Den transatlantiske slavehandel

Mange mener i dag at slaveriets historie  er ”mørkelagt” og ”undertrykt” i danmarkshistorien. Slaveri er i dag forbudt i alle verdens lande og på trods af at millioner af mennesker lever under slavelignende forhold, er der næppe mange, der i dag mener at slaveri moralsk kan accepteres. Men sådan har det ikke altid været. Fra slutningen af 1600-tallet og til helt frem til 1803 blev omkring 90.000 slavebundne afrikanere transporteret over Atlanten fra de danske slaveforter på Guldkysten til de Vestindiske Øer. Handlen med slavere var, ifølge datidens love, helt lovlig. I den anden halvdel af 1700-tallet begyndte debatten om slaveri at rase, og med støtte fra diverse politkere og rigmænd førte dette til at den danske konge i 1792 forbød den transatlantiske slavehandel. Forbuddet blev dog indført med en 10-års "karensperiode", så plantageejererne kunne nå at tage deres forholdsregler, blandt andet at øge importen af kvinder og mindske arbejdsbyrden for gravide slavinder, så slavepopulationen i højere grad kunne reproducere sig selv.

Danmark-Norge, som var ét samlet rige, var det første land til at forbyde den transatlantiske slavehandel, men blev kort efter, i 1807, fulgt af Storbritannien, der også agtede bruge sin overlegne flådemagt til at påtvinge andre lande forbuddet. Slaveskibe var farlige steder at opholde sig, både for de slavere og for besætningen. Den gennemsnitlige dødelighed ombord på Østersøisk-Guineisk Kompagnis slaveskibe i den sidste del af 1700-tallet lå på omkring 19% for slaverne og på hele 40% af besætningen. Tropesygdomme, selvmord, oprør, skørbug og andre sygdomme gjorde de menneskelige omkostninger ved handelen meget store. Blandt andet derfor var slavehandel for danske købmænd ikke nogen særlig god forretning. De store summer blev ikke tjent på selve slavehandlen, som det ellers ofte gentages gang på gang. I stedet blev der tjent på slavernes arbejde på plantagerne ved at de producerede sukker, tobak og kaffe, som kunne eksporteres til det euroæiske marked med stor profit.

Umiddelbart ser der ud til at være nok at undskylde for. Men det store spørgsmål er naturligvis om det giver mening for en nutidig dansk regering at undskylde at en lovgivning, i dette tilfælde forbuddet mod den transatlantiske slavehandel i 1803 og endelig selve ophævelsen af slaveriet i 1848, ikke skete noget før. Og hvis det giver mening, hvor langt tilbage i tiden skal undskyldningen så strække sig? I vikingetiden og den tidlige middelalder var slaveri også almindeligt i Norden, og trældommen ophørte først i 1200-tallet, blandt andet på grund af kirkens indflydelse. Kan en nutidig regering også undskylde for denne tids slaveri? Og hvem skal egentlig give den undskyldning? Dette spørgsmål er til gengæld enklere. De færreste vil nok mene, at skyld nedarves gennem generationer, så et nutidigt menneske kan holde juridisk ansvarlig for hvad en fjern tipoldefader gjorde i fortiden. Den individuelle borger kan derfor næppe påtage sig skylden og derved undskylde, men anderledes ser det ud for landets regering. Selvom man måske kan argumentere for at 1700-tallets fyrstestat er væsensforskellig fra det 21. århundredes monarki, er det ikke urimeligt sige at den lange ubrudte linje af monarker og siden folkevalgte politikere giver mulighed for at en regering kan undskylde for sine forgængeres handling.

Da de Vestindiske øer blev solgt til USA i 1917 boede der omkring 30.000 mennesker. I dag er der omkring 105.000 indbyggere på U.S. Virgin Islands, blandt andet på grund af en stor indvandring fra bla. Puerto Rico og omkringliggende øer. Historien om slaveriet og slavehandlen bliver tit i medierne beskrevet som ”glemt”, ”mørkelagt” eller ”undertrykt”.

Historiske byvandringer fortæller faktisk igen og igen om især Københavns fordele af den atlantiske handel, mens udstillinger på museer fortæller om de mange skæbner. På Nationalmuseet kan man se genstande fra både slaveforterne på Guldkysten, Vestindien og de andre kolonier Danamark havde, bl.a. i Kina og Indien. En glemt og undertrykt historie kan man dog på ingen måde tale om.

I 2017 er det 100 år siden at Dannebrog sejlede væk fra de caribiskeøer. Samtidig er det 215 år siden at det sidste lovlige slaveskib sejlede fra de danske slaveforter til Vestindien. Det er længe siden, men historien er som nævnt på ingen måde glemt. 

The Brookes ship (1789)

Renæssancen

Renæssancen var historiens nysgerrige baby. Perioden strækker sig fra ca. 1450 til 1600. I denne tid begyndte at drage ud i verden på opdagelser og fik dermed en anden forståelse for den verden man levede i. Perioden dækker over 1450 til ca. 1600 tallet. Ordet Renæssance kommer fra fransk og betyder genfødsel, da man blev inspireret af kunst, kultur og tanker fra antikken. Altså man genopdagede det gamle grækenland og romerriget. Folk der studerede og levede under antikkens tanker under renæssancen blev kaldt: ”humanister”, de studerede det menneskeskabte: filosofi, historie, litteratur og kunst. Det blev nemmere at dele tanker og viden i slutningen af 1400 tallet. Bogtrykkerkunstens opfindelse var revolutionerende og gjorde at de nye tanker kunne sprede sig hurtigt til det meste af Europa. Det var dét som ”kickstartede” renæssancen. Mennesket gik fra kollektiv- til individuel-tænkning. Disse nye tanker blev grundlaget for renæssancen, som senere oppe i historien, kom til at danne rammerne om Oplysningstiden. Dette er dog først i 1700-tallet.

I perioden begyndte man at handle med hinanden. Dette skabte stor kapital vækst. De mest dominerende byer var Firenze og Venedig, det var der renæssancen startede.

Men dette eksporteventyr endte brat. Efter bare 200 års vækst og harmoni bliver det blomstrende Europa ramt af en økonomisk krise fra midten af 1600 til midten af 1700 tallet. Årsagerne var bl.a. krige, plyndringer og udslettende epidemier som pest.

Nede i Sydeuropa var alt blomstrende og nytænkende. Men oppe i det kolde nord lå middelalderen stadig som et tungt lag. Renæssancen kom først til Norden i begyndelsen af 1600-tallet. Hjemme Danmark er vi i konstant krig mod Sverige. Der er bl.a. andet 30 årskrigen, der varede ca. 30 år. Krigen var mod Sverige og vi tabte. På tronen sad kong Christian IV; den mest berømte konge under renæssancen. Han bragte renæssancen til Danmark. Han var den allersidste konge der underskrev en håndfæsting, hans efterkommere regerede Danamark ved enevældig styre, enevælden blev indført i 1660. Christian IV var med til at føre arkitekturen til Danmark, som kunne trække tråde tilbage til det blomstrende Europa.

I Danmark er vi så småt begyndt at blive nytænkende. Vi har nogle af de bedste videnskabsmænd her i landet på det tidspunkt. Vi får Tyge Brahe, som udforskede stjernerne og opdagede stjernen; Stella Nova. Tyge Brahe er stadig meget religiøs og vil ikke helt slipper normerne. Han allierede sig med kongefamilien og når Christian IV, og andre konger, skulle i krig, spurgte de Brahe til råds. Et andet sted i Danmark har vi Nicolaj Kopernikus. Kopernikus er modstander af normerne og prøver at overbevise kirke og borgere om, at vi ikke er i universets centrum. På denne tid var det helt uhørt, så Kopernikus kom i fængsel.

Opdagelsesrejserne blev til, på baggrund af de nye tanker. Spanien og Portugal kæmpede om at finde søvejen til Indien og de andre krydderi-øer. Kapløbet starter for alvor i 1492, hvor Columbus, opdager Amerika, også kendt som ”den nye verden”. Det var et kæmpe kulturchok for europæerne. Ingen havde før kendt til dette nye sted, udover vikingerne der beskrev at de havde fundet ”Vinland”. Ingen i Europa havde set en sort i deres liv. De beskrev de indfødte, som at være barbarer fordi at der var disse store kulturforskelle. Opdagelserne førte til de første kolonier. De mest dominerende kolonimagter var England og Holland. Kolonierne lå i Indien, de vestindiske øer og Afrika. I Danmark havde vi også kolonier; de vestindiske øer.

I renæssancen begynder man så småt at stille spørgsmålstegn til kirken. Den moderne naturvidenskab var en modvægt til religion. Selv humanisterne var dybt religiøse, som alle andre. Især i Nordeuropa var folk griske overfor kirkens måde at føre religion på. Martin Luther er et godt eksempel på modstanden fra Nordeuropa. I 1517 gik Luther imod Paven ved at sætte 95 kritiske teser op på en domkirke.  Teserne var blade, der kritiserede Bibelen. Resultatet var at Luther blev bandlyst og de tyske fyrster gik imod Paven og fratog kirke rigdom. Han var træt af den måde kirken førte deres politik og magtmisbrug frem i verden. På den tid ejede kirken 30% af den tyske jord, alle gudstjenester var på latin, hvilket ingen borgere kunne læse eller forstå. Kirken skrabede alle rigdomme til sig og folk betalte aflad for at få syndsforladelse, så de kunne få en plads i Paradis. Kirken havde haft deres storhedstid i Middelalderen, hvor lægekunsten blev sat på pause, da paven mente at menneskekroppen var "Guds værk". Vores tro gjorde at var det ulovligt, at undersøge menneskekroppens indre Martin Luther fik nok! Luther blev munk af guds vilje og da han fandt ud af hvor grotesk den katolske kirke var, begyndte han at sige dem imod. Han oversatte den latinske bibel til tysk, så borgere og  bønderne kunne forstå det og vende sig mod katolikkerne. Protestantismen var nu begyndt. Den dansk-norske og svenske konge sluttede sig til Protestantismen.

Den Vitruvianske Mand - tegning lavet af en af renæssancens største genier, Leonardo da Vinci ca. 1490

Introduktion til Oplysningstiden

Oplysningstidens grundlæggende tanker          

Oplysningstiden er en periode der strækker sig fra 1690-1789. Perioden er kendetegnet ved, at menneskets syn bliver udvidet omkring viden og verden. Dette resulterer i, at man begynder at sætte spørgsmålstegn ved autoriteterne, kongemagten og kirken. Perioden bygger på menneskets fornuft. Der er ingen andre, som skal bestemme. Mennesket skal selv skelne mellem, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, med sin fornuft. Denne fornuft kan lutres mellem oplysning og mellem viden og uddannelse. Oplysningstiden emmer af vigtige filosoffer, bl.a. John Locke, (1632-1704) som har udarbejdet den uskrevne naturret. Naturretten er ikke skrevet ned nogen steder, men dens budskab går ud på at alle er lige og alle har ret til uddannelse.

Religion

Der er en helt afgørende tanke ved Oplysningstiden, som kaldes rationalisme. Tanken er, at man skal bruge sin fornuft i de religiøse spørgsmål. Dette betyder dog ikke at man afskaffer troen og Gud. Nej, Gud han findes såmænd fordi fornuften kunne ikke have skabt sig selv. Stadigvæk opbygger man denne oplysning og fornuftstanke med rationalisme. Men netop, når man bruger sin fornuft, så kan man tænke sig til et stort problem: Hvis vi skal forestille os en almægtig og kærlig Gud, hvordan kan vi det når der er så meget ondskab i verden? I Oplysningstiden er der en filosof, Leibniz (1646-1716), som løser dette problem ved at sige: “Ja, der er ondskab i verden,  men Gud har skabt den bedst mulige af alle tænkelige verdener”. Men den forklaring overbeviser ikke Voltaire (1694-1778). Han skriver en komedie ved navn “Candide”, som handler om en stakkels ung mand, der ser frygtelige ting i verden. Alligevel bliver han ved med, at holde fast i, at det er den bedste af alle tænkelige verdener. Voltaire har nemlig en anden forklaring eller et bud på dette, som kaldes for deisme. Deisme siger, at Gud skabte verden en gang for alle og  derefter har han trukket sig tilbage og har ladet verden passe sig selv og være alene til sin egen skæbne. Voltaire bliver fængslet og landsforvist, da han siger noget, som ikke helt behager kirken. Deisme går igen hos Ludvig Holberg, (1684-1754) hvor der igen er en tanke om, at gud har skabt verden, men så har han i øvrigt trukket sig tilbage.

Introduktion til Struensee

En anden oplysningsmand, som var meget inspireret af Voltaire, var Johann Friedrich Struensee (1737-1772). Struensee var helt optaget af det 18. århundredes tanker. Religiøst var han tilhænger af deisme, som tidligere nævnt, betyder, at Gud er til, men blander sig ikke ind i verdens gang. Struensee rejste fra Tyskland til Danmark og fungerede som livlæge for Christian VII (1749-1808) og var, på grund af kongens syge tankegang, den reelle leder af landet fra 1770-1772. I sin tid i Danmark, bliver Struensee dronning Caroline Mathildes (1751-1775) elsker og kongens kabinetsminister. Han var med til, at nedlægge geheimekonseillet og kom i kabinettet i 1771. Faktisk indførte Struensee i sin tid, som gehejmekabinetsminister over 2.000 nye love, hvoraf mange var revolutionerende reformer, som f.eks. indførelsen af pressefrihed, et forbud mod brug af tortur, samt en række besparelser på statens budget. Der blev også sat grænser for bøndernes hoveri, og de offentlige udgifter blev skåret ned. Men hurtigt fik han, ved sit rastløse og hensynsløse styre, rejst en voldsom modstand mod sig. Alle følte sig utrygge. Mange indflydelsesrige mænd var rasende over for Struensees politiske meninger. Han mente nemlig, at borgernes privatliv ikke vedkom staten, og han ophævede al straf for utroskab. Modstanden mod Struensees reformer voksede imidlertid i magtfulde kredse i Danmark. Forargelsen blev derfor ikke mindre, da Struensees kærlighedsforhold til dronningen, var kommet uden for Christiansborgs Slotsmure. I foråret 1772 blev han fjernet ved et kup, dømt for majestætsfornærmelse og henrettet ved offentlig halshugning. Efter henrettelsen blev Struensee parteret. Resterne af hans krop lagt på hjul og stejle. Det hele blev stillet til skue på Galgebakken, der i dag bliver kaldt Folkets Hus, Vega.

Censur

Folket er trætte af censuren og fra 1661 skulle blandt andet bøger godkendes af censuren, hvilket betød, at magthaverne kunne stoppe tekster, der var kritiske over for bl.a. adel eller kirke. Censur blev første gang taget i brug af den katolske kirke i 1486, efter bogtrykkerkunstens opfindelse. Mange oplysningsforfattere var forbudte. I 1770 bliver censuren kortvarigt ophævet af Struensee, som i virkeligheden bare var læge for Christian VII . Men da Christian VII var sindssyg  og ikke selv kunne lave love, så var det kortvarigt Struensee, der gjorde det. Men Struensee blev kort tid efter henrettet og censuren bliver igen indført. Censuren kommer vi dog først helt af med, da vi indfører grundloven i Danmark i 1849 og enevælden falder.

Oplysningstiden bliver visket ud

I oplysningstiden tager folket skridtet videre mod drømmen om en ny verden. Mennesket er frigjort fra kirkens og kongers indflydelse. De skal nu sammen bestemme på baggrund af fornuft og demokrati. I 1789 udbrød der revolution i Frankrig. I Danmark var der dog stort set ingen, der talte for en voldelig revolution. Man ville reformere enevælden, ikke afskaffe den. Oplysningstiden endte med et blodbad i Den Franske Revolution og udstedelsen af menneskerettighedserklæringen i 1789. Oplysningstiden bliver visket ud og romantikken tager over.

Hurtige noter: Den transatlantiske slavehandel

Paul erdmann Isert

Adum og Sebah Akim

• En "godhjertet præst" foreslog at man hentede slavere fra Afrika, da de infødte i Amerika var alt for svage til at arbejde for de hvide.

1. håndskilde

afs. dansk sømand Petrus M. Smidt.

mdt. folket

Tendensen

• i 1500-1800 blev ca. 12-15 mio. slavere sejlet fra Afrika til Amerika

Økonomisk

• Slaveriet var en velintegreret del af økonimen i Danmark og resten af Europa

De dankse kolonier

• Trankebar, Indien - 1620
• Guldkysten, Vestafrika - 1661
• Sct. Croix, Sct. Thomas og Sct. Jan aka "De Vestindiske Øer" - 1671

Indtægt og udgifter

• Hvidt sukker, rom og brændevind blev solgt til Afrika
• Slavere blev købt i Afrika og solgt i Dansk Vestindien
• I Dansk Vestindien blev slaverene slogt videre og derfa købte man bomuld og tobak
• Bomuld og tobak blev solgt i Danmark

Etik om slaveriet

• slavehandlen begyndte i 1500-tallet
• det var først i midten af 1700-tallet at man begyndte at sætte spørgesmålstegn ved
•  slavehandlen og slavernes kår / behandling
• grunden til dette var Oplysningstiden og disse nye tanker som blev sat i gang

I 1792 udstede finansminsteren, Ernst Schimmelmann, en forording om at slavehandlen skal mindskes.

• "Forordning om negerhandlen"
• han var Danmarks største slaveejer
• forbuddet trådte først i kraft i 1803
• Slaveri var stadig lovligt
• man brugte de ti år til at blive selforsynende med slavere i Dansk Vestindien

I 1807 blev det ulovligt i England

-samme år blev import af slavere ulovligt i USA

Frigivelse af slavere

• i 1848, i forbindelse med Grundloven, blev slaverne frigivet
• slaveoprør ved Frederiksted på St. Croix

Hammershus pt. 1

Hammershus, perched on the cliffs of north-west Bornholm in the Baltic, is perhaps Denmark’s best-known ruin. It was excavated and renovated at the end of the 1800s up until 1940, but the ruined castle is still shrouded in a mystery with significance to the history of Denmark: who actually built Hammershus, and why?

For that reason it has been crucial to date the almost thousand-year-old structure, something archaeologists hope they will now be able to do as the ruins are posed to receive their first proper archaeological excavation.

“We’re aware that the parts of Hammershus we know date from the middle ages, but the burning question is precisely when,” says Nils Engberg, archaeologist with The National Museum of Denmark and leader of the excavation. “Exactly when it was built is of huge importance to the role and significance the castle has enjoyed, so it’s incredibly exciting to find out what the studies will turn up.”

Legend may be more accurate than old archaeologists
According to agent legend, Hammershus was built by Valdemar the Great in 1159.
The theory held by researchers for many years, however, was that the castle was built in 1260 by the local Archbishop Jakob Erlandsen.
According to this theory, the Archbishop built the fortress because his former castle, Lilleborg, was conquered and burned to the ground by the Wend Count Jaromar of Rügen in 1259. Hammershus was then built to protect the Archbishop’s interests on Bornholm.
But this theory was brushed aside in the 1990s by another theory: that Hammershus was built in the early 13th century in an alliance between King Valdemar Sejr and Archbishop Anders Sunesen as part of their joint crusade against the Wends.

Excavation leader Engberg says, however, that the archaeological excavation at Hammershus could well support the ancient legend.

“But perhaps Hammershus was built as early as the early Valdemar period (1157-1241) when the crusades began under the leadership of Valdemar the Great and Archbishop Absalon. Which means it simply has to have been the kings who took the initiative of building the fortress,”        says Engberg.

He hopes they will find fragments of the old load-bearing oak beams beneath Hammershus. Oak is one of the best materials when it comes to radiocarbon dating. If this is not successful, the researchers will have to piece together a picture using ancient coins and pot shards or the like.

Hurtige noter: Oplysningstiden 1690-1789

• Økonomisk fremgang
• Enevælde
• England overtog Frankrigs titel som mønsterland
• Slaveri: Bomuldsindustrien bliver til
• Enevælden blev kritiseret af bl.a. John Locke
• Folkelighed
• Oplysnings folket troede meget på ytringsfrihed, oplysning og lighed (Lighed, frihed og broderskab)
• Under Chr. VII kom oplysningen til magten v Johann Frederic Struense
• Gennemførte love med oplysningens ideer
• Guttenberg opfandt i 1440 trykpressen
• Starten på internettet
• Tankerne kunne nå ud til det meste af Europa hurtigt = viden spredte sig hurtigt
• Skrevet også på dansk, i stedet for latin
• Husholdningen i perioden bestod af mand og kone, uden rolle i en husstand, kunne man ikke overleve
• Der bliver kastet lys over noget som før har ligget i mørke
• Sluttede efter den franske revolution

Religion

• De ved ikke hvad de skal tro på efter jordskælvet i Lissabon
• Religionskrige, mellem katolikker og protestanter
• 80 års krigen
• 30 års krigen

Frederik III og Enevælden

• Søn af Chr. 4
• Underskrev den hidtil strengeste  håndfæstning
• Sophie Amalie
• Leonora Christine / Corfitz
• Blåtårn, jammersminde, hammerhus
• Solkongen
• Pomt og pragt
• Økonomisk lavkonjunktur 1600 - 1750
• Løsning på dette: kolonier, monopoler

Rokoko

I Danmark 1720-1781

• Mere enklere end barok

Personer

• Ludvig d.14
• Ludvig Holberg (Født:1684 Død:1754)
• John Locke
• Filosof
• For at kunne have viden, skal man kende sanserne, empiri
• Chr. VII
• Johann Friederich Struense
• Afskaffede toturen
• Ytringsfrihed
• Ligestillede børn født uden for ægteskab
• 1772, bliver han arresteret
• Ophævede censuren