Renæssancen

Renæssancen var historiens nysgerrige baby. Perioden strækker sig fra ca. 1450 til 1600. I denne tid begyndte at drage ud i verden på opdagelser og fik dermed en anden forståelse for den verden man levede i. Perioden dækker over 1450 til ca. 1600 tallet. Ordet Renæssance kommer fra fransk og betyder genfødsel, da man blev inspireret af kunst, kultur og tanker fra antikken. Altså man genopdagede det gamle grækenland og romerriget. Folk der studerede og levede under antikkens tanker under renæssancen blev kaldt: ”humanister”, de studerede det menneskeskabte: filosofi, historie, litteratur og kunst. Det blev nemmere at dele tanker og viden i slutningen af 1400 tallet. Bogtrykkerkunstens opfindelse var revolutionerende og gjorde at de nye tanker kunne sprede sig hurtigt til det meste af Europa. Det var dét som ”kickstartede” renæssancen. Mennesket gik fra kollektiv- til individuel-tænkning. Disse nye tanker blev grundlaget for renæssancen, som senere oppe i historien, kom til at danne rammerne om Oplysningstiden. Dette er dog først i 1700-tallet.

I perioden begyndte man at handle med hinanden. Dette skabte stor kapital vækst. De mest dominerende byer var Firenze og Venedig, det var der renæssancen startede.

Men dette eksporteventyr endte brat. Efter bare 200 års vækst og harmoni bliver det blomstrende Europa ramt af en økonomisk krise fra midten af 1600 til midten af 1700 tallet. Årsagerne var bl.a. krige, plyndringer og udslettende epidemier som pest.

Nede i Sydeuropa var alt blomstrende og nytænkende. Men oppe i det kolde nord lå middelalderen stadig som et tungt lag. Renæssancen kom først til Norden i begyndelsen af 1600-tallet. Hjemme Danmark er vi i konstant krig mod Sverige. Der er bl.a. andet 30 årskrigen, der varede ca. 30 år. Krigen var mod Sverige og vi tabte. På tronen sad kong Christian IV; den mest berømte konge under renæssancen. Han bragte renæssancen til Danmark. Han var den allersidste konge der underskrev en håndfæsting, hans efterkommere regerede Danamark ved enevældig styre, enevælden blev indført i 1660. Christian IV var med til at føre arkitekturen til Danmark, som kunne trække tråde tilbage til det blomstrende Europa.

I Danmark er vi så småt begyndt at blive nytænkende. Vi har nogle af de bedste videnskabsmænd her i landet på det tidspunkt. Vi får Tyge Brahe, som udforskede stjernerne og opdagede stjernen; Stella Nova. Tyge Brahe er stadig meget religiøs og vil ikke helt slipper normerne. Han allierede sig med kongefamilien og når Christian IV, og andre konger, skulle i krig, spurgte de Brahe til råds. Et andet sted i Danmark har vi Nicolaj Kopernikus. Kopernikus er modstander af normerne og prøver at overbevise kirke og borgere om, at vi ikke er i universets centrum. På denne tid var det helt uhørt, så Kopernikus kom i fængsel.

Opdagelsesrejserne blev til, på baggrund af de nye tanker. Spanien og Portugal kæmpede om at finde søvejen til Indien og de andre krydderi-øer. Kapløbet starter for alvor i 1492, hvor Columbus, opdager Amerika, også kendt som ”den nye verden”. Det var et kæmpe kulturchok for europæerne. Ingen havde før kendt til dette nye sted, udover vikingerne der beskrev at de havde fundet ”Vinland”. Ingen i Europa havde set en sort i deres liv. De beskrev de indfødte, som at være barbarer fordi at der var disse store kulturforskelle. Opdagelserne førte til de første kolonier. De mest dominerende kolonimagter var England og Holland. Kolonierne lå i Indien, de vestindiske øer og Afrika. I Danmark havde vi også kolonier; de vestindiske øer.

I renæssancen begynder man så småt at stille spørgsmålstegn til kirken. Den moderne naturvidenskab var en modvægt til religion. Selv humanisterne var dybt religiøse, som alle andre. Især i Nordeuropa var folk griske overfor kirkens måde at føre religion på. Martin Luther er et godt eksempel på modstanden fra Nordeuropa. I 1517 gik Luther imod Paven ved at sætte 95 kritiske teser op på en domkirke.  Teserne var blade, der kritiserede Bibelen. Resultatet var at Luther blev bandlyst og de tyske fyrster gik imod Paven og fratog kirke rigdom. Han var træt af den måde kirken førte deres politik og magtmisbrug frem i verden. På den tid ejede kirken 30% af den tyske jord, alle gudstjenester var på latin, hvilket ingen borgere kunne læse eller forstå. Kirken skrabede alle rigdomme til sig og folk betalte aflad for at få syndsforladelse, så de kunne få en plads i Paradis. Kirken havde haft deres storhedstid i Middelalderen, hvor lægekunsten blev sat på pause, da paven mente at menneskekroppen var "Guds værk". Vores tro gjorde at var det ulovligt, at undersøge menneskekroppens indre Martin Luther fik nok! Luther blev munk af guds vilje og da han fandt ud af hvor grotesk den katolske kirke var, begyndte han at sige dem imod. Han oversatte den latinske bibel til tysk, så borgere og  bønderne kunne forstå det og vende sig mod katolikkerne. Protestantismen var nu begyndt. Den dansk-norske og svenske konge sluttede sig til Protestantismen.

Den Vitruvianske Mand - tegning lavet af en af renæssancens største genier, Leonardo da Vinci ca. 1490