Nazismens raceideologi
Nazisternes racepolitik dannede grundlaget for massemordet og folkedrabet. Raceideologien bestod primært af tre grundlæggende idéer, som eksisterede før nazistpartiets stiftelse. Idéerne var: Antisemitisme, som er had eller fjendskab over for jøder, udtrykt sprogligt eller fysisk. Racisme, som er troen på, at mennesker kan opdeles i racer, hvor den såkaldte ariske race ses som den mest overlegne. Eugenik, som betyder studiet af arvelige lidelser og udbredelse men henblik på at opretholde eller forbedre en befolknings sundhedstilstand.
Antisemitismen
tog sin begyndelse i det antikke Rom. I løbet af det 4. og 5 århundrede blev
kristendommen en statsreligion i Romerriget, og derfor blev jøder og kristne
konkurrenter. Kristendommens magt voksede ved at rigets ledere forbød
konvertering til jødedommen. Jøderne blev også beskyldt for at have dræbt
Jesus. Formålet med dette var at fratage romerne skylden for Jesu død og i
stedet give den til jøderne, som lige siden er blevet beskyldt for
Kristusmordet.
Fra
år 1100 og frem til 1849 udbredte antisemitismen sig. Generelt måtte jøderne
ikke eje land. Det vil sige at det var forbudt for jøder at blive bønder eller
håndværker. Derfor begyndte nogle af jøderne at udlåne penge, da det var en
erhvervsmæssig udvej. Ved middelalderens begyndelse blev Bibelen fortolket således,
at de kristne ikke måtte tage renter for at udlåne penge. Derfor var der mange
kristne der gik til jøderne, når de skulle låne penge. Deres situation blev
forværret i forbindelse med korstogene i 1100- og 1200-tallet, hvor der opstod
rygter om at jøderne dræbte kristne børn for at mindes drabet på Jesus. I
stigende grad blev jøderne set som en trussel, og det betød, at i 1290 forbød
England jøderne at leve i landet. Det samme skete i Frankrig, Spanien og
Portugal.
I
1543 skrev Martin Luther bogen Jøderne og deres løgne, hvori han
opfordrede til at brænde synagoger og begyndte jøderne for at have dræbt Jesus.
Anklagerne var med til at skabe jødisk udvandring mod Østeuropa, hvor vilkårene
var bedre. I 1600-tallet blev den jødiske overklasse ofte tilknyttet de europæiske
kongehuse, heriblandt det danske. Selvom der var en lille overklasse, så var de
fattigste i samfundet jøder.
I
forbindelse med Oplysningstiden og Den Franske Revolution, blev vilkårene mange
steder forbedret for jøder.; de fik ret til egen jord. Dette kaldes for jødernes
emancipation. Dette førte til en ny form for antisemitisme, som blev et symbol
på det, man i perioden kaldte “det moderne”. Dette blev karakteriseret ved de
nye liberale, kapitalistiske, socialistiske og demokratiske idéer, som
konservative kræfter var imod.
Den
russiske antisemitisme kan forklares ved, at jøderne fik skylden for mordet på
zar Alexander II i 1881. Disse beskyldninger førte til massakre på jøder og igangsatte
en jødisk udvandring fra landet. Den kommunistiske revolution i Rusland i 1917,
fik nogle englændere til at se jøderne som en kommunistisk trussel. I USA
beskyldte Henry Ford, Fords grundlægger, den internationale jødedom for, at
beherske verdens finansielle markeder. Det gjorde han gennem en artikel i sin
avis The Dear Born Independent, som udkom i et stort oplag. Men
eksistensen af antisemitisme i sig selv har ikke ført til folkedrab på jøder i
andre lande, men ofte forfølgelse og lokale massakre.
Nasisterne
var også inspireret af raceteorektikere, som havde den idé om, at mennesker var
opdelt i racer. I den racistiske optik var mennesker føde ulige frem for lige,
og i dét hierarki var den ariske race øverst, mens amerikanerne stod nederst. I
slutningen af 1800-tallet kom nogle race teoretikere med den teori om, at
jøderne var en race for sig selv. Samtidig blev racismen koblet på
nationalismens tanker og idéer om, hvad et folk var.
Adolf Hitler udgav sin bog Mein Kampf i to dele. Den første udkom i 1925 og den anden i 1926. Det blev først samlet til ét værk i 1936. Bogen giver et indblik i, hvilke raceideologiske tanker den kommende diktator havde, før han kom til magten. Hitler anså historiens krige som årsag til den evige kamp mellem racerne.Han mente også at alle tidligere store kulturer var forsvundet på grund af raceblanding og racerenhed. Hitler var overbevist at Sovjetunionen var blevet overtaget af jøder. Det er meget ligetil at konludere at Mein Kampf var en opskrift på Holocaust, men det er ikke helt korrekt. Man kan sige, at det dannede et grundlag for Hitlers fremtidige politik, men bogen var på ingen måde et udkast til arkitekturtegningerne til Auschwitch.
Adolf Hitler udgav sin bog Mein Kampf i to dele. Den første udkom i 1925 og den anden i 1926. Det blev først samlet til ét værk i 1936. Bogen giver et indblik i, hvilke raceideologiske tanker den kommende diktator havde, før han kom til magten. Hitler anså historiens krige som årsag til den evige kamp mellem racerne.Han mente også at alle tidligere store kulturer var forsvundet på grund af raceblanding og racerenhed. Hitler var overbevist at Sovjetunionen var blevet overtaget af jøder. Det er meget ligetil at konludere at Mein Kampf var en opskrift på Holocaust, men det er ikke helt korrekt. Man kan sige, at det dannede et grundlag for Hitlers fremtidige politik, men bogen var på ingen måde et udkast til arkitekturtegningerne til Auschwitch.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar