"Beatles håret"
Dette var en viderefortolking af en badedragt i dele. Monokininen var blot underdelen af en bikini. Den dækkede de nedre regioner og havde to stropper, der gik fra hofterne, langs de bare bryster og om på ryggen, hvor den var bundet. Den østrigsk-fødte modeguru, Rudi Gernreich, fik sine modeller til at gå modeshows i monokinien i USA. Dette skabte stor mediedækning i pressen. Gernreichs visioner for monokinien var blot en idé om, hvad man ville gå med i fremtiden. Den var derfor ikke forventet at blive den næste dille. Men mange modige begyndte at gå med monokinien på stranden og i USA bliver man anholdt, hvis man er iført "dragten".
"Kædekjolen"
Pariseren Paco Rabanne fra Spanien var i 60'erne smykkedesigner og vakte stor opsigt med sine vovede kjoler, lavet af små stykker metal. Han fik øgenavnet "modeblikkenslageren", da han havde en særlig ting for metal, plastik og råmaterialer.
"Hippiemoden"
I butikken "Biba" i London blev prægtige fjerboaer, filthatte så store som bildæk, fodlange kjole og folkloristisk tilbehør langet over disken. Det var modeskaberen Barbara Hulanicki, der stod bag modefænomenet med plys og kitsch. Denne stil står i kontrast til rumfartsmoden af André Courrèges fra paris. Courrèges fik bl.a. lange bukser til kvinder på mode. Det var først i slutningen af årtiet, at pariser-haute couturen tog inspirationen til sig fra hippierne.
"Miniskørtet"
Sidst - og mindst, blev miniskørtet udbredt, som en komet. I midten af 60'erne blev de korte og provokerende skørter et synonym med ungdomsoprørene i 60'erne. De unge protestede mod de traditionelle normer og mode var nu ikke kun for eliten. Nu var det den nye generation, der skulle sætte dagsordenen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar