DHO: Synopsis og kildeliste

På få gymnasier er en synopsis blevet et krav til DHO. Synopsen opsummerer de vigtigste ting fra selv opgaven, som du har skrevet. Synopsen skrives efter du har skrevet din DHO.

Længere nede i synopsen er der bilag og en litteraturliste, som er meget vigtig for din DHO. I din litteraturliste skal du skrive hvad du har læst, hvor du har det fra, hvem der har skrevet det og hvornår det er skrevet. Hvis det er fra en internetside skal du skrive dato og tid på, hvornår du besøgte siden, da nettet hele tiden forandre sig. Når du henviser via fodnoter i din DHO, skal der stå det samme, som i den litteraturliste. Hvis du henviser til et bilag kan f.eks skrive i fodnoten : "Bilag 1) Arcel, Nikolaj: “En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment, 2012". 

Her er et eksempel fra min DHO:

SYNOPSIS: 

 Udfra en AT skabelon

Navn: Regitze Viborg Hansen              Klasse: 1c

fag 1: Historie         niveau: A                   Vejleder: CS                                   Dato: 19 maj   2015 fag 2: Dansk           niveau: A                   Vejleder: SAC

1. Titel

Strømningerne i oplysningstiden

2. Indledning

I min DHO har jeg valgt at beskæftige mig med strømningerne i oplysningstiden og disse nye tanker, som oplysningsmanden Struensee stod for.  Oplysningstiden var en revolutionerende periode, som strakte sig fra 1700- til 1800 tallet. Perioden vendte op og ned på de sociale lag og er derfor et godt eksempel på hvor meget det danske samfund har forandret sig.

3. Problemformulering

- Hvordan kan det være at Struensee havde så stor betydning og indflydelse i oplysningstiden?

4. Problemstillinger

- Har Struensee stadig stor betydning i det danske samfund og hvilke tanker var Struensee inspireret af? - Hvorfor kan filmen ”En kongelig affære” give et historiskkorrekt billede af oplysningstankerne?

5. Metode

Som udgangspunktet i min DHO er jeg gået i dybden med 3 materialer. En scene fra filmen: “En kongelig affære”, “Struensees program ifølge ham selv” og “Johann Friedrich Struensee: Pressefrihed”.  Disse kilder er med til at skabe et overblik, samt et indblik i, hvad der skete dengang og hvor stor en ændring, der sker i Danmark  i 1770’erne. I min behandling af de 3 kilder har jeg brugt forskellige metoder. Jeg har mest været ovre i den historiske del, hvor jeg har brugt kildekritik. Kildekritik er en nem metode til at få et kritisk overblik over sin kilde, samt en grundlæggende præsentation af hvad man har at gøre med. I de to tekster jeg har valgt at analysere har jeg anvendt den retoriske analyse og undersøgt appelformer, argumentation og virkemidler, som går ind under det danskfaglige. Jeg kommer også ind under det historiske, da jeg fortolker mine kilder med det historiske som omdrejningspunkt. I min analyse og fortolkning af scenen fra ”En kongelig affære” har jeg, udover kildekritik, brugt mediefag, som et helt tredje fag. I min mediefags-metode går ind og undersøger temaet, som er oplysningstiden samt undersøgt hvordan filmen kommer i kontakt med den historiske periode. Under det har jeg set på de generelle dramaturgiske virkemidler. Jeg har valgt sekvens 31, hvor jeg anvender næranalyse og ser på de filmiskevirkemidler og i  det hele taget, hvordan perioden og oplysningstankerne er blevet formidlet.  Helt basalt for hele min DHO har jeg brugt min egen historiske viden ved siden af kildekrikken. Denne metode er meget vigtig, da jeg har set ”sagen” fra forskellige synsvinkler og forskellige sociale samfundsgrupper. Dog har jeg også sammenlignet Danmark med resten af Europa, da dette er altafgørende for hvordan Danmark blev set og så resten af Europa.

6. Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger (delkonklusioner)

Strømningerne i oplysningstiden var disse nye tanker, som omhandlede lighed og frihed. Perioden blev sluttet af med at oplysningstanken blev anerkendt ved, at indfører menneskerettighederne. Menneskerettighederne er grundlaget for hvad hele idéen med tankerne var.  Struensee stod for oplysningstankerne. Han mente at alle havde ret til uddannelse og at ingen skulle leve et usselt liv. Stavnsbåndet og totur er det modsatte af oplysningstanken og derfor afskaffe Struensee toturen. Dog afskaffede han ikke stavnsbåndet, men det var hans styre der dannede et grundlag for det fremtidige Danmark. Nikolaj Arcels ”En kongelig affære” formidler oplysingstakerne idet, at i de fleste dialoger bliver disse tanker og idéer kritiseret, diskuteret og rost til skyerne. Dog skal man understege at det historiske drama ikke kan bruges, som en historieformidlingskilde. Historiske film vil aldrig blive helt præcise og oprigtige.  På baggrund af at replikkerne er for moderne, underlægningsmusikken er nykomponeret, deres brug af paryk er forkert i forhold til perioden og Struensees død er helt forkert sat op og man ser ikke, at han kommer på ”hjul og stejle”.

7. Konklusion

Strømningerne i oplysningstiden er de nye tanker som bl.a. Struensee stod for; Alle mennesker har ret til frihed og det enkelte menneske skal ikke lade sig styre af hverken adelen eller kirken. Struensee fik endvidere afskaffet censuren ved at indføre pressefrihed. Struensees tanker bliver filmatiseret i filmen “En kongelig affære”. Ved hjælp af dens dramaturgi og ved brugen af de historiske effekter danner filmen et portræt af Struensee. I filmen skelner de dog kun de gode ting ved Struensee. I modsætningen til filmen, viser de originale førstehåndskilder, som jeg har analyseret i denne opgave, også den mørke side af Struensee. I min DHO har jeg forsøgt at skelne mellem det gode og det onde ved Struensee. Jeg mener, at Struensee var en god mand, da han støttede de svageste i samfundet.

8. Litteraturliste

Litterære kilder -       Dehn, Erik m.fl.“Gyldendals små opslagsbøger HISTORIE”, s. 164, Johann Friedrich Struensee -       Grubb, Ulrik, m.fl.:”En bedre Verden (historie på tværs)”, Gyldendal, 2013 -       Struensee,“Om pressefrihed”, i Holger Hansen (red.) kabinetsstyrelsen i Danmark 1758-1772, bind 1, København 1916, s.46-7. Oversat fra tysk af Mikkel Thorup. -       Thiedecke, Johnny:“For folket : oplysning, magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark”. Pantheon, 2004. Malerier -        Juel, Jens: Forsidebillede; oliemaleri af Struensee, 1771,  Frederiksborg Museum http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/1e/Struensee_by_Juel.jpg Internetkilder og artikler (Alle websider var tilgængelige 10/5 2015 kl 18:47) -        Estrup, Hector og Høilund, Peter (2014) :“Naturret” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/naturret -         -       Feldbæk, Ole (2009) :“kabinetsstyre” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Centraladministrationen/kabinetsstyre -       Hartling, Ole J. (2006) :“Verdens ondskab er stadige en gåde”        religion.dk/ondskab-tværreligiøst-set/verdens-ondskab-er-stadig-en-gåde -       Justitsministeriet, (2004) “Lov om politiets virksomhed” retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1836 -       Jørgensen, Harald (2014): “Censur” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/censur -       Jørgensen, Jens Ulf og L., Mads (2014) :“Inkvisitionskommissionen” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Inkvisitionskommissionen -       Kjær, Birgitte (2012) :“Guide: Gå en tur i Struensees København” politiken.dk/ibyen/guider/ECE1577669/guide-gaa-en-tur-i-struensees-koebenhavn/ -       Løgstrup, Birgit og Bøgh, Anders (2012) :”Hoveri” danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoveri/ -       Nationalmuseet: “Oplysningstiden -Fyrste og folk” natmus.dk/historisk-viden/danmark/enevaelde-1660-1848/samfundet-under-enevaelden/oplysningstiden/ -       Olesen, Jakob (2012) :”Farvesymbolik” farvesymbolik.dk -        Pape, Lise Brix og Michelsen, Liselotte (2013) :“High key og low key belysning” filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/high-key-og-low-key-belysning -       Pape, Lise Brix og Michelsen, Liselotte (2013) :“Objektiv og subjeltiv synsvinkel” filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/objektiv-og-subjektiv-synsvinkel -       Paulsen, Per Benny :“Den danske bonde og friheden - Bondestandens fortid.” perbenny.dk/bonden.html -       Pedersen, John (2014): “Candide” denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fælleseuropæiske_skikkelser/Candide -       Ukendt, “Struensee 1770-72”, danmarkskonger.dk/konge46a.htm -       Ukendt, Den Danske Ordbog (2015):“Dekret” ordnet.dk/ddo/ordbog?query=dekret -       Ukendt, Illustret Videnskab Historie (2013) “En kongelig affære - ikke helt korrekt” historienet.dk/film/en-kongelig-affaere-ikke-helt-korrekt Film -       Arcel, Nikolaj: “En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment, 2012 Andet -       Welling, Rasmus H. K. (2013) :“EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK” filmcentralen.dk/files/filmcentralen.dk/teaching_material/attachments/En%20kongelig%20affære-Elevark.pdf -       Noter fra historieundervisningen om oplysningstiden( 25 februar, 2015 ) Supplerende litteratur  og film -       Arcel, Nikolaj, Zentropa Entertainment, (2012) Ekstramateriale til ”En kongelig affære”: ”Bag om En kongelig affære” -       Helleberg, Maria: “Kærlighedsbarnet”, Samleren, 2002.

10. Bilag

Bilag 1) Arcel, Nikolaj: “En kongelig affære”, 0:39:20, Zentropa Entertainment, 2012