Tang Dynastiet

Kina, en global supermagt med blikket rettet mod fremtiden. Det er blevet modtaget som en nyopdaget planet. Men det er ikke første gang. I 600-tallet var Tang Dynastiet i Kina verdens stærkeste magt, og sådan forblev det i tusind år. Det, der er sket nu, er sket før. Xi’an var Tangtidens hovedstad. For 1300 år siden var det verdens mest storslåede by. Det, der gjorde den storslået, var ikke kun økonomisk magt og dens selvforståelse, men derimod dens åbenhed over for andre kulturer. På torvet i Xi’an troner en af civilisationens store helte: Buddhistmunken Xuanzang, som bragte Indiens visdom til Kina. Det var en tid, som kineserne den dag i dag betragter som en guldalder.

Man siger ofte, at Kina historisk set har været et lukket samfund. Et indadvendt samfund, som vendte verden ryggen. Sådan har det til tider set ud. Men Kina har aldrig været et isoleret samfund. Det er blevet styrket af kontakten med omverden og under Tang Dynastiet var der mange internationale forbindelser. Horder af fremmede folk strømmede ind i Kina, med nye varer, mad, idéer og sågar nye religioner. Den store udveksling skete via Silkevejen. I dag kalder vi det Silkevejen, men det var flere landruter, der forbandt Kina med Middelhavsområdet og Indien. Silkevejen forvandlede Kina til en global civilisation. Dengang som nu fandtes mange kulturer og folkeslag langs ruten. Forskellige religioner og forskellige verdensanskuelser. I oldtiden så man arabere, persere, indere og han-kinesere, i udkanten af Tang Dynastiets Kina.

Den græske historiker Polybius skriver noget interessant. Han skriver omkring 100 f.kr.: “I fordums tid gik Europas og Asiens historie hver sin vej. Men nu er Europas historie blevet flettet sammen med Asiens og Asiens historie flettes ind i Europas.” Her begynder den fælles historie i Tang Dynastiet. Men historien har vist, at når to civilisationer mødes, foregår det ikke altid fredeligt og er ikke altid berigende. Det kræver tålmodighed og ydmyghed at åbne sig for en anden kultur. Man må glemme sine fordomme. I det syvende århundrede havde kineserne selvtillid nok til at gøre det. De lod sig forandre af mødet med det fremmede.

Renæssancen

Renæssancen var historiens nysgerrige baby. Perioden strækker sig fra ca. 1450 til 1600. I denne tid begyndte at drage ud i verden på opdagelser og fik dermed en anden forståelse for den verden man levede i. Perioden dækker over 1450 til ca. 1600 tallet. Ordet Renæssance kommer fra fransk og betyder genfødsel, da man blev inspireret af kunst, kultur og tanker fra antikken. Altså man genopdagede det gamle grækenland og romerriget. Folk der studerede og levede under antikkens tanker under renæssancen blev kaldt: ”humanister”, de studerede det menneskeskabte: filosofi, historie, litteratur og kunst. Det blev nemmere at dele tanker og viden i slutningen af 1400 tallet. Bogtrykkerkunstens opfindelse var revolutionerende og gjorde at de nye tanker kunne sprede sig hurtigt til det meste af Europa. Det var dét som ”kickstartede” renæssancen. Mennesket gik fra kollektiv- til individuel-tænkning. Disse nye tanker blev grundlaget for renæssancen, som senere oppe i historien, kom til at danne rammerne om Oplysningstiden. Dette er dog først i 1700-tallet.

I perioden begyndte man at handle med hinanden. Dette skabte stor kapital vækst. De mest dominerende byer var Firenze og Venedig, det var der renæssancen startede.

Men dette eksporteventyr endte brat. Efter bare 200 års vækst og harmoni bliver det blomstrende Europa ramt af en økonomisk krise fra midten af 1600 til midten af 1700 tallet. Årsagerne var bl.a. krige, plyndringer og udslettende epidemier som pest.

Nede i Sydeuropa var alt blomstrende og nytænkende. Men oppe i det kolde nord lå middelalderen stadig som et tungt lag. Renæssancen kom først til Norden i begyndelsen af 1600-tallet. Hjemme Danmark er vi i konstant krig mod Sverige. Der er bl.a. andet 30 årskrigen, der varede ca. 30 år. Krigen var mod Sverige og vi tabte. På tronen sad kong Christian IV; den mest berømte konge under renæssancen. Han bragte renæssancen til Danmark. Han var den allersidste konge der underskrev en håndfæsting, hans efterkommere regerede Danamark ved enevældig styre, enevælden blev indført i 1660. Christian IV var med til at føre arkitekturen til Danmark, som kunne trække tråde tilbage til det blomstrende Europa.

I Danmark er vi så småt begyndt at blive nytænkende. Vi har nogle af de bedste videnskabsmænd her i landet på det tidspunkt. Vi får Tyge Brahe, som udforskede stjernerne og opdagede stjernen; Stella Nova. Tyge Brahe er stadig meget religiøs og vil ikke helt slipper normerne. Han allierede sig med kongefamilien og når Christian IV, og andre konger, skulle i krig, spurgte de Brahe til råds. Et andet sted i Danmark har vi Nicolaj Kopernikus. Kopernikus er modstander af normerne og prøver at overbevise kirke og borgere om, at vi ikke er i universets centrum. På denne tid var det helt uhørt, så Kopernikus kom i fængsel.

Opdagelsesrejserne blev til, på baggrund af de nye tanker. Spanien og Portugal kæmpede om at finde søvejen til Indien og de andre krydderi-øer. Kapløbet starter for alvor i 1492, hvor Columbus, opdager Amerika, også kendt som ”den nye verden”. Det var et kæmpe kulturchok for europæerne. Ingen havde før kendt til dette nye sted, udover vikingerne der beskrev at de havde fundet ”Vinland”. Ingen i Europa havde set en sort i deres liv. De beskrev de indfødte, som at være barbarer fordi at der var disse store kulturforskelle. Opdagelserne førte til de første kolonier. De mest dominerende kolonimagter var England og Holland. Kolonierne lå i Indien, de vestindiske øer og Afrika. I Danmark havde vi også kolonier; de vestindiske øer.

I renæssancen begynder man så småt at stille spørgsmålstegn til kirken. Den moderne naturvidenskab var en modvægt til religion. Selv humanisterne var dybt religiøse, som alle andre. Især i Nordeuropa var folk griske overfor kirkens måde at føre religion på. Martin Luther er et godt eksempel på modstanden fra Nordeuropa. I 1517 gik Luther imod Paven ved at sætte 95 kritiske teser op på en domkirke.  Teserne var blade, der kritiserede Bibelen. Resultatet var at Luther blev bandlyst og de tyske fyrster gik imod Paven og fratog kirke rigdom. Han var træt af den måde kirken førte deres politik og magtmisbrug frem i verden. På den tid ejede kirken 30% af den tyske jord, alle gudstjenester var på latin, hvilket ingen borgere kunne læse eller forstå. Kirken skrabede alle rigdomme til sig og folk betalte aflad for at få syndsforladelse, så de kunne få en plads i Paradis. Kirken havde haft deres storhedstid i Middelalderen, hvor lægekunsten blev sat på pause, da paven mente at menneskekroppen var "Guds værk". Vores tro gjorde at var det ulovligt, at undersøge menneskekroppens indre Martin Luther fik nok! Luther blev munk af guds vilje og da han fandt ud af hvor grotesk den katolske kirke var, begyndte han at sige dem imod. Han oversatte den latinske bibel til tysk, så borgere og  bønderne kunne forstå det og vende sig mod katolikkerne. Protestantismen var nu begyndt. Den dansk-norske og svenske konge sluttede sig til Protestantismen.

Den Vitruvianske Mand - tegning lavet af en af renæssancens største genier, Leonardo da Vinci ca. 1490

Hurtige noter: Den transatlantiske slavehandel

Paul erdmann Isert

Adum og Sebah Akim

• En "godhjertet præst" foreslog at man hentede slavere fra Afrika, da de infødte i Amerika var alt for svage til at arbejde for de hvide.

1. håndskilde

afs. dansk sømand Petrus M. Smidt.

mdt. folket

Tendensen

• i 1500-1800 blev ca. 12-15 mio. slavere sejlet fra Afrika til Amerika

Økonomisk

• Slaveriet var en velintegreret del af økonimen i Danmark og resten af Europa

De dankse kolonier

• Trankebar, Indien - 1620
• Guldkysten, Vestafrika - 1661
• Sct. Croix, Sct. Thomas og Sct. Jan aka "De Vestindiske Øer" - 1671

Indtægt og udgifter

• Hvidt sukker, rom og brændevind blev solgt til Afrika
• Slavere blev købt i Afrika og solgt i Dansk Vestindien
• I Dansk Vestindien blev slaverene slogt videre og derfa købte man bomuld og tobak
• Bomuld og tobak blev solgt i Danmark

Etik om slaveriet

• slavehandlen begyndte i 1500-tallet
• det var først i midten af 1700-tallet at man begyndte at sætte spørgesmålstegn ved
•  slavehandlen og slavernes kår / behandling
• grunden til dette var Oplysningstiden og disse nye tanker som blev sat i gang

I 1792 udstede finansminsteren, Ernst Schimmelmann, en forording om at slavehandlen skal mindskes.

• "Forordning om negerhandlen"
• han var Danmarks største slaveejer
• forbuddet trådte først i kraft i 1803
• Slaveri var stadig lovligt
• man brugte de ti år til at blive selforsynende med slavere i Dansk Vestindien

I 1807 blev det ulovligt i England

-samme år blev import af slavere ulovligt i USA

Frigivelse af slavere

• i 1848, i forbindelse med Grundloven, blev slaverne frigivet
• slaveoprør ved Frederiksted på St. Croix

Middelalderen 476-1453

(Latin: medium aevum)

• Betegner europæisk historisk periode fra antikkens afslutning til renæssancen (genfødsel af antikkens tanker)
• Ca. 500 - 1500 tallet (mere præcist: 476  romerriget-1453)
• Danmark omkring år 1050 = 1050 vikingetidens ophør
• "Den mørke middelalder" / mellem periode
• Kongemagtens ovegang til kristendommen i stedet for Ase tro = middelalder

Feudalisme

1. Konge
2. Vasaller
3. Fæstebønder
4. (trælle)

Religion

• Romersk katolsk kirke var den officielle kirke i Danmark
• Katolsk kirke
• Konge, adel og kirke
• Ændrede sig ved reformationen i 1536,  hvor kirken mistede deres politikske indflydelse 

Korstogene (1056-11-13 århundrede)

Pilgrimsvandringer i højmiddelalderen af pilgrimme målet var Jerusalem og Betlehem

• Paven Urban 2. :
• Betalt med aflad / de kom ikke i skærsilden
• Man ville sikre vejene
• Alle skulle være katolikker
• Befrielse af "Det hellige land" fra Islam / muslimsk herredømme, der siden 600 tallet havde været under muslimsk herredømme.

• Udvikling af medicin ift. islam og kristendommen
• Kristendommen forhindrede i at undersøge mennesket, da det var "Guds værk"

•  Betydning:
•  korstog for at omvende hedninger til kristen tro
• kulturelle møder mellem 2 religioner
• Arabiske bøger oversættes til latinnye institutioner som ridderordenerne, permanente diplomatiske relationer og et internationalt bankvæsen
• Førte til handel

Opdeling af middelalderen i perioder:	Den danske middelalder:
Tidlig middelalder (ca. 500 - 1000) Højmiddelalder (ca. 1000 - 1300) Senmiddelalder (ca. 1300 - 1500)	Vikingetid (ca. 800 - 1050) Tidlig middelalder (ca. 1050 - 1200) Højmiddelalder (1200 - 1400) Senmiddelalder (1400 - 1536)

Perioder

 Tidlig middelalder (500-1050) 

• Præget af store folkevandringer, blandningskulturer, etablingen af klostre 
• Danernerne går fra asetro til kristendommen

Højmiddelalder (1050 -1300)

• Fremskridtstid og en samlet katolsk kirke under paven.
• Der bygges flere tusidne tusinde kirker og godt hundrede klostre.
• De første landsskabslove bliver til og Danmark omdannes til en feudalt landbrugsland.

Senmiddelalderen (1300-1500)

• Præget af pest, hungersnød,bondeoprør,
• Magtkampe mellem kirke, adel og kongemagt.
• Fremskridt; naturvidenskabelig nytænkning.

Hurtige noter: Renæssancen 1450-1600

Videnskab

• Tyge Brahe
• Nikolaj Kopernikus

Barok

I Danmark 1650-1720

• Åbenlys iscenesættelse
• Kurver frem for lige linjer
• Pomt og pragt

Reformationen

• Den moderne naturvidenskab var en modvægt til religion
• Selv humanisterne var dybt religiøse, som alle andre
• Især i Nordeuropa var folk griske overfor kirkens måde at føre religion på
• I 1517 gik Luther imod Paven ved at sætte 95 kritiske teser op på en domkirke.
• Resultatet var at Luther blev bandlyst og de tyske fyrster gik imod Paven og fratog kirke rigdom
• På den tid ejede kirken 30% af den tyske jord
• Lægekunsten på pause
• "Guds værk", Mellemøsten udviklede sig hvor derimod pga. Vores tro, var det ulovligt at undersøge menneskekroppens indre
• Martin Luther
• Luther blev munk af guds vilje
• Han fandt ud af hvor grotesk den katolske kirke var, så derfor begyndte han at sigen dem imod, oversatte den latinske bibel til tysk, så borgere og  bønderne kunne forstå det og vende sig mod katolikkerne.
• Også den dansk-norske og svenske konge sluttede sig til Reformationen

(fra fransk: renaissance, genfødsel)

• Perioden dækker over ca. 1450- ca. 1600

• Betyder "genfødsel" da man blev inspireret af kunst, kultur og tanker fra antikken
• Folk der studerede og levede under antikkens tanker kaldes humanister, de studerede det menneskeskabte: filosofi, historie, litteratur og kunst
• Man genopdagede det gamle Grækenland og Romerriget

• Handel: kapitalisk vækst , Dominerende byer:
• Firenze, Venedig
• Efter 200 års vækst bliver Europa ramt af en økonomisk krise  fra midt 1600 til midt 1700
• Årsager: Krige, plyndringer og epidemier fx pest

• Bogtrykkerkunstens opfindelse var revolutionerende og gjorde at de nye tanker kunne sprede sig hurtigt til det meste af Europa.
• Fra kollektiv tænking til induviduel.

• 30 års krigen mod Sverige tabte vi (Chr. IV)
• Enevælden 1660
•  håndfæstningen blev ophævet

Opdagleserne

• Opdagelsesrejsende blev til på baggrund af de nye tanker, Spanien og Portogal kæmpede om at finde søvejen til Inden og de andre krydderiøer.
• 1492, Columbus, opdagelse af Amerika
• Kolonierne, England og Holland = slavere til Indien, de vestindiske øer og Afrika

Spanien og Portogal

1492 OG 1250