Flugten 1943 - Poul Brandt

I sidste uge fik mit gymnasium fint besøg af Poul Brandt. Han er tidligere fange fra koncentrationslejren Theresienstadt. Brandt fortalte i sit foredrag, hvordan han oplevede Holocaust. I 2012 besøgte jeg selv koncentrationslejren, hvilket var en oplevelse, som jeg aldrig glemmer. Efter mit besøg i Theresienstadt, skrev jeg et indlæg om den politiske fange Josef Koubek. Indlægget blev dengang skrevet med hjælp fra de anderkendte tjekkiske historikere: Štěpán Havela og Ivan Bystřický. 

1943 var året, hvor samarbejdspolitikken brød sammen, da den danske regering, med Erik Scavenius i spidsen, trak sig tilbage. Det gjorde den fordi tyskerne stillede krav om, at indføre dødsstraf for sabotage mod den tyske værnemagt. Tyskerne fik derfor mere magt over Danmark. Dette år var altafgørende for jøderne i Danmark, der var nødt til at forlade alt, hvad det ejede bag sig, og flygte til det neutrale Sverige. Dengang var Poul Brandt syv år. Han beskriver sine oplevelser, som jøde under anden verdenskrig, som nogle hårde år. Hans fortælling handler om angst, afsavn, sult og grusomhed, men også om venskab og håb. Beretningen flettes sammen med historien om Danmarks besættelse, Europa i krig og Holocaust - nazisternes forsøg på at udrydde de europæiske jøder.

            I oktober 1943 besluttede hans familie sig for, at flygte til Sverige. Dog uden held, da Brandt og hans far blev taget til fange af Gestapo, mens det lykkedes hans mor og søster, at flygte til Sverige. I halvandet år var familien adskilt. Brandt og hans far blev deporteret til Horserødlejren i Nordsjælland. Horserødlejren var en interneringslejr, hvor den tyske besættelsesmagt i en periode holdt flere hundrede danske jøder, kommunister og modstandsfolk blev indespærret her.

            Efter blot tre uger indespærret i Horserødlejren fik de besked om at de skulle videre. De blev deporteret til Theresienstadt i det daværende Tjekkoslovakiet. De blev transporteret i kreaturvogne, der bruges til at transportere kvæg dvs. at der ikke var siddepladser eller vinduer, som der er i almindelige passagervogne. I vognen var der alt for mange stubbet sammen på ét sted og i hjørnet havde de et nødtoilet, så der lugtede ikke ligefrem af parfume.

            Da de ankom til koncentrationslejren, i Tjekkoslovakiet, skulle de først igennem “slusen”, hvor de skulle indskrives og aflevere deres værdigenstande. På sig havde den syv-årige Brandt et par samlemærker af kongefamilien fra en Rich’s pakke. Herefter fik Brandt uddelt hans  fangenummer “XXV-3-90” og en gul Davidsstjerne, der skulle vises synligt på hans tøj.

            Kort tid efter han ankom til lejren fik  Røde Kors tilladelse til, at sende pakker til fangerne i lejren. I disse pakke indeholdt der mad, cigaretter og tøj. Pakkerne fik stor betydning for de danske fangers overlevelse og mange mener, at pakkerne var grunden til at næsten alle danske fangere kunne overleve.

            I april, efter Brandt havde tilbragt 18 måneder i lejren, fik man i Danmark lov til, at hente de danske fangere i koncentrationslejrene. Det var en redningsaktion ledet af den svenske greve Folke Bernadotte, der var vicepræsident for Røde Kors. Missionen var, at redde danske og norske fangere hjem fra Theresienstadt. Brandt kom, med sin far, hjem og blev genforenet med sin familie i Sverige.

            Efter krigens afslutning skulle Brandt tilbage til sit normale liv, som en dansk skoledreng. Han talte ikke om den traumatiserende oplevelse indtil han blev atten, hvor han fik psykologhjælp.         

Kilder: * Poul Brandts egen historie ** theresienstadt.dk - et website i samarbejde med folkedrab.dk, der beretter   om Theresienstadt, med en dansk vinkel på historien *
Henvisning til tidligere indlæg om Theresienstadt:

http://tilbagetilfortiden.blogspot.dk/2015/02/arbeit-macht-frei-josef-koubek.html