Harald Blåtand kristner danerne

Danmark er bygget på kristne værdier. Dannebrog er formet som et kors, Jesus rejser med i vores pas og hvert år beder dronningen om, at Gud skal bevare Danmark. Hvis man slår op på første side i sit pas finder man en afbildning af den kristusfigur, som blev mejslet ind i Jellingestenen, da Harald Blåtand blev konge og gjorde danerne kristne. Dette skete for tusind år siden og man kan undre sig over hvorfor et kristent symbol pryder vores pas.

I år 950 dør Gorm Den Gamle og hans søn, Harald, skal nu overtage det klansamfund, som Danmark er i vikingetiden. Der sker der store forandringer i Europa og han er nødt til at tage et svært valg. En ny religion stormer frem fra syden og den kan komme til at true hans magtposition. Han lever i vikingetiden og det var en periode, hvor livet var kort, hårdt og brutalt.

Nordisk mytologi

Før danerne blev kristnet har de dyrket den nordiske mytologi, hvor guderne minder om mennesker, bortset fra at de har særlige kræfter. Den nordiske mytologi er fyldt med vold, intriger og krig. De skriftlige kilder man har, er for det meste fra aristokratiet og det afspejler et krigeraristokrati. Derfor er det klart at krige spiller en stor rolle i religionen, samt alle guder har et krigeraspekt. Myten om Ragnarok handler om verdens ende, hvor guder og jætter kæmper mod hinanden til døden og jorden går til grunde i ild og flammer. Her giver guderne udtryk for krigeraristokratiets idealer; det drejer sig om at kæmpe tappert til døden og vinde evigheden. Gudernes tapre kamp i myten om Ragnarok er vikingernes forestilling om en ærefuld død; at dø i kamp.

Den sure gamle Gorm bekæmpede kristendommen

Det er den tro Harald er vokset op med, men alligevel ser han muligheder i den nye religion fra syd. Før han bliver enekonge reagerede han sammen med sin far, Gorm Den Gamle, der muligvis har haft et helt andet syn på kristendommen. Man har på den ene side den unge Harald, der er meget lydhør over for kristendommen og på den anden side den sure gamle Gorm, der ikke ville indblandes i nymodens pjat. Middelalderhistorikeren Saxo Grammaticus beskrev Gorm Den Gamles foragt overfor kristene. Han er selv kristne og har derfor gode grunde til at få den kritiske Gorm til at fremstå som en brutal og hedensk konge. Grammaticus skrev: “Han var altid fjendtligsindet over for kirken og opsat på at udrydde enhver respekt for de kristne som om de var de modbydeligste umennesker. Han plagede alle tilhængere af den tro med alverdens vold og overgreb og holdt aldrig op med at forfølge dem.”

Da Gorm dør i år 958, var det Haralds opgave at sikre magten over landet. Samtidig var Otto Den Store den mest magtfulde mand man overhovedet havde set i Europa. På daværende tidspunkt. Han formår at indlemme Pavens magt ind under sig selv. Harald opdager at kristendommen er et godt magtpolitisk redskab, da det har hjulpet Otto Den Store. Harald ville derfor skabe et stærkt Danmark og i den sammenhæng var det ikke særligt interessant at blive invaderet af kejserdømmet. Harald reformerer stort set hele landet fra top til bund plus at han er i gang med at samle landet fra at være klansamfund til kongerige. Samtidig overtager han også store dele af sjælland og derved skaber han et helt nyt Danmark.

Ansgar - Nordens apostel

Men Kristendommen var ikke helt ukendt i Danmark på Haralds tid. 110 år før han blev konge, lykkedes det munken Ansgar at komme igennem med det kristne budskab til nogle af vikingerne. Ansgar var den første, der havde held med at sprede den kristne tro i norden. Førhen, tilbage i 700-tallet, har der været folk oppe i norden og forkynde - uden held. Men Ansgar derimod var den første til at missionere og bygge kirker i Danmark. Ansgar får lov til at bygge kirker og man mener at én af dem lå, hvor Domkirken i Ribe ligger i dag. Han prædikede om at det var helt forkert det, som de troede på, da der kun findes én sand Gud. Man må huske på at vikingerne var polyteister, da de troede på flere guder. I kristendommen er man monoteist, da man tror på Gud - også kaldet treenigheden. En større rolle har denne forskel nok ikke spillet dengang, da man i nogle tilfælde har dyrket en blandingsreligion, hvor Jesus er blevet indlemmet i familien af guder, og er blevet dyrket side om side, med de gamle guder. Der findes et eksempel på en høvding  der indlemmer Jesus i hans templet ved, at stille et alter op til Jesus ved siden af de andre guder. På dén måde har der været en glidende overgang, hvor de til at begynde med ikke fattede konceptet: “monoteisme”.

I dag har vi en masse grene, som er vokset ud af kristendommen. Men på den tid fandtes der kun én trosretning indenfor kristendommen; katolicismen. Katolicismen er bygget op om disse myter om, hvordan jorden er skabt og hænger sammen. Dette ses i trosbekendelsen: “Vi tror på Gud fader den almægtige himlens og jordens skaber…”. Ud fra trosbekendelsen har man hovedindholdet i katolicismen.

Fortællingen om Poppos mirakel 

På det tidspunkt var der spekulationer i riget: hvad kan Harald bruge den nye tro til? Skal han gå i krig mod kejser Otto? Og tror han egentlig selv på den kristne gud? Man ved ikke, hvad Harald selv har tænkt, men der findes en fortælling om, at han får besøg af præsten Poppo. I fortællingen spørger Harald præsten:”Hvis du vil overbevise mig om den kristne guds store magt, så må du bevise det på egen krop”.  Dette skal præsten Poppe bevise ved at gå det, der hedder jernbyrd. Det vil sige at Poppo får en glohed jernhandske. Den tager han på og går rundt om Kongsgården, mens alle ser på. Da han får handsken af, kan han vise, at han ikke er forbrændt, fordi hans gud, Kristus, har beskyttet ham. Ifølge legenden bliver Harald overbevist om, at han skal lade sig døbe og dermed blive kristen. Myten om præsten Poppo kan ej bevises.  

Historien om Poppo-miraklet kan Harald bruge til at forklare sin egen dåb. Men hvis han skal overbevise den mægtige Kejser Otto og paven i Rom om sin tro, er det ikke nok, at han selv er blevet omvendt; han bliver nødt til at kristne hele sit folk. Men vikingerne var godt tilfreds med deres egen tro. Salgsargumentet for denne nye tro har været at kristendommen havde én vare mere på hylden, som den gamle religion ikke havde: løftet om det evige liv i Paradis. Men denne påstand kan man ikke finde belæg for i kilderne. Det ser ud som om, at man har omvendt sig fordi man efterhånden opfattede ham, som den stærkeste og mægtigste gud; ham der bedst kunne give succes, rigdom, status og magt.

Jellingestenen bliver rejst 

I år 965 rejser Harald Jellingestenen. På bagsiden af stenen har Harald afbilledet Jesus på korset. Men det er ikke hvilken som helst kristusfigur, som Harald får mejslet ind i stenen. Det viser en stærk og målrettet mand, der kigger på den, som ser på stenen. Det er ikke en såret og lidende mand på korset, som vi ellers oftest ser i afbildninger af Jesus på korset.

Man ville ikke præsentere vikingerne for den mand, der hang med hovedet - men den sejrende Kristus. På den anden side ses Midgårdsormen. Under slangen ses et fabeldyr, der kan opfattes som Markusløven; den Markus, der skrev de første ord om Jesus. Dermed har man den gamle asatro på ryggen af den nye tro; for nu skal de alle omvendes! Der går først flere 100 år før de gamle guder forsvinder og i middelalderen findes der kun én gud.

Kristendommen pryder Danmarkshistorien

For tusind år siden bliver ordet “Danmark” for første gang nævnt i Jelling og dér bliver landet gjort kristent. Dermed bliver billedet af Kristus et billede på tusind års Danmarkshistorie. Med kristendommen, som en vigtig spiller. Kristusfiguren er i vores pas, da Jellingestenen er det første skridt mod kristningen af Danmark. Med den nye religion kunne danerne handle på tværs af Europa, indføre nye skikke, kristne navne og et nyt alfabet. Det er uvist, om Harald kendte betydningen af sine handlinger - men én ting er sikker: Haralds ambitioner og strategiske magtspil ændrede Danmark for altid. Amen!

Kilde: Alineas billedarkiv

Christian IV

Han er en kæmpe der rager op. En mytologisk figur, hyldet i sange, bøger og teaterstykker. Danmarks mest berømte og berygtede konge: Christian den 4. Renæssancefyrsten, som hæmningsløst drikker af livet og betaler prisen for det. I de 60 år, han regerer, er riget enormt. København bliver en storby, hvor prægtige bygningsværker skyder op overalt; monumenter over en af Europas rigeste og mest magtfulde mænd. Selv sammenligner han sig med antikkens kejsere. Han har øje for alt, hvad der sker i hans rige. Nogle kalder det landsfaderlig omsorg, andre paranoia. I begyndelsen blomstrer videnskab, kunst og handel. Det samme gør storhedsvanvid og herskesyge, og det tager overhånd. Propaganda kan ikke forhindre, at danskerne med Christian ved roret er på vej ud over afgrunden. Da Christian den 4. dør i 1648, er kronens magt svækket, danmarkskortet skrumpet ind og vejen er banet for, at Sverige kan blive Nordens hersker.

Det er april 1577 på Frederiksborg Slot. På det tidspunkt kun en større herregård 30 km fra hovedstaden. Danmarks dronning ligger i barselssengen omgivet af fornemme adelsdamer, jordemødre og sin egen mor - men selvfølgelig ingen mænd. Alle ved fra Bibelen at fødende kvinder er urene. Den kun nittenårige dronning har allerede født to piger, men venter spændt på om resultatet bliver bedre denne gang. En tredje pige ville betyde utryghed om, hvem der skal have kronen, når Frederik den 2. dør, mens en søn vil skabe tryghed i riget. Der lyder et lettelsens suk over hele landet, da det annonceres, at en kongesøn er født. Gud har været nådig. Det står i stjernerne at Christian den 4. har heldet med sig. Han vil blive en stor mand med hang til at det gode i livet… i begyndelsen. Sådan tolker tidens største astrolog og videnskabsmand, Tycho Brahe, stjernernes stilling ved kongesønnens fødsel i 1577. I Brahes horoskop kan man læse, at dette barn af renæssancen kommer til at elske kunst, vin og kvinder. At han vil få mange børn, megen ære og rigdom, men også modgang, sygdomme og en voldsom død som 56-årig. At der er tale om en stor kommende konge, er hverken Tycho Brahe eller andre i tvivl om.

Christian er den udvalgte prins. Fra han er helt lille lærer han om alle de modige danske kongers storhed og sejre. Som sine forfædre er han ikke et helt almindeligt dødeligt menneske, men Guds repræsentant på jorden, og det forpligter. Christian er aldrig ét sted mere end et år ad gangen. Tronarvingen skal ikke udsættes for sygdom eller dårlig indflydelse og kong Frederik isolerer, bevidst, drengen. De adelige venner er blot statister i kongesønnens liv. På Frederiksborg Slot, Kronborg og Koldinghus står rum og skolestuer altid klar. På den måde kan man hurtigt flytte rundt på drengen. Han befinder sig meget sjældent i København, for her hærger pesten og andre grusomme epidemier - og folket er alt for tæt på.

Ritualer, ceremonier, pomp og pragt. Alt omkring Christian handler om at hæve ham over almindelige dødelige mennesker. Med tugt og disciplin bankes Bibelen ind i hovedet på ham. Luthers udgave af den, som er bygget på pligt, disciplin og skyld. Christian lærer europæiske sprog og latin, og igen og igen læser og skriver han de samme opbyggelige tekster. I et og alt handler det om, at gøre ham til en ordentlig kristen konge. “Fromhed styrker rigerne.”, et motto, der tidligt står i hans stilebøger. At han så ikke kunne dy sig for at tegne skibe og slåskampe, fortæller at tæsk og terperier ikke kan holde ham inde for dydens veje. I 1588 dør Frederik den 2. Christian er kun elleve år og ikke helt klar til at regere. Hans mor, dronningen, er sprunget ud som en stærk selvstændig kvinde, der ønske politisk indflydelse. Christian bliver gidsel i kampene mellem hende og de adelsmænd, der sidder i rigsrådet. Med den 54-årige Frederiks død bliver rigsrådet et endnu større magtorgan. Reelt leder det landet, indtil Christian bliver myndig. Renhedens lilje pryder en af Christians barnedragter, men fra spæd er han blevet hærdet, tugtet og tæsket så meget at intet kan vælte ham - indtil videre.

Folkedrab: Holocaust - Folkemordet på Europas jøder (1)

Introduktion

Den juridiske, og til tider fysiske, forfølgelse tog sin begyndelse i 1933. Fra efteråret 1941 var et statsstøttet folkemord en realitet. Folkemordet varede frem til Anden Verdenskrigs afslutning i 1945. Det anslås, at omkring 6 mio. europæiske jøder blev myrdet. Effekten af det nazistiake folkemord rækker ind i vores tid og er en af de store begivenheder, der er med til at danne grundlaget for fortolkningen og forståelsen af menneskeheden i både Europa og resten af verden. Jøderne blev anset som det tyske folks primære racefjende, men den nazisitke raceideologi rettede sig også imod andre grupper. Det var sigøjnere, handicappede, alkoholikere, prostituerede, vagabonder, Jehovas vidner, homoseksuelle og afrotyskere, de blev alle sendt i koncentrationslejre og steriliseret. Værst gik det udover de handicappede der fra 1939 blev myrdet systematisk. Også nazismens politiske modstandere blev forfulgt og  “genopdraget” eller myrdet i koncentrationslejrene. Forfølgesespolitkken mod grupperne blev gældende i de lande nazisterne erobrede og besatte. Desuden må man også erindre, at alle de, der overlevede nazismens forbrydelser, ofte er, eller var, mærkede for livet.

Hvad betyder Holocaust?

Holocaust kan ses som en samlet betegnelse for forførelsen af jøderne samt det efterfølgende systematisk og statsorganiserede folkemord på ca. 6 mio. europæiske jøder. Oprindeligt betyder det “brændoffer” og har rødder i det græske ord holokauston, der bruges i Det gamle Testamente. Ordet er derfor både religiøst og mere ældre end folkemordet. Ordet bliver også brugt i andre sammenhænge, f.eks.det tyrkiske folkedrab på armenierne (1915-1918), men også som en beskrivelse af atomkrisfrygten i 1950’erne-1960’erne, hvor man talte om “nuclear holocaust”. I 1978 blev den amerikanske tv-serie Holocaust vist i mange lande. Seriens titel gjorde ordet kendt og er en af hovedårsagerne til, at det er blevet anvendt i dag. Shoah og Endlösung er det to næstmest benyttede ord om folkemordet. Shoah er hebraisk og betyder katastrofen. Betegnelsen bruges primært af israelere og jødiske forskere. Det tyske ord Endlösung kan oversættes til den “endelige løsning”. Det var det nazistiske systems eget udtryk, som kommer af: “Die Endlösung der Judenfrage” eller “Den endelige løsning på jødespørgsmålet”.

DHO: Synopsis og kildeliste

På få gymnasier er en synopsis blevet et krav til DHO. Synopsen opsummerer de vigtigste ting fra selv opgaven, som du har skrevet. Synopsen skrives efter du har skrevet din DHO.

Længere nede i synopsen er der bilag og en litteraturliste, som er meget vigtig for din DHO. I din litteraturliste skal du skrive hvad du har læst, hvor du har det fra, hvem der har skrevet det og hvornår det er skrevet. Hvis det er fra en internetside skal du skrive dato og tid på, hvornår du besøgte siden, da nettet hele tiden forandre sig. Når du henviser via fodnoter i din DHO, skal der stå det samme, som i den litteraturliste. Hvis du henviser til et bilag kan f.eks skrive i fodnoten : "Bilag 1) Arcel, Nikolaj: “En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment, 2012". 

Her er et eksempel fra min DHO:

SYNOPSIS: 

 Udfra en AT skabelon

Navn: Regitze Viborg Hansen              Klasse: 1c

fag 1: Historie         niveau: A                   Vejleder: CS                                   Dato: 19 maj   2015 fag 2: Dansk           niveau: A                   Vejleder: SAC

1. Titel

Strømningerne i oplysningstiden

2. Indledning

I min DHO har jeg valgt at beskæftige mig med strømningerne i oplysningstiden og disse nye tanker, som oplysningsmanden Struensee stod for.  Oplysningstiden var en revolutionerende periode, som strakte sig fra 1700- til 1800 tallet. Perioden vendte op og ned på de sociale lag og er derfor et godt eksempel på hvor meget det danske samfund har forandret sig.

3. Problemformulering

- Hvordan kan det være at Struensee havde så stor betydning og indflydelse i oplysningstiden?

4. Problemstillinger

- Har Struensee stadig stor betydning i det danske samfund og hvilke tanker var Struensee inspireret af? - Hvorfor kan filmen ”En kongelig affære” give et historiskkorrekt billede af oplysningstankerne?

5. Metode

Som udgangspunktet i min DHO er jeg gået i dybden med 3 materialer. En scene fra filmen: “En kongelig affære”, “Struensees program ifølge ham selv” og “Johann Friedrich Struensee: Pressefrihed”.  Disse kilder er med til at skabe et overblik, samt et indblik i, hvad der skete dengang og hvor stor en ændring, der sker i Danmark  i 1770’erne. I min behandling af de 3 kilder har jeg brugt forskellige metoder. Jeg har mest været ovre i den historiske del, hvor jeg har brugt kildekritik. Kildekritik er en nem metode til at få et kritisk overblik over sin kilde, samt en grundlæggende præsentation af hvad man har at gøre med. I de to tekster jeg har valgt at analysere har jeg anvendt den retoriske analyse og undersøgt appelformer, argumentation og virkemidler, som går ind under det danskfaglige. Jeg kommer også ind under det historiske, da jeg fortolker mine kilder med det historiske som omdrejningspunkt. I min analyse og fortolkning af scenen fra ”En kongelig affære” har jeg, udover kildekritik, brugt mediefag, som et helt tredje fag. I min mediefags-metode går ind og undersøger temaet, som er oplysningstiden samt undersøgt hvordan filmen kommer i kontakt med den historiske periode. Under det har jeg set på de generelle dramaturgiske virkemidler. Jeg har valgt sekvens 31, hvor jeg anvender næranalyse og ser på de filmiskevirkemidler og i  det hele taget, hvordan perioden og oplysningstankerne er blevet formidlet.  Helt basalt for hele min DHO har jeg brugt min egen historiske viden ved siden af kildekrikken. Denne metode er meget vigtig, da jeg har set ”sagen” fra forskellige synsvinkler og forskellige sociale samfundsgrupper. Dog har jeg også sammenlignet Danmark med resten af Europa, da dette er altafgørende for hvordan Danmark blev set og så resten af Europa.

6. Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger (delkonklusioner)

Strømningerne i oplysningstiden var disse nye tanker, som omhandlede lighed og frihed. Perioden blev sluttet af med at oplysningstanken blev anerkendt ved, at indfører menneskerettighederne. Menneskerettighederne er grundlaget for hvad hele idéen med tankerne var.  Struensee stod for oplysningstankerne. Han mente at alle havde ret til uddannelse og at ingen skulle leve et usselt liv. Stavnsbåndet og totur er det modsatte af oplysningstanken og derfor afskaffe Struensee toturen. Dog afskaffede han ikke stavnsbåndet, men det var hans styre der dannede et grundlag for det fremtidige Danmark. Nikolaj Arcels ”En kongelig affære” formidler oplysingstakerne idet, at i de fleste dialoger bliver disse tanker og idéer kritiseret, diskuteret og rost til skyerne. Dog skal man understege at det historiske drama ikke kan bruges, som en historieformidlingskilde. Historiske film vil aldrig blive helt præcise og oprigtige.  På baggrund af at replikkerne er for moderne, underlægningsmusikken er nykomponeret, deres brug af paryk er forkert i forhold til perioden og Struensees død er helt forkert sat op og man ser ikke, at han kommer på ”hjul og stejle”.

7. Konklusion

Strømningerne i oplysningstiden er de nye tanker som bl.a. Struensee stod for; Alle mennesker har ret til frihed og det enkelte menneske skal ikke lade sig styre af hverken adelen eller kirken. Struensee fik endvidere afskaffet censuren ved at indføre pressefrihed. Struensees tanker bliver filmatiseret i filmen “En kongelig affære”. Ved hjælp af dens dramaturgi og ved brugen af de historiske effekter danner filmen et portræt af Struensee. I filmen skelner de dog kun de gode ting ved Struensee. I modsætningen til filmen, viser de originale førstehåndskilder, som jeg har analyseret i denne opgave, også den mørke side af Struensee. I min DHO har jeg forsøgt at skelne mellem det gode og det onde ved Struensee. Jeg mener, at Struensee var en god mand, da han støttede de svageste i samfundet.

8. Litteraturliste

Litterære kilder -       Dehn, Erik m.fl.“Gyldendals små opslagsbøger HISTORIE”, s. 164, Johann Friedrich Struensee -       Grubb, Ulrik, m.fl.:”En bedre Verden (historie på tværs)”, Gyldendal, 2013 -       Struensee,“Om pressefrihed”, i Holger Hansen (red.) kabinetsstyrelsen i Danmark 1758-1772, bind 1, København 1916, s.46-7. Oversat fra tysk af Mikkel Thorup. -       Thiedecke, Johnny:“For folket : oplysning, magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark”. Pantheon, 2004. Malerier -        Juel, Jens: Forsidebillede; oliemaleri af Struensee, 1771,  Frederiksborg Museum http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/1e/Struensee_by_Juel.jpg Internetkilder og artikler (Alle websider var tilgængelige 10/5 2015 kl 18:47) -        Estrup, Hector og Høilund, Peter (2014) :“Naturret” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/naturret -         -       Feldbæk, Ole (2009) :“kabinetsstyre” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Centraladministrationen/kabinetsstyre -       Hartling, Ole J. (2006) :“Verdens ondskab er stadige en gåde”        religion.dk/ondskab-tværreligiøst-set/verdens-ondskab-er-stadig-en-gåde -       Justitsministeriet, (2004) “Lov om politiets virksomhed” retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1836 -       Jørgensen, Harald (2014): “Censur” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/censur -       Jørgensen, Jens Ulf og L., Mads (2014) :“Inkvisitionskommissionen” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Inkvisitionskommissionen -       Kjær, Birgitte (2012) :“Guide: Gå en tur i Struensees København” politiken.dk/ibyen/guider/ECE1577669/guide-gaa-en-tur-i-struensees-koebenhavn/ -       Løgstrup, Birgit og Bøgh, Anders (2012) :”Hoveri” danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoveri/ -       Nationalmuseet: “Oplysningstiden -Fyrste og folk” natmus.dk/historisk-viden/danmark/enevaelde-1660-1848/samfundet-under-enevaelden/oplysningstiden/ -       Olesen, Jakob (2012) :”Farvesymbolik” farvesymbolik.dk -        Pape, Lise Brix og Michelsen, Liselotte (2013) :“High key og low key belysning” filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/high-key-og-low-key-belysning -       Pape, Lise Brix og Michelsen, Liselotte (2013) :“Objektiv og subjeltiv synsvinkel” filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/objektiv-og-subjektiv-synsvinkel -       Paulsen, Per Benny :“Den danske bonde og friheden - Bondestandens fortid.” perbenny.dk/bonden.html -       Pedersen, John (2014): “Candide” denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fælleseuropæiske_skikkelser/Candide -       Ukendt, “Struensee 1770-72”, danmarkskonger.dk/konge46a.htm -       Ukendt, Den Danske Ordbog (2015):“Dekret” ordnet.dk/ddo/ordbog?query=dekret -       Ukendt, Illustret Videnskab Historie (2013) “En kongelig affære - ikke helt korrekt” historienet.dk/film/en-kongelig-affaere-ikke-helt-korrekt Film -       Arcel, Nikolaj: “En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment, 2012 Andet -       Welling, Rasmus H. K. (2013) :“EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK” filmcentralen.dk/files/filmcentralen.dk/teaching_material/attachments/En%20kongelig%20affære-Elevark.pdf -       Noter fra historieundervisningen om oplysningstiden( 25 februar, 2015 ) Supplerende litteratur  og film -       Arcel, Nikolaj, Zentropa Entertainment, (2012) Ekstramateriale til ”En kongelig affære”: ”Bag om En kongelig affære” -       Helleberg, Maria: “Kærlighedsbarnet”, Samleren, 2002.

10. Bilag

Bilag 1) Arcel, Nikolaj: “En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment, 2012