Det er måske en anelse morsommere at sidde derude og længes hjem, end at
sidde derhjemme og længes ud.
Hjemmet
forbinder jeg med min base. Dér hvor jeg kan være mig selv.
I mange år har menneskeheden haft et hjem. Hjemmet har altid været en
base for mennesket, hvor det kunne blive genopladt og klargjort til at se
verden, ansigt til ansigt. Hjemmet har, historisk set, været menneskets
identitet. Det har altid været dér, hvor det kunne vise sin status. I det
seneste årtusinder har man set eksempler på, hvordan vi mennesker har indrettet
os for at overleve. I starten var der ingenting. Intet. Og vi mennesker havde
kun hvad der var nødvendigt. Men så kom Vikingetiden og vi fandt ud af hvad
rigdom var. Vi begyndte at gå op i at indrette og udsmykke vores hjem efter den
enkelte slægts sociale status. Det gør vi egentlig stadig i dag. Vi udsmykker
os efter, hvordan vi gerne vil fremstå i samfundet. Vores hjem skal afspejle
hvem vi er som person og der må helst gerne stå en Audi i indkørslen. Vi
har altid elsket at vise os frem, og jo mere vi ejede, desto bedre. Vi
har altid iscenesat os selv gennem vores hjem. Via vores bolig har vi altid
sendt signaler ud til den gruppe vi tilhører eller den vi ønsker at tilhøre.
For
500 år siden i Middelalderen begyndte vi i Danmark at få udtrykket”bo bedre”
ind under huden. Det var vigtigt at vise sin status gennem de ejendele man
opbevarede i hjemmet. Danmark begyndte lige så småt at blive integreret i
Europas kulturarv.
Det med at vise sig frem gennem hvor meget man ejede, toppede i
Barokken, hvor Solkongen, også kendt som Ludvig XIV, viste sig frem i pomp og
pragt.
I hele sit liv brugte han al sin energi på at ombygge sin fars jagtslot
til han eget hjem. Det var netop dér, at Solkongen følte sig hjemme. Versailles
kaldte han det. Slottet husede 20.ooo mennesker. Det var deres hjem. Solkongen
gjorde meget ud af, at alt skulle være stort og prangende, koste hvad det
ville. 100 år senere ender Versailles-eventyret i en revolution, hvor det
daværende regentpar, Marie Antoinette og Ludvig XVI, myrdes. Efter denne
periode i pomp og pragt begynder vi så småt at skrue ned for vores
forbrugsvaner og i stedet vise vores hjem frem enkelt og rent. Vi har altid
været vilde med at vise os frem.
Penge
er som bekendt ikke alt og på samme måde er statussymboler heller ikke
grundlaget for høj livskvalitet. Penge og statussymboler kan være springbrættet
for de mere usynlige værdier, såsom venskaber og lykke. På den måde kan et hjem
forstås, som et statussymbol og kan være medvirkende til at forhøje et
menneskes livskvalitet. Senere fik vi "Empiri". Den periode har
dannet grundlaget for, hvordan vi indrettede vores hjem de kommende 200 år.
Hjemmet bestod ikke bare af det mest nødvendige rum. Det blev opdelt i et
offentligt og et privat område. Ludvig Holberg udgav i sin tid en slags klage
til det danske samfund om, at vi brugte de bedste rum i vores hjem til
udstilling. Dette viser at det selv i 1700-tallet var vigtigt for os, at folk
skulle have en god opfattelse af vores hjem, så derfor blev den sociale status
sminket. Det samme er tilfældet i Klunkehjemmet.
Da
jeg var helt lille var jeg også en flittig turist på diverse slotte og museer
rundt i landet. Jeg var dog mest fascineret af Klunkehjemmet. Hver
gang jeg trådte ind ad døren blev jeg helt betaget af den måde hjemmet var
indrettet på. Det var som om at træde ind i en hel anden verden. Klunkehjemmet
er en stor herskabslejlighed fra 1800-tallet ved Nationalmuseet. I
Klunkehjemmet boede der en rig familie. Deres hjem er udsmykket og indrettet efter
moden i 1800-tallet. Det er som om at gå på opdagelse i et dukkehus. I den
bedste del af huset har man indrettet herreværelset og dagligstuen, da udsigten
er pragtfuld ud til kanalen og Christiansborg. Det var her selskabet var når
der skulle holdes noget, så rigmandsfamilien kunne vise sig frem. De andre rum
i herskabslejligheden er små, stadig flot dekoreret. Tjenestefolkene fik
formentlig tildelt kamre i baghuset tæt ved køkkenet. Lejligheden er et
pragteksempel på, hvordan det velstillede borgerskab boede i midten af
1800-tallet.
Blikket
vendes indad mod det folkekære. Nationalismen begynder! Efter 1864 fokuserer vi
mere på hjemmet og de danske værdier. Stuen blev familiens samlingspunkt. Det
var i det private hjem, borgerskabsfamilien kunne trække sig tilbage, men det
var også her, man viste sig frem, og hvor familiens dagligdag blev iscenesat.
Hos de borgerlige rummede tidens fineste rum de flotteste møbler. Det var i
hjemmet, hvor økonomisk status og anerkendelse gik hånd i hånd.
Uanset,
hvem der kommer og besøger familien i hjemmet, så er det stærkeste statussymbol
for familien, hjemmet. Hjemmet og den måde man har valgt at indrette det på,
fortæller indirekte om beboerne og dermed bekræfter beboerne i deres egen
selvopfattelse. Et hjem kan være med til at afspejle familiens vaner,
holdninger, historie, økonomiske situation og deres ambitioner og drømme.
Hjemmet er dog ikke bare et spejl, det er også en ramme, som med ambitioner og
begrænsninger er med til at forme familiens dagligliv og deres egen selvforståelse.
Senere hen i historien er det ikke kun adelen og de rige, der går op i
indretning. Godt inde i 1900-tallet, begynder de borgerlige at læse
livsstilsmagasiner såsom “Hjemmet” og “Bo Bedre”. Dette gør at vi bliver
mere bevidste om, hvad andre skal tyde ud fra, hvordan vi bor.
Hjemmets
funktion, som ramme om familiens liv, ændrer sig drastisk I forbindelse med
samfundets skiftende værdier og normer. I 1970’erne begynder vi at flytte ind i
kollektiver og dele vores tilværelse og privatliv med andre familier. “Familien
Danmark” blev vendt helt på hovedet. Vi begynder at være mindre blufærdige
og hjemmet er bare et sted, hvor der skal være plads til hygge. Hygge
er det danske begreb, som de fleste forbinder med hjem. Begrebet har hængt ved
lige siden og er nu blevet grundlaget for vores opfattelse af, hvad et hjem
indebærer. Efter 70’erne bliver hyggen sendt ud i det virkelige
liv. I 80’erne begynder man at flytte sammenkomsterne med vennerne ud til caféer
og restauranter. Vi efterspørger samtalekøkkener som aldrig før og det er nu
blevet hipt at lave maden selv, uanset social status. I starten af
1900-tallet var det fuldstændig uhørt, at man selv lavede maden -det havde man
folk til!
"Mænd
bygger Huse, Kvinder skaber Hjem", sådan lyder et nordjysk ordsprog, der
opsummerer rollefordelingen i borgerskabets familier i slutningen af
1800-tallet og i den første halvdel af 1900-tallet. Manden var altid aktiv uden
for hjemmet, hvor han tjente penge til familien og sikrede familiens sociale
status. Kvinden var ansvarlig for at indrette hjemmet, der dannede rammerne om
familiens liv. Som husmoder sørgede hun altid for, med eller uden hjælp fra
ansatte, at "føre hus" og opdrage børnene i familien.
Iscenesættelse af boligen præger stadig hjemmet.
Det er ikke et nyt fænomen at vi signalerer status gennem indretning af vores
hjem. Det der er helt nyt for os er, at dette fænomen er blevet udbredt til en
meget stor del af befolkningen og til næsten alle rum i hjemmet. Alle de ting
vi omgiver os med, bliver til ledetråde, der peger hen mod ejerens
personlighed, sociale status og identitet. Men der bliver også iscenesat
historier til os selv, gennem boligen: At vi er en perfekt og ideel familie; At
vi er individualister inde for vores egne vægge; At vores smag er individuel -
som antageligvis er magen til alle andre individualisters!
Fotografi: Klunkehjemmet, Nationalmuseet