Overblik over de Historiske perioder

Overblik over de Historiske perioder

Mennesker har forskellige tidsopfattelser. En landmand opfatter måske tiden lige som årstiderne, fordi årstiderne er vigtige for dyrkningen af jorden. En arbejder eller funktionær, der bor i byen og går på arbejde hver dag, opfatter måske tiden som opdelt i arbejdstid og fritid, eller i arbejdsuger og ferieuger. På denne side kan du få et overblik over tidsperioderne, man arbejder med i historien

Tidsregning

Man kan inddele tiden og lave en tidsregning på to måder. Hvis man skriver, at 1. verdenskrig kom før 2. verdenskrig, så kalder man det en relativ tidsopfattelse, man gør brug af. Hvis man i stedet bruger årstal og skriver, at 1.verdenskrig startede i år 1914 og 2. verdenskrig i 1939, så er det en absolut tidsopfattelse, der benyttes.

FAKTA

Det siger naturvidenskaben om tid:

• Tiden begyndte samtidig med universets skabelse i et Big Bang.
• Tiden går kun forlæns, og aldrig baglæns.
• Ifølge Einsteins teorier er tidsrejser mulige.
• Tidsopfattelser er kulturbestemte, dvs., at de er menneskelige konstruktioner.

Historiske perioder

Jægerstenalder

Efter den sidste lange istid begyndte jægerstenalderen. Menneskene levede af jagt, fiskeri og indsamling af urter og bær. Flint var det mest brugte materiale til redskaber. Jægerstenalderen i Danmark varede fra ca. 13.000 til 4.000 år f.v.t.

Bondestenalderen

Bondestenalderen i Danmark begyndte 4.000 år f.v.t. og varede frem til 1.700 f.v.t. Perioden har fået sit navn, fordi befolkningen begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. Inspirationen fik de sydfra, hvor folk længe havde været bønder.

Bronzealderen

Bronzealderen varede fra 1.700 f.v.t. til 500 f.v.t. og er opkaldt efter det nye metal – bronze. Indførelsen af bronze betød store ændringer i stenalderbondens liv og begyndelsen på en helt ny tid.

Jernalderen

Jernalderen er opkaldt efter det nye materiale, som man begyndte at bruge til knive, økser og våben. Man levede fortsat i et landbrugssamfund som i bronzealderen, men i løbet af jernalderen gik stammerne sammen i større regioner.

Vikingetiden

Vikingetiden i Danmark startede omkring år 800 og sluttede omkring år 1050. Vikingerne var de personer, der boede i Danmark, Norge og Sverige i perioden.

Middelalderen

Middelalderen var en historisk tidsperiode, der indledtes i Europa, da den sidste vestromerske kejser blev afsat i 476. Perioden sluttede med Martin Luthers opslag af sine 95 teser på døren til kirken i Wittenberg i 1517, hvorved reformationen og renæssancen begyndte. I Danmark varede middelalderen ca. fra 1050-1536.

Renæssancen

Renæssancen var en historisk tidsperiode, der indledtes i Italien i 1300-tallet. Epoken bredte sig til det resterende Europa i 14-1500-tallet og sluttede i Nord- og Vesteuropa omkring 1650. I Danmark varede renæssancen fra ca. 1500 til ca. 1660. Christian 4. var en typisk nordisk renæssancefyrste.

Tidlig enevælde

I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat til at regere landet af Gud, og denne opgave gik kun i arv fra konge til søn.

Sen enevælde

Op gennem den sene enevælde begyndte landboreformerne gradvist at give bønderne mere frihed. Samtidig mistede adelen meget af sin magt. Oplysningstidens idealer om frihed vandt terræn og banede vejen for Grundlovens indførelse i 1849. I 1814 mistede Danmark Norge til Sverige grundet Englandskrigene.

Demokratiseringen

Perioden mellem 1849 og 1920 var præget af demokratisk udvikling, som startede med Grundloven i juni 1849, der afskaffede kongens enevældige magt. Det blev en kamp for de forskellige befolkningsgrupper at blive inkluderet i demokratiet og dermed påvirke udviklingen i landet og deres egne levevilkår. Samtidig var det en periode, hvor ”det moderne” for alvor slog igennem i Danmark.

Mellemkrigstiden

Perioden mellem 1. og 2. verdenskrig var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet begyndte at fokusere på.

Besættelsestiden

Danmark var i en femårig periode 1940-1945 besat af tyskerne. Denne periode kaldes besættelsestiden.

Velfærdsstaten

Denne periode var præget af store, hurtige forandringer inden for bl.a. arbejdsliv og teknologi. Velfærdsstaten blev udbygget og overtog en række samfundsopgaver, der før havde været op til den enkelte.

Vidensalderen

Mediernes udvikling revolutionerede sociale omgangsformer og gav adgang til uendelige informationsstrømme. Globaliseringen betød, at verden blev tættere forbundet. Det skabte muligheder, men også konflikter som terrorangrebet i USA den 11. september 2001 og Muhammed-krisen få år senere.

Litteraturliste / kilder

Faglitteratur

Eriksen, Trond Berg: Tidens historie. København: Tiderne skifter, 2004.
Tidens historie er kulturhistorie, når det er allerbedst: Forfatteren gennemgår filosoffernes og kirkefædrenes forståelse af, hvad tid betyder - fra den græske antik og frem til i dag. Han fortæller tidsmålingens historie og historien om de forskellige kalendere, som paver og statsledere har forsøgt at indføre for at gøre sig til herre over befolkningens tid. Og han lader læseren tage del i spændende refleksioner over fænomenet tid i vores liv: er tiden et nyttigt instrument, eller er den en diktator, som styrer os nådesløst? Hvorfor opfattes tid i dag ofte som en mangelvare?
Bogen er en beretning om, hvordan mennesker har opfattet, målt, brugt og misbrugt tiden op gennem historien - men samtidig en samtidskritik og ikke mindst et forsvar for langsomheden. Fra 15 år.

Snedden, Robert: Tid. Bagsværd: Carlsen, 1995.
Behandler tiden som begreb ud fra en fysisk-historisk synsvinkel. Om tidsmåling, himmeltid, absolut tid relativ tid og tid og rum. Videnskabsmænd som Galileis, Newtons, Einsteins og Hawkings indsats på området. Fra 13 år.

Øhrstrøm, Peter: Tidens gang i tidens løb. Århus: Steno Museets Venner, 1999.
En kortfattet gennemgang af tidsmålingens og tidsopfattelsernes historie i Europa. Fra 15 år.