Grundloven
- Revolution i Frankrig
- Frederik 7.
- 1849
- rigsdag, hvor godt 15 % af befolkningen havde stemmeret
- Junigrundloven blev vedtaget under treårskrigen 1848-51
- knytte Slesvig tættere til kongeriget
- Danmark og Slesvig (men ikke det tyske Holsten)
- Religionsfrihed
- Kun 14% af befolkningen kunne stemme (mænd; kvinder i 1915)
- Forfatter; debutroman Clara Raphael
- Kæmpede og skrev om kvindefrigørelse
Redegørende
- Hvad er grundloven
- Hvad er årsagen til Junigrundloven
- Hvad var øresundstolden
- Hvem var Mathilde Fibiger
Analyserende
- Hvorfor blev grundloven til
- Hvorfor måtte kvinder ikke stemme
- Hvorfor blev øresundstolden droppet
Diskuterende
- Hvorfor er grundloven en vigtig begivenhed
- Hvorfor havde den franske revolution en betydning for vores grundlov
- Hvilken betydning havde MF's debut roman for samfundet
- Hvordan adskiller grundloven, som vi kender i dag, sig fra grundloven på daværende tidspunkt?
Øresundstolden
- Blev indført i 1420'erne af Erik af Pommern, efterkommer af Margrethe I
- I 1857 blev den ophørt
Regeringsformen
- Gælder for hele Danmark
- Grønland og færørene er inkluderet, selvom de har deres eget styre
- Både mænd og kvinder kan arve tronen, den første fødte får tronen
- Dømmende mangt er domstol, Lovgivende er folketinget, Udøvende er regeringen
- Kongen har ikke den samme indflydelse
- Danmark er protestanter og staten giver penge til folkekirken
Kongehuset
- Dronningen kan ikke blive regent i andre lande
- Må ikke invadere andre lande
- Kongen skal være evangelisk luthersk
- Når kongen kommer til tronen skal regenten love at overholde grundloven (nutidens håndfæstning)
- Hvis regenten er forhindret i at underskrive en love skal hendes stedfortræder træde til og underskrive loven
- Folketinget beslutter hvor mange penge regenten skal have om året
- Hun må ikke låne penge ud til nogen
- Pengene bruges til at holde slottene ved lige
Regeringen
- Regeringen må aldrig have flertallet imod sig
- Regenten har ikke nogen magt ift. Dengang da grundloven blev skrevet
- Alle i folketinget kan komme med lovforslag
- Undtagelsestilstand kommer kun hvis der kommer krig
- Regenten kan udstede forløbende love som kan gælde hvis folketinget har svært ved at mødes
- En love skal udstedes af regenten for at den gælder
Valg til folketinget
- 179 medlemmer, der skal være 2 færingen og 2 grønlændere
- Der skal være folkeregisteret medlemmer
- Alderen er blev sat ned fra 23 til 18
- Man må ikke være straffet hvis man skal være medlem
- Alle danske statsborgere har mulighed for at stemme
- Mandater fordeles efter by, fx der er flere mandater i København end Skive
- Der skal være valg hvert 4 år, statsministeren bestemmer hvornår inden for de 4 år
Folketingets arbejde
- Folketinget åbner i Oktober
- Folketingsformanden bestemmer dagsordenen og hvad der skal diskuteres, medmindre statsministeren eller to femte dele vil bestemme
- En lov bliver til når folketinget har stemt i 3 omgange
- Ministeren skal svare på folketingsmedlemmernes spørgsmål, og de må spørge om alt
- Hvordan en lov bliver til:
- Krav + Støtte = Gatekeeper = Politiske system =autoritative beslutninger = Feedback (Gentages igen)
- Ombudsmanden er en der sikre at folket har indflydelse
- Folketings medlemmer har ret til at skrifte parti
- De er kun bundet af deres overbevisning
Ingen kommentarer:
Send en kommentar