Introduktion til Koleraepidemien i København - 1853

Koleraepidemien i København brød ud den 11. Juni 1853 og varede indtil oktober samme år. Ca. 5000 døde i København. 

Dengang var den spontane generationen en almindelig forståelse af, at liv kunne opstå spontant ud af intet. For eksempel  maddiker kunne opstå af dødt kød. Teorien var, at sygdommen kom via luften, det man kalder miasmelæren. Men også fra forkert kost et hidsigt temperament eller blokerede væskeafsondringer fra kroppen. Dengang vidste man ikke, at epidemien primært smittede igennem deres forurenede vand og mad. Sygdommen resulteret i væskemangel. Det blev hurtig en ond cirkel, da lægerne anbefalede, at drikke vand men da vandet var forurenet, blev man kun mere syg. Mange drak også portvin, da det kunne varme kroppen op og holde sygdommen nede.

Kolera er en alvorlig sygdom, der skyldes infektion med en bakterie. Bakterien hedder Vibrio cholerae som inficerer tarmvæggen. Symptomerne er kraftig vandtynd diarre, man kan få et så stort væsketab, at det kan blive livstruende. Man dør ikke af kolera, man dør af symp-tomerne, altså dehydrering. Hvis man bliver smittet er det vigtigste, at sikre sig at mad og drikke ikke er forurenet med kolera bakterier. Man kan også få en vaccine med kolera, Dukoral der består af dræbte kolerabakterier og  en inaktiveret udgave af koleratoxinet. Siden 1830’erne havde de danske myndigheder frygtet, at den asiatiske kolera ville ramme Danmark. Epidemien havde nemlig ramt flere europæiske lande, bl.a. nabolandet Sverige. Frygten blev til virkeligheden.

Kilde: Wikimedia Commons