Translate this blog

5/09/2016

DDR

Europa bærer ansvaret for nogle af historiens mest katastrofale -ismer: Kolonialismen, nationalsocialismen og kommunismen. Og Østtysklands fyrre fejlslagne år er en vigtig brik i den europæiske fortælling, mener historiker, der selv er gammel DDR-borger.

I sensommeren i 1989 var Tyskland delt i to. Med Berlinmurens opførelse den 13. august 1961 blev DDR's bor- gere med ét isoleret fra omverdenen. Samme dag som muren blev påbegyndt, blev den fælles togtrafik mellem Øst- og Vest- berlin indstillet, og de østtyske tog kørte nu ikke længere end til Friedrichstrasse, som blev en af grænseovergangene. 

DDRs oprettelse
Opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig i allierede besættelseszoner var ikke tænkt som en permanent løsning, men efterhånden som antagonismen mellem det kommunistiske Sovjetunionen og de vestlige liberalkapitalis-tiske repræsentative demokratier under ledelse af USA blev større, blev det klart, at den sovjetiske besættelseszone ville få en anden udvikling end de vestlige besættelseszoner. Med oprettelsen af Vesttyskland den 23. maj 1949 lå vejen åben for oprettelsen af en østtysk selvstændig stat efter sovjetisk forbillede. Det skete den 7. oktober 1949.

Den østtyske forfatning mindede meget om Weimarforfatningens, og ytrings- presse- og religionsfrihed blev specifikt nævnt i artiklerne. Men det viste sig hurtigt, at gummiparagraffer underminerede disse retsprincipper: Vidtløftig formulering i artikel seks i forfatningen blev i praksis brugt til at undertrykke befolkningen.

Oprettelse af DDR 
Helt fra DDR's oprettelse begyndte indbyggere at flytte til det velhavende og friere Vesttyskland. Denne flygtningestrøm er kendt som befolkningens "afstemning med fødderne". I 1956, hvor 1,72 mio indbyggere havde forladt landet, indførtes en strammere visum- og paslov, der skulle forhindre udvandring. Det var især unge og veluddannede, der forlod landet, dem det nye land allerdårligst kunne undvære. Det blev forbudt at planlægge flugt fra landet, såkaldt "Republikflucht".


Ingen kommentarer:

Send en kommentar