisional Authority (Koalitionens civile administration i Irak)
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Relevante artikler:
President's Address to the Nation – www.whitehouse.gov, 10. januar 2007
Den danske styrke er ude af Irak – politiken.dk, 7. august 2007
Abu Ghraib – mishandling af fanger – DR Nyheder Online, 11. januar 2005
Wolfowitz Concedes Iraq Errors – washingtonpost.com, 24. juli 2003
Blind Into Baghdad – The Atlantic Monthly, januar/februar 2004
Why the U.S. must withdraw from Iraq – Information Clearing House, 28. oktober 2004
Solid Majority Favors Congressional Troop Deadline – Pew Research Center, 26. marts 2007
Ingen kommentarer:
Send en kommentar