Livets smerte: Franz Kafka

Franz Kafkas mest berømte værk "Forvandlingen" udkom i 1915. Fortællingen skildrer en ung mand, der bliver forvandlet til en skarnbasse og ender med at kravle rundt i sin families affald. 

Franz Kafkas fader var en jødisk købmand og Kafka voksede op i det tysktalende miljø i Prag, der dengang var underlagt Østrig-Ungarn. Han blev nære venner med Max Brod i 1902 og han åbnede Kafkas øjne op for de litterære kredse i Prag. Kafka tog sin eksamen som jurist og var i et år i praktik ved en domstol. Efterfølgende fik han en stilling i et forsikringsselskab, hvor han arbejde indtil 1922, da han som 39-årig fik tuberkulose og måtte derfor gå på pension. 

I 1912 arbjede han på sine mest kendte værker: Forvandlingen og Dommen. Dommen omhandler en konflikt mellem far og søn. Dette ses også i Kafkas eget liv, da han måtte leve under sin fars strenge krav. Dette resulterede i at Kafka skrev et brev til sin fra ved navn Brev til min far. Brevet skrev han i 1919, hvori han prøver at frigøre sig fra sin fars skygge og dominerende væren overfor Kafka. Han fik aldrig sendt brevet til sin far. 

Et gennemgående træk i Kafkas værker er, at han skildrer konfrontationen mellem individet og den uforståelige og omgivende virkelighed. I Danmark blev der i 1927 oversat Kafkas roman Der Verschollene, der på dansk går under titlen Amerika. Roman handler om den unge Karl Rossmanns  kamp om at integrere sig det amerikanske samfund.  I bogen Processen, fra 1914, anklager en mistænkelig domstold hovedpersonen Josef K. uden at få indsigt i, hvad han anklages for. Efter at sagen har kørt i ét år bliver hovedpersonen henretter i et stenbrud. Romanen illustrerer individets usikkerhed, eksistentielt, overfor delvis anonyme autoriteter.

Han færdiggjorde novellen En rapport til et akademi i 1917 Novelledramatiseringen omhandler en abe, der forvandles til et menneske. Kafka rammes samme år af lungetuberkulose. I 1922 blev hans situation forværret og sygdommen forhindrede ham i at arbejde og han måtte derfor gå på pension før tid. Herefter arbejde han på sin tredje roman slottet, der udkom i 1926. Roman handler om landmaleren K., der stræber efter at nå ind til autoriteten på slottet, der på mystisk vis har magten over landmålerens skæbne. Men han forgæves at nå ind til dem.

Figurenes perspektiver holder Kafka fast i gennem alle sine fortællinger og romaner. Selvom historierne er fremstillet realistisk og sproget er klart, kan den totale sammenhæng være gådefuld, når læseren begynder at fortolke på Kafka. Fra 20'ernes begyndelse blev lungesygdommen værre og han var tvunget til flere længerevarige sanatorieophold. Kafkas liv endte den 3. juni 1924. Han døde ugift, da han havde en filosofi om, at han ikke ville være i stand til at skrive i et ægteskab. I sit testamente gjorde han det klart og tydeligt, at de værker der ikke var udgivet skulle brændes efter sin død. Kafkas nærmeste ven og udgiver, Max Brod, efterkom ikke ønsket, da han bevarede Kafkas værker for eftertiden.

Fotografi: Franz Kafkas personlige problemer kommer til udtryk i hans værker. Kilde: Culture Trip. 

Andet berømt litteratur af forfattere fra Prag
Kornet Rilke, Rainer Maria Rilke (1904)
Rilke havde for længst forladt hjembyen Prag, da han i 1904 i avisen "Deutsche Arbeit", udgav sit digt Kvadet om Cornet Christoph Rilkes kærlighed og død. Rilkes tidligere digte var en slags romantisering af livet som soldat, som blev meget populære under Første Verdenskrig. Han udgav senere værker, hvor han skildrer fortvivlelsen over det moderne menneskes identitetstab. 
"Der Weltfreund", Franz Werfel (1912)
Opvokset hos det bedre bogerskab i Prag. Han blev primært kendt i den tysktalende del med sin ekstatisk-ekspressionistiske digtsamling, Der Weltfreund. Senere skriver han nogle historiske romaner, bla. hans mest berømte: "Sangen om Bernadette".
"Golem", Gustav Meyrink (1915)
Meyrink blev født i Wien, men er opvoket i Prag. Isit mest brømte værk tager han udgangspunkt i en jødisk legende. Gennem en drømmevision hos rejsende i Prag bliver historien fortalt om lerfiguren Golem, der blev vakt til live af rabien Löw. Det hele er en grotesk fremstilling om den moderne verden, der er ved at holde op med at fungere. 
"Ikke magt eller rigdom", Max Brod (1916)
Udover at være Kafkas udgiver og ven, skrev han også selv. Sin roman Magt og rigdom handler om de sidste år i den danske astronom Tycho Brahes liv. Brahe er en modsætning til sin rival Johannes Kepler, da Tycho Brahe holdte fast i det geocentriske verdensbillede, hvor jorden er universets centrum. Brod udgav en biografi om Kafka i 1937.
"Briefe an Milena", Willy Haas (1952)
Født i Prag. Blev udgiver på tidsskriftet "Die literarische Welt" og var derfor en af de mest populære litteraturkritikere i 1920'erne. Han tilhørte bl.a. den litterære kreds "Prager Kreis". Han udgav Kafkas breve til journalisten Milena Jesenká i 1952. 

Christian IV

Han er en kæmpe der rager op. En mytologisk figur, hyldet i sange, bøger og teaterstykker. Danmarks mest berømte og berygtede konge: Christian den 4. Renæssancefyrsten, som hæmningsløst drikker af livet og betaler prisen for det. I de 60 år, han regerer, er riget enormt. København bliver en storby, hvor prægtige bygningsværker skyder op overalt; monumenter over en af Europas rigeste og mest magtfulde mænd. Selv sammenligner han sig med antikkens kejsere. Han har øje for alt, hvad der sker i hans rige. Nogle kalder det landsfaderlig omsorg, andre paranoia. I begyndelsen blomstrer videnskab, kunst og handel. Det samme gør storhedsvanvid og herskesyge, og det tager overhånd. Propaganda kan ikke forhindre, at danskerne med Christian ved roret er på vej ud over afgrunden. Da Christian den 4. dør i 1648, er kronens magt svækket, danmarkskortet skrumpet ind og vejen er banet for, at Sverige kan blive Nordens hersker.

Det er april 1577 på Frederiksborg Slot. På det tidspunkt kun en større herregård 30 km fra hovedstaden. Danmarks dronning ligger i barselssengen omgivet af fornemme adelsdamer, jordemødre og sin egen mor - men selvfølgelig ingen mænd. Alle ved fra Bibelen at fødende kvinder er urene. Den kun nittenårige dronning har allerede født to piger, men venter spændt på om resultatet bliver bedre denne gang. En tredje pige ville betyde utryghed om, hvem der skal have kronen, når Frederik den 2. dør, mens en søn vil skabe tryghed i riget. Der lyder et lettelsens suk over hele landet, da det annonceres, at en kongesøn er født. Gud har været nådig. Det står i stjernerne at Christian den 4. har heldet med sig. Han vil blive en stor mand med hang til at det gode i livet… i begyndelsen. Sådan tolker tidens største astrolog og videnskabsmand, Tycho Brahe, stjernernes stilling ved kongesønnens fødsel i 1577. I Brahes horoskop kan man læse, at dette barn af renæssancen kommer til at elske kunst, vin og kvinder. At han vil få mange børn, megen ære og rigdom, men også modgang, sygdomme og en voldsom død som 56-årig. At der er tale om en stor kommende konge, er hverken Tycho Brahe eller andre i tvivl om.

Christian er den udvalgte prins. Fra han er helt lille lærer han om alle de modige danske kongers storhed og sejre. Som sine forfædre er han ikke et helt almindeligt dødeligt menneske, men Guds repræsentant på jorden, og det forpligter. Christian er aldrig ét sted mere end et år ad gangen. Tronarvingen skal ikke udsættes for sygdom eller dårlig indflydelse og kong Frederik isolerer, bevidst, drengen. De adelige venner er blot statister i kongesønnens liv. På Frederiksborg Slot, Kronborg og Koldinghus står rum og skolestuer altid klar. På den måde kan man hurtigt flytte rundt på drengen. Han befinder sig meget sjældent i København, for her hærger pesten og andre grusomme epidemier - og folket er alt for tæt på.

Ritualer, ceremonier, pomp og pragt. Alt omkring Christian handler om at hæve ham over almindelige dødelige mennesker. Med tugt og disciplin bankes Bibelen ind i hovedet på ham. Luthers udgave af den, som er bygget på pligt, disciplin og skyld. Christian lærer europæiske sprog og latin, og igen og igen læser og skriver han de samme opbyggelige tekster. I et og alt handler det om, at gøre ham til en ordentlig kristen konge. “Fromhed styrker rigerne.”, et motto, der tidligt står i hans stilebøger. At han så ikke kunne dy sig for at tegne skibe og slåskampe, fortæller at tæsk og terperier ikke kan holde ham inde for dydens veje. I 1588 dør Frederik den 2. Christian er kun elleve år og ikke helt klar til at regere. Hans mor, dronningen, er sprunget ud som en stærk selvstændig kvinde, der ønske politisk indflydelse. Christian bliver gidsel i kampene mellem hende og de adelsmænd, der sidder i rigsrådet. Med den 54-årige Frederiks død bliver rigsrådet et endnu større magtorgan. Reelt leder det landet, indtil Christian bliver myndig. Renhedens lilje pryder en af Christians barnedragter, men fra spæd er han blevet hærdet, tugtet og tæsket så meget at intet kan vælte ham - indtil videre.

Renæssancen

Renæssancen var historiens nysgerrige baby. Perioden strækker sig fra ca. 1450 til 1600. I denne tid begyndte at drage ud i verden på opdagelser og fik dermed en anden forståelse for den verden man levede i. Perioden dækker over 1450 til ca. 1600 tallet. Ordet Renæssance kommer fra fransk og betyder genfødsel, da man blev inspireret af kunst, kultur og tanker fra antikken. Altså man genopdagede det gamle grækenland og romerriget. Folk der studerede og levede under antikkens tanker under renæssancen blev kaldt: ”humanister”, de studerede det menneskeskabte: filosofi, historie, litteratur og kunst. Det blev nemmere at dele tanker og viden i slutningen af 1400 tallet. Bogtrykkerkunstens opfindelse var revolutionerende og gjorde at de nye tanker kunne sprede sig hurtigt til det meste af Europa. Det var dét som ”kickstartede” renæssancen. Mennesket gik fra kollektiv- til individuel-tænkning. Disse nye tanker blev grundlaget for renæssancen, som senere oppe i historien, kom til at danne rammerne om Oplysningstiden. Dette er dog først i 1700-tallet.

I perioden begyndte man at handle med hinanden. Dette skabte stor kapital vækst. De mest dominerende byer var Firenze og Venedig, det var der renæssancen startede.

Men dette eksporteventyr endte brat. Efter bare 200 års vækst og harmoni bliver det blomstrende Europa ramt af en økonomisk krise fra midten af 1600 til midten af 1700 tallet. Årsagerne var bl.a. krige, plyndringer og udslettende epidemier som pest.

Nede i Sydeuropa var alt blomstrende og nytænkende. Men oppe i det kolde nord lå middelalderen stadig som et tungt lag. Renæssancen kom først til Norden i begyndelsen af 1600-tallet. Hjemme Danmark er vi i konstant krig mod Sverige. Der er bl.a. andet 30 årskrigen, der varede ca. 30 år. Krigen var mod Sverige og vi tabte. På tronen sad kong Christian IV; den mest berømte konge under renæssancen. Han bragte renæssancen til Danmark. Han var den allersidste konge der underskrev en håndfæsting, hans efterkommere regerede Danamark ved enevældig styre, enevælden blev indført i 1660. Christian IV var med til at føre arkitekturen til Danmark, som kunne trække tråde tilbage til det blomstrende Europa.

I Danmark er vi så småt begyndt at blive nytænkende. Vi har nogle af de bedste videnskabsmænd her i landet på det tidspunkt. Vi får Tyge Brahe, som udforskede stjernerne og opdagede stjernen; Stella Nova. Tyge Brahe er stadig meget religiøs og vil ikke helt slipper normerne. Han allierede sig med kongefamilien og når Christian IV, og andre konger, skulle i krig, spurgte de Brahe til råds. Et andet sted i Danmark har vi Nicolaj Kopernikus. Kopernikus er modstander af normerne og prøver at overbevise kirke og borgere om, at vi ikke er i universets centrum. På denne tid var det helt uhørt, så Kopernikus kom i fængsel.

Opdagelsesrejserne blev til, på baggrund af de nye tanker. Spanien og Portugal kæmpede om at finde søvejen til Indien og de andre krydderi-øer. Kapløbet starter for alvor i 1492, hvor Columbus, opdager Amerika, også kendt som ”den nye verden”. Det var et kæmpe kulturchok for europæerne. Ingen havde før kendt til dette nye sted, udover vikingerne der beskrev at de havde fundet ”Vinland”. Ingen i Europa havde set en sort i deres liv. De beskrev de indfødte, som at være barbarer fordi at der var disse store kulturforskelle. Opdagelserne førte til de første kolonier. De mest dominerende kolonimagter var England og Holland. Kolonierne lå i Indien, de vestindiske øer og Afrika. I Danmark havde vi også kolonier; de vestindiske øer.

I renæssancen begynder man så småt at stille spørgsmålstegn til kirken. Den moderne naturvidenskab var en modvægt til religion. Selv humanisterne var dybt religiøse, som alle andre. Især i Nordeuropa var folk griske overfor kirkens måde at føre religion på. Martin Luther er et godt eksempel på modstanden fra Nordeuropa. I 1517 gik Luther imod Paven ved at sætte 95 kritiske teser op på en domkirke.  Teserne var blade, der kritiserede Bibelen. Resultatet var at Luther blev bandlyst og de tyske fyrster gik imod Paven og fratog kirke rigdom. Han var træt af den måde kirken førte deres politik og magtmisbrug frem i verden. På den tid ejede kirken 30% af den tyske jord, alle gudstjenester var på latin, hvilket ingen borgere kunne læse eller forstå. Kirken skrabede alle rigdomme til sig og folk betalte aflad for at få syndsforladelse, så de kunne få en plads i Paradis. Kirken havde haft deres storhedstid i Middelalderen, hvor lægekunsten blev sat på pause, da paven mente at menneskekroppen var "Guds værk". Vores tro gjorde at var det ulovligt, at undersøge menneskekroppens indre Martin Luther fik nok! Luther blev munk af guds vilje og da han fandt ud af hvor grotesk den katolske kirke var, begyndte han at sige dem imod. Han oversatte den latinske bibel til tysk, så borgere og  bønderne kunne forstå det og vende sig mod katolikkerne. Protestantismen var nu begyndt. Den dansk-norske og svenske konge sluttede sig til Protestantismen.

Den Vitruvianske Mand - tegning lavet af en af renæssancens største genier, Leonardo da Vinci ca. 1490

Hurtige noter: Renæssancen 1450-1600

Videnskab

• Tyge Brahe
• Nikolaj Kopernikus

Barok

I Danmark 1650-1720

• Åbenlys iscenesættelse
• Kurver frem for lige linjer
• Pomt og pragt

Reformationen

• Den moderne naturvidenskab var en modvægt til religion
• Selv humanisterne var dybt religiøse, som alle andre
• Især i Nordeuropa var folk griske overfor kirkens måde at føre religion på
• I 1517 gik Luther imod Paven ved at sætte 95 kritiske teser op på en domkirke.
• Resultatet var at Luther blev bandlyst og de tyske fyrster gik imod Paven og fratog kirke rigdom
• På den tid ejede kirken 30% af den tyske jord
• Lægekunsten på pause
• "Guds værk", Mellemøsten udviklede sig hvor derimod pga. Vores tro, var det ulovligt at undersøge menneskekroppens indre
• Martin Luther
• Luther blev munk af guds vilje
• Han fandt ud af hvor grotesk den katolske kirke var, så derfor begyndte han at sigen dem imod, oversatte den latinske bibel til tysk, så borgere og  bønderne kunne forstå det og vende sig mod katolikkerne.
• Også den dansk-norske og svenske konge sluttede sig til Reformationen

(fra fransk: renaissance, genfødsel)

• Perioden dækker over ca. 1450- ca. 1600

• Betyder "genfødsel" da man blev inspireret af kunst, kultur og tanker fra antikken
• Folk der studerede og levede under antikkens tanker kaldes humanister, de studerede det menneskeskabte: filosofi, historie, litteratur og kunst
• Man genopdagede det gamle Grækenland og Romerriget

• Handel: kapitalisk vækst , Dominerende byer:
• Firenze, Venedig
• Efter 200 års vækst bliver Europa ramt af en økonomisk krise  fra midt 1600 til midt 1700
• Årsager: Krige, plyndringer og epidemier fx pest

• Bogtrykkerkunstens opfindelse var revolutionerende og gjorde at de nye tanker kunne sprede sig hurtigt til det meste af Europa.
• Fra kollektiv tænking til induviduel.

• 30 års krigen mod Sverige tabte vi (Chr. IV)
• Enevælden 1660
•  håndfæstningen blev ophævet

Opdagleserne

• Opdagelsesrejsende blev til på baggrund af de nye tanker, Spanien og Portogal kæmpede om at finde søvejen til Inden og de andre krydderiøer.
• 1492, Columbus, opdagelse af Amerika
• Kolonierne, England og Holland = slavere til Indien, de vestindiske øer og Afrika

Spanien og Portogal

1492 OG 1250