Harald Blåtand kristner danerne

Danmark er bygget på kristne værdier. Dannebrog er formet som et kors, Jesus rejser med i vores pas og hvert år beder dronningen om, at Gud skal bevare Danmark. Hvis man slår op på første side i sit pas finder man en afbildning af den kristusfigur, som blev mejslet ind i Jellingestenen, da Harald Blåtand blev konge og gjorde danerne kristne. Dette skete for tusind år siden og man kan undre sig over hvorfor et kristent symbol pryder vores pas.

I år 950 dør Gorm Den Gamle og hans søn, Harald, skal nu overtage det klansamfund, som Danmark er i vikingetiden. Der sker der store forandringer i Europa og han er nødt til at tage et svært valg. En ny religion stormer frem fra syden og den kan komme til at true hans magtposition. Han lever i vikingetiden og det var en periode, hvor livet var kort, hårdt og brutalt.

Nordisk mytologi

Før danerne blev kristnet har de dyrket den nordiske mytologi, hvor guderne minder om mennesker, bortset fra at de har særlige kræfter. Den nordiske mytologi er fyldt med vold, intriger og krig. De skriftlige kilder man har, er for det meste fra aristokratiet og det afspejler et krigeraristokrati. Derfor er det klart at krige spiller en stor rolle i religionen, samt alle guder har et krigeraspekt. Myten om Ragnarok handler om verdens ende, hvor guder og jætter kæmper mod hinanden til døden og jorden går til grunde i ild og flammer. Her giver guderne udtryk for krigeraristokratiets idealer; det drejer sig om at kæmpe tappert til døden og vinde evigheden. Gudernes tapre kamp i myten om Ragnarok er vikingernes forestilling om en ærefuld død; at dø i kamp.

Den sure gamle Gorm bekæmpede kristendommen

Det er den tro Harald er vokset op med, men alligevel ser han muligheder i den nye religion fra syd. Før han bliver enekonge reagerede han sammen med sin far, Gorm Den Gamle, der muligvis har haft et helt andet syn på kristendommen. Man har på den ene side den unge Harald, der er meget lydhør over for kristendommen og på den anden side den sure gamle Gorm, der ikke ville indblandes i nymodens pjat. Middelalderhistorikeren Saxo Grammaticus beskrev Gorm Den Gamles foragt overfor kristene. Han er selv kristne og har derfor gode grunde til at få den kritiske Gorm til at fremstå som en brutal og hedensk konge. Grammaticus skrev: “Han var altid fjendtligsindet over for kirken og opsat på at udrydde enhver respekt for de kristne som om de var de modbydeligste umennesker. Han plagede alle tilhængere af den tro med alverdens vold og overgreb og holdt aldrig op med at forfølge dem.”

Da Gorm dør i år 958, var det Haralds opgave at sikre magten over landet. Samtidig var Otto Den Store den mest magtfulde mand man overhovedet havde set i Europa. På daværende tidspunkt. Han formår at indlemme Pavens magt ind under sig selv. Harald opdager at kristendommen er et godt magtpolitisk redskab, da det har hjulpet Otto Den Store. Harald ville derfor skabe et stærkt Danmark og i den sammenhæng var det ikke særligt interessant at blive invaderet af kejserdømmet. Harald reformerer stort set hele landet fra top til bund plus at han er i gang med at samle landet fra at være klansamfund til kongerige. Samtidig overtager han også store dele af sjælland og derved skaber han et helt nyt Danmark.

Ansgar - Nordens apostel

Men Kristendommen var ikke helt ukendt i Danmark på Haralds tid. 110 år før han blev konge, lykkedes det munken Ansgar at komme igennem med det kristne budskab til nogle af vikingerne. Ansgar var den første, der havde held med at sprede den kristne tro i norden. Førhen, tilbage i 700-tallet, har der været folk oppe i norden og forkynde - uden held. Men Ansgar derimod var den første til at missionere og bygge kirker i Danmark. Ansgar får lov til at bygge kirker og man mener at én af dem lå, hvor Domkirken i Ribe ligger i dag. Han prædikede om at det var helt forkert det, som de troede på, da der kun findes én sand Gud. Man må huske på at vikingerne var polyteister, da de troede på flere guder. I kristendommen er man monoteist, da man tror på Gud - også kaldet treenigheden. En større rolle har denne forskel nok ikke spillet dengang, da man i nogle tilfælde har dyrket en blandingsreligion, hvor Jesus er blevet indlemmet i familien af guder, og er blevet dyrket side om side, med de gamle guder. Der findes et eksempel på en høvding  der indlemmer Jesus i hans templet ved, at stille et alter op til Jesus ved siden af de andre guder. På dén måde har der været en glidende overgang, hvor de til at begynde med ikke fattede konceptet: “monoteisme”.

I dag har vi en masse grene, som er vokset ud af kristendommen. Men på den tid fandtes der kun én trosretning indenfor kristendommen; katolicismen. Katolicismen er bygget op om disse myter om, hvordan jorden er skabt og hænger sammen. Dette ses i trosbekendelsen: “Vi tror på Gud fader den almægtige himlens og jordens skaber…”. Ud fra trosbekendelsen har man hovedindholdet i katolicismen.

Fortællingen om Poppos mirakel 

På det tidspunkt var der spekulationer i riget: hvad kan Harald bruge den nye tro til? Skal han gå i krig mod kejser Otto? Og tror han egentlig selv på den kristne gud? Man ved ikke, hvad Harald selv har tænkt, men der findes en fortælling om, at han får besøg af præsten Poppo. I fortællingen spørger Harald præsten:”Hvis du vil overbevise mig om den kristne guds store magt, så må du bevise det på egen krop”.  Dette skal præsten Poppe bevise ved at gå det, der hedder jernbyrd. Det vil sige at Poppo får en glohed jernhandske. Den tager han på og går rundt om Kongsgården, mens alle ser på. Da han får handsken af, kan han vise, at han ikke er forbrændt, fordi hans gud, Kristus, har beskyttet ham. Ifølge legenden bliver Harald overbevist om, at han skal lade sig døbe og dermed blive kristen. Myten om præsten Poppo kan ej bevises.  

Historien om Poppo-miraklet kan Harald bruge til at forklare sin egen dåb. Men hvis han skal overbevise den mægtige Kejser Otto og paven i Rom om sin tro, er det ikke nok, at han selv er blevet omvendt; han bliver nødt til at kristne hele sit folk. Men vikingerne var godt tilfreds med deres egen tro. Salgsargumentet for denne nye tro har været at kristendommen havde én vare mere på hylden, som den gamle religion ikke havde: løftet om det evige liv i Paradis. Men denne påstand kan man ikke finde belæg for i kilderne. Det ser ud som om, at man har omvendt sig fordi man efterhånden opfattede ham, som den stærkeste og mægtigste gud; ham der bedst kunne give succes, rigdom, status og magt.

Jellingestenen bliver rejst 

I år 965 rejser Harald Jellingestenen. På bagsiden af stenen har Harald afbilledet Jesus på korset. Men det er ikke hvilken som helst kristusfigur, som Harald får mejslet ind i stenen. Det viser en stærk og målrettet mand, der kigger på den, som ser på stenen. Det er ikke en såret og lidende mand på korset, som vi ellers oftest ser i afbildninger af Jesus på korset.

Man ville ikke præsentere vikingerne for den mand, der hang med hovedet - men den sejrende Kristus. På den anden side ses Midgårdsormen. Under slangen ses et fabeldyr, der kan opfattes som Markusløven; den Markus, der skrev de første ord om Jesus. Dermed har man den gamle asatro på ryggen af den nye tro; for nu skal de alle omvendes! Der går først flere 100 år før de gamle guder forsvinder og i middelalderen findes der kun én gud.

Kristendommen pryder Danmarkshistorien

For tusind år siden bliver ordet “Danmark” for første gang nævnt i Jelling og dér bliver landet gjort kristent. Dermed bliver billedet af Kristus et billede på tusind års Danmarkshistorie. Med kristendommen, som en vigtig spiller. Kristusfiguren er i vores pas, da Jellingestenen er det første skridt mod kristningen af Danmark. Med den nye religion kunne danerne handle på tværs af Europa, indføre nye skikke, kristne navne og et nyt alfabet. Det er uvist, om Harald kendte betydningen af sine handlinger - men én ting er sikker: Haralds ambitioner og strategiske magtspil ændrede Danmark for altid. Amen!

Kilde: Alineas billedarkiv

Nostalgi & guldalder

Et essay om at dvæle ved fortiden

Har i dag set 4 ud af 6 afsnit af Jane Austens "Pride and Prejudice", med Colin Firth, som den flotte, attraktive og charmerende Mr. Darcy. Som elleveårig begyndte jeg at læse hendes bøger, der omhandler status, dannelse og ægteskab. Man drømmer sig væk til attenhundredetallets England. Man bliver vidne til nogle af litteraturhistoriens største dramaer. Men man undrer sig også lidt over deres tilværelse - det gør jeg ihverfald. Det virker som om, at de bare lever og lader dagene passere forbi. Al kommunikation foregår enten verbalt eller via brevudveksling; man kan ikke bare ringe. Det er dét der skaber ro i det smukke landlige billede om, at alting var bedre i de gode gamle dage. 

Drømmen om fortiden gennem film

Dette er også tilfældet lige nu. Nutiden virker uoverskuelig og fremtiden kender vi ikke, så man dykker ned i fortiden, hvor alting, efter sigende, var bedre. Man ser det samme scenarie i Woody Allens "Midnight in Paris", hvor en forfatter, ved navn Gil, hver aften bliver bragt tilbage til de brølende 20'ere i Paris. Her møder han bl.a. F. Scott Fitzgerald, Hemingway og Picasso. Han bliver bekræftet i, at 20'erne var en bedre tid, indtil han indser at påstanden viser sig at være falsk. Han bliver forelsket i Adriana, der lever i 20'erne og hun har samme opfattelse af livet, som ham; at alting var bedre i gamle dage. De bliver begge bragt tilbage til 1890'ernes Belle Epoque, som hun mener er Paris' guldalder. De kommer til Moulin Rouge, hvor de stifter bekendtskab med malerne Paul Gauguin og Edgar Degas. Gil og Adriana spørger kunsterne om, hvilken tidsalder de beundrer, hvortil de svarer renæssancen. Her går det op for Gil, at alle har deres periode i historien, som de længdes efter og det kommer af den nostalgi, som man føler for perioden. Gil indser at det er bedst at leve i nutiden.

Oprindelsen af  metaforen"nostalgi"

Hele den idé og længsel efter fortiden kan beskrives med ét enkelt ord: nostalgi. Ordet kommer af det græske νόστος (nóstos), at komme hjem og ἄλγος (álgos), smerte. Ordet blev anvendt i 1700-tallet af medicinstunderende, om ens længsel efter det hjemlige og velkendte; altså hjemve.  Begrebet har senere haft stor betydning for romantismen. Nostalgi beskriver en interesse for en bestemt periode i fortiden. Herunder historiske begivenheder, samfundet og "de gode gamle dage". Ordet dækker for det meste over en periode fra deres egen fortid, men kan også anvendes om ens længsel efter en historisk periode, som man ikke var en del af. 

I "Midnight in Paris" indser Gil, at selvom han har denne "nostalgi" for de brølende 20'ere, så var alting ikke bedre dengang. Selve betydningen af nostalgi kan gøre blind, da man benægter de dårlige ting og fremhæver periodens bedste ting fra tilværelsen. Man ser det bl.a. i studier om Apartheid i Sydafrika, hvor man benægter de dårlige ting. Samme ting sker for personer, der overlevede 2. Verdenskrig, hvor man har denne Holocaustbenægtelse, og kun ser på de gode ting ved Naziregimet; man fortrænger det onde.

Guldalderen kommer til udtryk

Udfra nostalgibegrebet kommer udtrykket Golden Age, eller bare guldalder på dansk. I antikken blev det beskrevet, som at være en tid præget af lykke og harmoni. Man har sidenhen i litteraturen benyttet begrebet til, at beskrive forskellige kulturelle storhedstider. Danmarks guldalder antages i litteraturen, for at være i 1800-tallet, hvor romantismen blomstrer og Adam Oehlensläger fører pennen og skriver om det smukke ved fædrelandet. Guldalderen ender brat, når Georg Brandes begynder at skriver om, hvordan verden virkelig ser ud i det moderne gennembrud. Victoriatiden bliver oftest set, som guldalderen i Storbritanien. Det er i denne periode, hvor forfatteren Jane Austen fra Bath skriver om samfundet gennem hendes romaner om bl.a. Mr. Darcy. Begrebet "guldalder" er en slags metafor for "de gode gamle dage". 

Nutiden er måske ikke så værst, selvom man længdes efter fortiden                         
Måske er længslen efter en tidligere periode, fordi man ikke er fuld tilfredsstillet i sin egen tid, forkert. Det er op til en selv, da betegnelsen kan være meget individuel efter, hvem man spørger. Men det er alligevel interessant at tænke på, at om et par årtier vil nogle mennesker se tilbage på vores tid og tænke at 2010'erne var “guldalderen”, for deres vedkommende. Men man må huske på, at selvom middelalderen var fuld af kulturel opblomstring, så var mange undertrykt af den magtfulde katolske kirke og man blev var styret af et urokkeligt heieraki. Selvom man i renæssancen levede i pomp og pragt, fandtes der uhelbredelige sygdomme, som vi i dag kan kurere. I 1700-tallet lever de mest fantastiske filosoffer, der spredte deres tanker om, at mennesket skal leve efter deres fornuft og ikke efter tro og kirke. Desværre havde de ikke dengang pressefrihed og mange udgav deres værker anonymt eller under et pseudonym, da det var med livet som indsats, at ytre sig. I dag har alle i samfundet en stemme, der er værdig. I 1800-tallet var kvinden stadig undertrykt og det var slaveriets guldalder. Man har i flere århundrede lagt et filter over tidligere perioder og drømt sig tilbage til de gode gamle dage. Men hvad nu hvis man fjernede det filter og så fortiden på både godt og ondt? Så ville det måske ikke være så slemt at leve i nutiden, selvom man længdes efter fortiden.

Hvad nu hvis man fjernede det filter og så fortiden på både godt og ondt? Så ville det måske ikke være så slemt at leve i nutiden, selvom man længdes efter fortiden.  Fotografi: Colin Firth portrætterer Mr. Darcy i serien "Pride and prejudice", produceret af BBC i 1995